Sjældenheder og kuriositeter – Glud Museums kirkesamling

Danmarks Kirkers Vejle-redaktion er stødt på en lækkerbidsken af en kirkesamling i Glud Museum. Den kan du læse meget mere om her.

Som redaktør ved Danmarks Kirker kommer man ikke blot rundt i selve kirkerne. Man besøger også lokalmuseerne for at undersøge og fotografere deres kirkelige genstande og for at få hjælp og råd af kollegerne. I Vejle Amt er der for tiden en særlig nær kontakt med Gluds Museum og Lokalarkiv. Det skyldes ikke mindst Glud Museums righoldige kirkesamling, der i stort omfang går tilbage til stifteren Søren Knudsens indsats i begyndelsen af 1900-tallet. Kirkesamlingen ligner ikke nogen anden i landet. Her er ingen iøjnefaldende ’highlights’. Til gengæld er der et mylder af enkle brugsgenstande og menigmands gravminder, ganske særlig fra 1800-tallet. Samlingen i Glud giver et sjældent indtryk af, hvordan kirkelige genstande og monumenter kunne være lavet og udformet lokalt i landbosamfundene. Den har ikke blot kulturhistorisk interesse, men også en socialhistorisk.

Sjældne kirkegårdsmonumenter

Kernen i samlingen er kirkegårdsmonumenterne, som Søren Knudsen selv interesserede sig levende for. To simple kors af træ til at banke i jorden (fra Rårup og Glud kirker) tilhører en helt enkel type gravminder, der må have været udbredt blandt befolkningens fattigste langt tilbage i middelalderen. Nu er de enestående.

Indsamling af penge

Fra 1800-tallet stammer også et par særegne ”klingpunge”, redskaber, der siden 1600-tallet brugtes til at indsamle menighedens offer under gudstjenesten. De består normalt af et træskaft med en pose (”pung”) for enden, der er forsynet med en lille klokke. Den gav lyd når degnen rakte indsamlingsredskabet ind over stolestaderne, og der blev holdt øje med, hvem der gav og hvad. Oftest var sådanne punge af guld- eller sølvbroderet fløjl som i Glud kirke, hvor en ny klingpung 1702 var af rødt fløjl ”garneret med brede sølvsnore”. Den er siden forsvundet. Men til gengæld er der i museet bevaret en usædvanlig ”klingpung” fra samme Kirke, der må dateres o. 1825-50. Der er egentlig slet ikke tale om nogen pung, for den har karakter af en blikbeholder med rødt fløjlsindtræk og klokke. Endnu mere primitiv og lige så sjælden er en ”indsamlingsstok” fra samme tid, som museet har fået fra Hjarnø Kirke. Her sidder der for enden af skaftet blot en drejet ”kop” af træ til offerpengene.

En regnemaskine fra 1700-tallet

Går vi tilbage før 1800-erne, har Glud Museums kirkesamling stadig en del at byde på. Endnu et af samlingens små klenodier har også at gøre med degnens pligter. Det går tilbage til den tid, da de sogneboer, der skulle til alters ved søndagsgudstjenesten, forinden måtte skrifte hos præsten. Der er tale om en såkaldt ”skriftetavle” fra 1700-tallet, som stammer fra Rårup kirke. Den består af et bræt, der foroven er udskåret i form af et hjerte kantet af bladværk. Gennem brættet er boret rækker af huller, som med en lille flytbar pind markerede de skriftendes antal. Mandtallet, som altså holdtes af degnen, skyldtes, at loven strengt pålagde sognepræsterne, at der ikke ved altergangen måtte komme til at mangle brød og vin. I givet fald ville det være nødvendigt at gentage hele nadverritualet! Der måtte ikke afsættes for lidt, men altså (af sparsommelighedshensyn) heller ikke for meget.

Skriftetavle fra 1700-tallet, en art tidlig regnemaskine. Fra Rårup Kirke, nu i Glud Museum. Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Altersølv af tin

En delvis ødelagt vinflaske af tin, fundet på Glud Kirkes loft 1964, bærer årstallet ”1666” og tre sammenskrevne V’er for ”Via Veritas Vita” (vejen, sandheden og livet). Brugen af tin til kirkens hellige kar er gennemgående et tegn på, at man ikke havde råd til sølv. Den var specielt udbredt netop efter Svenskekrigene 1657-60, da mange kirker havde fået stjålet deres altersølv. Det er åbenbart også sket i Glud, hvor man måtte vente til 1682 med igen at få et rigtigt altersæt af sølv. Samtidig med dets anskaffelse nævner kirkens inventarium interessant nok også museets flaske som en ”stor tinflaske”. Alterudstyr af tin er nu meget sjældent.
Endnu mange sjældenheder og kuriositeter er forunderligt bevaret i Glud Museum. Og dem vil man kunne se meget mere om i Danmarks Kirker, Vejle Amt.

0 Kommentarer til “Sjældenheder og kuriositeter – Glud Museums kirkesamling ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar