Kirstin Eliasen – Kirkeblog

Kirketårn i Drigstrup med malede røde prikker

Kirstin Eliasen — Wed, 31 May 2017 08:32:18 +0000

Malede røde prikker på kirketårnet i Drigstrup Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt

I forbindelse med udvendig kalkning af kirken i 2008 afrensedes løse kalklag. Herunder dukkede flere forskellige ældre farvelag op på tårnets nord- og vestside. Det er som regel her, man finder ældre lag, da især sydsiden har været særligt udsat for vejr og vind, således at de ældre kalklag ikke er bevaret her.

De ældste kalklag, man fandt, var en rødkalkning af murværket. Herover var et eller to hvide kalklag, hvorpå der var malet røde pletter med en diameter på 3,5-5 cm, de fleste 4,5 cm. De røde pletter var udført i en dybere rød teglfarve end den tidligere rødkalkning og var påført med pensel. Pletterne begynder ca. 5 m oppe på tårnet, og overgangen fra det nederste hvide område er markeret med en ca. 8-12 mm bred malet streg i samme farve som pletterne. Prikkerne var malet op igen mindst en gang. Henover var adskillige lag hvidtekalk, så bemaling må have en vis alder.

Foto arkitekt Bendt Longmose Jakobsen

Der fremgår ikke noget af de skriftlige kilder om denne bemaling, og det var ikke muligt ved afdækningen at datere udsmykningen.

Kirketårnet i Drigstrup har således engang, måske allerede i middelalderen, stået med denne lidt usædvanlige bemaling.

Fænomenet er imidlertid ikke ukendt. Ved en tidligere kalkning af kirketårnet i Revning Kirke i nærheden (Bjerge Hdr.) fandt man spor af tilsvarende prikker, uden at de blev nærmere undersøgt, og en bemaling med prikker er også registreret ved Lyø Kirke (Salling Hrd., Svendborg Amt), Årslev Kirke (Vindinge Hrd., Svendborg Amt) samt Ovtrup Kirke (Ribe Amt). Når man i fremtiden skal kalke kirkebygninger, bør man ved afrensning være meget opmærksom på tidligere bemaling og udsmykning, da det sandsynligvis ikke har været så usædvanligt at have forskellige former for bemaling på kirkernes ydre.

Der kan læses mere om dette – og meget andet – i det kommende hæfte af Danmarks Kirker, Odense Amt, der foruden kirken i Drigstrup også omhandler kirkerne i Munkebo, Kølstrup og Agedrup

Foto arkitekt Bendt Longmose Jakobsen

En usædvanlig, senmiddelalderlig klokkestol til tre klokker i Kølstrup Kirke, Odense Amt

Kirstin Eliasen — Tue, 07 Feb 2017 14:27:42 +0000

En usædvanlig og ret velbevaret klokkestol til oprindelig tre klokker er opstillet i tagrummet i Kølstrup Kirkes tårn.
Klokkestolen var oprindelig tre fag lang, men det nordligste fag er nu bortskåret sammen med tagværkets bindbjælke.
Konstruktion består af to stole med fod- og toprem samt oprindelig fire, nu tre, stolper. Midt på bjælkerne er spor af lejer til ophængning af indtil tre klokker, der har svinget på tværs af tagværkets længderetning. Hele konstruktionen afstives af et meget komplekst system af krydsbånd.
Klokkestolen er samtidig med tårnet, idet såvel klokkestol som tårnets tagværk er dendrokronologisk dateret til o. 1467-68. Det kan virke mindre hensigtsmæssigt, at klokkestolen er anbragt i tagrummet, hvor der kun findes to meget små glugger i gavlene, og ikke i selve klokkestokværket, der åbner sig med i alt otte relativt store glamhuller. På den anden side er konstruktioner teknisk velgennemtænkt; således er dens øvre del bevidst friholdt fra tårnets tagværk, hvorved vibrationer i klokkestolen ikke ville forplante sig til tagværket.
Ved klokkeskatten 1528-29 skulle Kølstrup Kirke afgive én klokke. Den vejede 4 skippund og 11 lispund (ca. 725 kg). I kirkens regnskab for 1547 nævnes to klokker, der hang i tårnet; og det er formentlig disse, som Biskop Jacob Madsen 1589 omtalte som ’skønne’.
Kirken må i senmiddelalderen således have haft tre klokker i den fornemme klokkestol, og derudover var der flere messeklokker.

Der kan læses mere om dette i Odense Amt, hæfte 38, der udkommer senere i år.

Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Stor tegningssamling doneret til Nationalmuseet

Kirstin Eliasen — Tue, 30 Aug 2016 11:08:25 +0000

Ebbe Lehn Petersens store samling af arkitekturtegninger vedrørende kirker og præstegårde doneret til Nationalmuseet

Opmålingsstegninger udgør en væsentlig del af det materiale, der ligger til grund for Danmarks Kirkes bygningsbeskrivelser. De danner endvidere grundlag for de grundplaner, der udarbejdes til alle kirker. Da de fleste af vore kirker har gennemgået restaureringer, vil der ofte foreligge opmålingstegninger fra disse arbejder. I modsat fald måles kirken op. En del tegninger forefindes i Nationalmuseets Antikvarisk-Topografiske Arkiv, en hel del på Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af arkitekturtegninger, og desuden er der et fortrinligt samarbejde med en lang række arkitekttegnestuer, hvor vi låner tegninger.

Meget ofte er vi i den heldige situation, at der foreligger hele opmålingssæt af en sådan kvalitet, at vi vælger at gengive dem i værket.

En af de væsentlige arkitekttegnestuer på Fyn, som vi har haft et mangeårigt, godt samarbejde med, er Lehn Petersens Tegnestue i Odense. Den nuværende indehaver, Ebbe Lehn Petersen (f. 1928), har nu valgt at donere hele den store samling af tegninger vedrørende kirker og præstegårde til Nationalmuseets Antikvarisk-Topografiske Arkiv, mens materialet vedrørende andet institutionsbyggeri mm. er doneret til Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af arkitekturtegninger. Den store samling er grundlagt af Ebbes farfar Kgl. Bygningsinspektør J. Vilh. Petersen (1851-1931), ført videre af dennes søn Kgl. Bygningsinspektør Knud Lehn Petersen (1890-1974) og endelig af sidstnævntes sønner Erik Lehn Petersen (1923-1972) og Ebbe Lehn Petersen.

Hermed er den store, uvurderlige samling sikret for eftertiden og bliver gjort tilgængelig for alle dem, der arbejder med disse bygninger.

Planer og snit af skibets vestfag, Tommerup Kirke.

Fem fængselskirker i Statsfængslet i Nyborg

Kirstin Eliasen — Thu, 25 Jun 2015 11:45:24 +0000

Danmarks Kirkers redaktion i købstæderne omfatter udover byernes sognekirker også de fleste andre kirker i byen. I Nyborg således også bl.a. kirkerne i Nyborg Statsfængsel.
Hvad de færreste nok ved, så er den nuværende Steensgårds Kirke den femte i rækken af kirker i Nyborg Statsfængsel.
Ved opførelsen af fængslet i 1913 var der en nord- og en sydfløj, oprindeligt planlagt til hhv. kvindelige og mandlige fanger, og der var en kirke i hver fløj. Da der ikke som planlagt kom kvindelige fanger, blev begge fløje anvendt til mandlige fanger, og begge kirkerum blev taget i brug.

Kirken i sydfløjen. Foto i Nyborg Statsfængsel

Samtlige fanger var forpligtet til at deltage i gudstjenesten hver søndag, med mindre de kunne dokumentere, at de tilhørte andre trossamfund. 1924 bestemtes, at fangerne kunne fritages for gudstjenesten efter forudgående anmodning herom. Først i 30’erne blev fangernes deltagelse i gudstjenesten frivillig.
Kirkerummene strakte sig over to etager og var amfiteatralsk indrettet med fangerne siddende i lukkede ‘båse’, så de ikke kunne have kontakt med hinanden under de kirkelige handlinger.
Kirken i nordfløjen (kirke 1) blev ret hurtigt taget ud af brug igen, og i 1918 blev rummet inddraget til celler.
Kirken i sydfløjen (kirke 2) var i brug indtil 1923, hvor en ny kirke blev bygget. Rummet blev delt i to etager, hvoraf den øvre i en årrække herefter anvendtes som foredragssal.
1923 blev kirke 3 opført som en selvstændig, stor bygning vest for sydfløjen og vinkelret på denne.

Den tredje fængelskirke inden ombygningen. Foto i Nyborg Statsfængsel

Også denne kirke var fra begyndelsen amfiteatralsk indrettet med fangerne siddende i lukkede ‘båse’, indtil den formentlig i 30’erne blev ombygget, og de lukkede bænkerader blev udskiftet med almindelige bænke. Der var her plads til 180 personer. Med årene, ikke mindst da der ikke længere var gudstjenestepligt, var kirken alt for stor, og den blev nedlagt 1972.
I stedet blev der 1972 indrettet et kirkerum (kirke 4) til ca. 50 personer i et nedlagt skrædderdepot tæt på den østlige ringmur. Placering viste sig imidlertid sikkerhedsmæssigt at være meget uhensigtsmæssig, så man ønskede en anden placering.
2004 blev den nuværende kirke (kirke 5) indviet. Den er placeret i den midterfløj, der 1918-20 blev opført imellem de tidligere nord- og sydfløje.
Herudover var der en overgang, muligvis fra Anden Verdenskrig, tillige i kirke 3 indrettet et katolsk kapel, som antages nedlagt sammen med denne i 1972.
Et muslimsk bederum blev i 2004 med midler fra Saudiarabien indrettet i en af bygningerne på fængelsområdet.

Nye fund i Nyborg

Kirstin Eliasen — Thu, 16 Apr 2015 07:55:54 +0000

I forbindelse med Danmarks Kirker arbejder i Nyborg og den nært forestående udgivelse om Nyborg Vor Frue Kirke er der dukket en hel del op, der ikke tidligere er behandlet.
Ved den seneste store restaurering af kirken 1971 blev en lang række gravsten og andre stenfragmenter bragt til opbevaring i kælderen på Nyborg Slot. Dem er der er tilsyneladende ingen, der har set på siden, før Danmarks Kirkers redaktion i gennemgangen af gravminder også skulle se på disse.
Blandt de mange rigtigt spændende fragmenter af gravminder dukkede en ganske anderledes sten op, nemlig en del af en bygningstavle af sandsten, der må stamme fra en udvidelse af kirkegården i 1748.

Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Bevaret er den nederste del af en bruskværkskartouche 115 × 54 cm. Indskriften (i oval kartouche) med fordybede versaler lyder:

»Denne med meere
af kirkegaardsmuuren
er af nye opsat og ald
den øvrige fuldkommen
repareret«

Kirkegården omkring Vor Frue Kirke har oprindelig været usædvanlig lille af en bykirkegård at være, men i 1744 skænkede borgmester Anders Larsen en grund, der lå øst-sydøst for kirken i området ned imod den middelalderlige voldgrav, til udvidelse af kirkegården sammen med 20 rdlr. til bekostning af indhegning.
I regnskaberne 1748 fortælles om kirkegårdsmuren, ‘hvoraf en del fra grunden af ny er opsat og den øvrige del mest nedbrudt og igen opsat i fuldkommen stand’. Samme år blev der betalt for en bygningstavle, der blev indsat i den nye kirkemur ud til kanalen til Nyenstad, både for at lade indskriften udhugge og for at lade den male og forgylde samt for selve stenen. Det må være en del af denne sten, der nu er dukket op på Nyborg Slot.
En granitsten, 65×40 cm, der nu er indmuret i kirkegårdsmuren øst for præstegården som nr. 2 fra vest, indeholder i fordybede versaler »W(?)L« samt årstallet 1748 og må stamme fra samme udvidelse af kirkegården.

Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Kirkeregnskaberne fortæller endvidere, at det nye stykke kirkegård øst for kirken indviedes 15. september 1751 ved Peter Flints begravelse.
Kirkegårdens udstrækning synes herefter at have ligget fast.