Da jeg for nylig så nærmere på de fotografier, jeg havde taget under mit seneste besøg i Assens Kirke, slog det mig, at Jes Bundsens fremstilling af Nadverens Indstiftelse i altertavlens storfeltsmaleri fra 1826 var komponeret på en måde, der mest af alt er typisk for manieristiske nadverfremstillinger fra 1500-tallets sidste årtier.
For at sikre mig, at det ikke var min egen forkærlighed for de gamle mestre, der fik mig til at se spøgelser, konsulterede jeg min foretrukne online ressource: British Museums fremragende samlingsdatabase. Og kort efter kunne jeg konstatere, at Jes Bundsens maleri faktisk er en kopi efter den ypperlige nederlandske grafiker Cornelis Corts kobberstik efter Livio Agrestis Nadverens Indstiftelse fra 1582 (New Hollstein nr. 55). Blot er baggrunden forsimplet; tilsyneladende med inspiration fra Leonardos verdensberømte nadverfreske.
Denne oplysning giver imidlertid ingen virkelig nyttige svar, men stillede tvært imod spørgsmålet: hvorfor i alverden har en guldaldermaler – endda en der har vundet Kunstakademiets sølvmedaille – taget udgangspunkt i en 250 år gammel komposition i stedet for at udtænke sin egen, sådan som det normalt kan forventes af 1800-tallets kunstnere?
Man får en antydning af svaret i Kirkeinspektionens papirer. Her fremgår det nemlig, at man 1823 indgik en aftale med Jes Bundsen, der lovede at levere et nyt alterbillede forestillende Nadverens Indstiftelse mod at få det gamle. Selvom kilden er åben for fortolkning, ser det – alt taget i betragtning – ud til, at Bundsens havde aftalt med kirken at levere et nyt storfeltsmaleri med samme motiv som det oprindelige fra o. 1620.
Og i 1620 ville det snarere være overraskende, hvis ikke et dansk altermaleri var udført som en mere eller mindre varieret kopi efter et (typisk nederlandsk) kobberstik!
0 Kommentarer til “Assens altermaleri ”