Kirkeblog

I Sørup Kirkes tårnrum er opsat en mindetavle fra 1915, der markerer, at rummet før det blev omdannet til våbenhus fungerede som gravkapel. Kapellet blev etableret af baron Povl Abraham Lehn i tiden lige omkring 1800, og det var ifølge synsprotokollen fra 1861 indrettet med ‘gipsloft’ og stengulv. Den anden tidlige kilde vi har til gravkapellet er sognepræsten til Skt. Jørgens Kirke i Svendborg, Christian Johan Bredsdorf, der i sine topografiske efterretninger om Sørup og Skt. Jørgens sogn, som er udgivet af Sørup-Vestre Lokalhistoriske arkiv 1997). Bredsforf skriver (i den publicerede, ikke helt bogstavrette transkription) o. 1825, at

“Det første liig, som der blev bisat, var frøken baroness Erike Christine Lehn, d. 1804, og s(amme) a(ar) hr. broder k(ammer)h(e)r(re) baron Lehn. Imidlertid var hendes moder N.N.s kiste ført herhen fra Egense kirke, hvor den indtil videre var hensat, samt Johan Lehns kiste, som havde stået i en åben begravelse i Egense K. under jorden. I året 1808 d. døde baron hr. R(antzau).L(ehn), hvis kiste ligl(edes) blev ført her til capellet i Søerup, så at der nu er i alt 5 kister.” (Bredsdorf, 1997, s. 56)

Ifølge Bredsdorf stod altså i tiden o. 1825 disse kister i kapellet:

1) Baron Povl Abraham Lehn, død 1804 og hans søster

2) Erike Christine Lehn, død 1804, deres ‘forældre’

3) Johan Lehn, død 1760, og

4) Edel Løwenhielm, død 1767, og endelig Povl Abraham Lehns svigersøn

5) baron Hans Rantzau-Lehn, død 1808.

Bredsdorf oplistning stemmer ikke helt overens med den mindetavle, der endnu sidder i tårnrummet. Først og fremmest var  Johan Lehn og Edel Løwenhielm ikke Povl Abrahams forældre, men hans onkel og tante. Desuden kan Bredsdorfs “Erike Christine Lehn” fortolkes som enten mindetavlens “Erica (Kirstine) Cicignon”, der ikke var baronens søster, men hustru, og som døde allerede 1792, eller som datteren “Erikke, død 1803″.

Problemet er så, at dels stemmer årstallene ikke overens, dels at hvis både ‘Erikke’ og Povl Abraham Lehns hustru, Erica Cicignons, kister stod i kapellet, må der have stået ikke fem, men seks kister, da Bredsdorf så det i 1820′erne. Enten tager Bredsdorf altså fejl om antallet af kister, eller mindetavlen tager fejl om den enigmatiske ‘Erikke’ ; selvom man ville forvente, at tavlen var udført på grundlag af indskriftstavler på kisterne.  Som vi har set er der utvivlsomt fejl i Bredsdorfs oplysninger, og da han også om andre genstande i Sørup Kirke er noget upræcis, kan han have glemt det rette antal af kister.  Omvendt kan vi heller ikke uden videre tage indskrifttavlen fra 1915 for gode varer, idet der ikke i de biografiske oplysninger om familien, jeg foreløbig har fundet frem til,  er omtalt en datter ved navn Erikke; om end det er et familienavn. Salmonsens Leksikon (2. udg.) XV, 611 skriver eksempelvis at baronen havde fire døtre, men ingen af dem hverken hed Erikke eller døde 1803. Men har Salmonsens så overset et barn?

Jeg må altså grave et billedligt spadestik dybere, for at nå frem til de begravedes identitet. I første omgang må jeg have klarhed over familieforholdene, og hvis nogen kan bidrage hertil, lytter jeg gerne. Ellers er mit næste skridt selvfølgelig Danmarks Adels Aarbog, der i 1924 skal have behandlet familien. Vi har ikke årgangen på museet, men den udfordring  kan heldigvis overkommes.