Ulriksholms ejere satte deres præg på kirkerne, først og fremmest Kølstrup Kirkes interiør, med Michael Tuischs altertavle fra 1713, vestpulpituret fra 1717, der adskilte Godske Hans von Brüggemanns åbne begravelse i tårnrummet fra kirkerummet, herskabspulpituret fra 1739 og stolestaderne fra 1747, foruden et gravkapel opført til Karen von Brüggemann og ægtemanden Ulrich Friderich von Heinen.

Kølstrup Kirke – Foto Arnold Mikkelsen

Som led i fornyelserne kasseredes ældre inventarstykker. Mens det kasserede for størstedelens vedkommende er gået tabt, er enkelte stykker senere blevet genanvendt på Ulriksholm. Således rummer en historicistisk dørportal på herregården træskærerarbejde fra flere forskellige middelalderlige og barokke genstande. Det er endnu uvist, præcist hvilke kirker og specifikke inventarstykker billedskærerarbejdet stammer fra, men det er givet, at der er ting fra såvel altertavle(r) som epitafie(r).

Fotooptagelser på Ulriksholm – Foto Arnold Mikkelsen

Et pudsigt eksempel på samhøret mellem herregård og kirke er en tavle i Munkebo Kirke opsat til minde om uskadelige lynnedslag på Ulriksholm og Munkebo Kirke 29. januar 1730. Stentavlen, der er opsat på sin oprindelige plads i våbenhuset henviser til tre skriftsteder i den gammeltestamentlige Salmernes Bog, nemlig Sal. 77,19, Sal. 116,12 og Sal. 104,33. På Ulriksholm hænger et sidestykke i form af en stentavle, der citerer de pågældende vers: “Din Tordens Lyd var i Luften, Lynet oplyste Jorderig Jorden befvede”, “Hvorledis skal ieg betale Herren alle hans Velgierninger imod mig” og “Jeg vil Siunge for Herren, imens Jeg lever Jeg vil love min Gud Saalænge Som Jeg er til.”

Tavler til minde om lynnedslag 1730, Munkebo Kirke (tv.) og Ulriksholm – Foto Arnold Mikkelsen

Mens debatten pågår om, hvad de lukkede kirker dog kan genbruges til, rummer Fredens Kirke allerede en interessant historie om genbrug. Den er nemlig i udgangspunktet et ombygget forlystelsesetablissement. Foretagendet ved navn ”Sortedamslund” rummede fra 1870erne en restauration foruden danselokale og lysthave – selvfølgelig med tilhørende keglebane. I 1898 købte Det københavnske Kirkefond ejendommen for at indrette en kirke. Denne disposition medførte en vis splittelse i de kirkelige kredse, idet grundtvigianerne trak sig fra samarbejdet med Kirkefondet (kilde: Anne-Mette Gravgaard, Storbyens virkeliggjorte længsler, Kbh. 2001).

Kirkerummet set mod nord (Arnold Mikkelsen 2014)

Fredens Kirke blev ombygget til kirke af arkitekten E.C.J. Nielsen. Senere er der bygget en tværfløj og, ikke mindst, 1906 et tårn ved arkitekten Martin Nyrop.

Eksteriør af den tidligere keglebane (Arnold Mikkelsen 2014)

Mens kirkerummet nu næppe røber, at der tidligere var en dansesal, ses keglebanen endnu som et anneks på kirkens sydvestside. Den fungerer nu som forbindelsesgang. Et andet sted, nemlig i menighedslokalernes køkken, ses et andet levn fra ”Sortedamslund”, nemlig den manuelt betjente madelevator, der i fordums tid transporterede maden til restauranten.

Madelevator (Arnold Mikkelsen 2014)

De her viste fotos er alle optaget af Nationalmuseets fotograf Arnold Mikkelsen i forbindelse med museets arbejde med at dokumentere de lukningsramte kirker.