Som fritidsprojekt arbejder jeg på at få udgivet en transskription af den del af den nederlandske landskabsmaler Willem Schellinks journal, hvor han beskriver sine oplevelser i Rom. Journalen er særdeles interessant fordi den er et vidnesbyrd om den tidlige dannelsesrejsekultur; Schellinks rejste således til Rom som mentor for en ung amsterdamsk patricier, der var på dannelsesrejse. Men også fordi den er det mest omfattende egodokument en nederlandsk kunstner fra 1600-tallet har efterladt sig. Manuskriptet er endnu ikke fuldstændig udgivet, men befinder sig i Det Kgl. Bibliotek.
I går nåede jeg beskrivelsen af hændelserne den 15. april 1664, hvor Willem overværede pave Alexander VII’s flytte sit hof fra Vatikanet til det pavelige palads på Monte Cavallo (det nuværende parlament). Han beretter hvorledes hele livgarden var linet op på Peterspladsen, både den ridende garde med hestene smykkede med rige fløjlsklæder og den gående svejtsergarde. Efter et stykke tid kom også paven ud, iklædt sine hvide klæder samt en hvid og karmoisinrød hue. Kort efter gik paven ind i Peterskirken, hvor han stoppede ved et alter og bad en bøn; derefter fortsatte han frem til højalteret, hvor han bad endnu en bøn.
Herefter fortæller Willem at Alexander VII ”gik ind i koret bag ved [højalteret] og der så han nærmere på de fire jævnhøje, støbte metal skulpturer udført af den kunstfærdige kavaler Bernini, som han også talte med om figurernes komposition osv.”
Dette er en bemærkelsesværdig øjenvidneberetning. De fire skulpturer må nemlig være de fire forestillende Kirkefædrene, som er en del af Berninis berømte Cathedra Petri, dvs. pavens sæde i Peterskirkens østende. Bernini have arbejdet på Cathedra siden 1650’erne og var allerede i 1661 begyndt at støbe den første af kirkefædrene. Men det voldte store problemer, og først i det tidlige 1663 var de fire figurer færdige, hvorefter hans assistent Carlo Mattei kunne begynde at rengøre og polere bronzen.
mitko_denevs foto af Cathedra Petri, hentet fra Flickr
Som helhed stod Cathedra imidlertid først færdig i 1665, så det, Schellinks nævner næsten en passant er altså en øjenvidneberetning om en af billedkunstens giganter, Gianlorenzo Bernini, der på højden af sin karriere konverserer med sin vigtigste mæcen om det værk, han er i færd med at installere i det allerhelligste af den katolske højborg!
Efter sit første besøg i Rom 1664 fortsatte Willem Schellinks og hans rejsepartner Jacques Thierry deres dannelsesrejse i Syditalien og på Malta. Derefter vendte de atter tilbage til Rom godt et år efter det første besøg, og 4. marts 1665 var de atter i Peterskirken.
Og også denne gang var det Berninis Cathedra Petri, der nu stod færdig, som tiltrak sig al opmærksomheden. Om besøget skriver han: “Om formiddagen så vi pavens bibliotek, der er det fornemmeste i verden. Endvidere så vi i Peterskirken de fire vidunderligt store og kunstfærdige statuer af de fire kirkefædre støbt af kobber, som med deres hænder bærer Skt. Peters stol.”
At han på denne måde koncentrerer sin beskrivelse om Cathedra Petri og ser bort fra de dusinvis af mageløse kunstværker, Peterskirken også huser, vidner om det dybe indtryk Berninis seneste værk gjorde på den nederlandske kunstner.