Et helvedes maleri

Maleriet forestillende Kristus i Dødsriget er en af de mest mærkværdige genstande, jeg står overfor i Assens Kirke. Maleriet er genstridigt på så godt som alle måder: ikonografisk er det højst atypisk og dets emne forekommer f.eks. ikke i Danmarks Kirkers ikonografiske register for Aarhus Amt; desuden er maleriet formentlig af sydeuropæisk afstamning, hvilket er meget usædvanligt; og selvom maleriet tydeligvis er af ældre dato, så optræder det ikke i kirkens inventarier, og vi må derfor tro, at det først er tilgået i 1900-tallet.  Men hvorfor? Hvilken funktion skulle dette maleri tjene i kirkerummet?

Også på en anden måde er billedet genstridigt: det er svært overhoved at se detaljerne igennem de tykke lag af gulnet fernis, der dog tjener det formål at holde de stærkt opskallende farveflager fikserede. Endvidere er især figurernes ansigter stærkt overmalede, formentlig i 1800-tallet, hvilket forstyrrer vurderingen af billedets alder. Og ikke mindst er maleriet svært at fotografere, både pga. lysindfaldet i kirken og pga. fernissen. Men med hjælp fra fotografen ser det således ud:

 

Derfor var det dejligt at få en håndsrækning fra fru Fortuna. Som sædvanlig var jeg på jagt i British Museums samlingsbase, denne gang efter en Opstandelsesfremstilling, da jeg blandt de mange (259 for at være præcis) søgeresultater fandt et træsnit af Nicolas Prevost efter Maarten de Vos fra 1590′erne.

Træsnittet dukkede op fordi der i højre side er en afbildning af Opstandelsen (i øvrigt en let variation over en komposition Maarten de Vos lod udgive 1596). Men så man bort fra denne scene kan der ikke være tvivl om, at dette træsnit blev brugt som forlæg for maleriet; selvfølgelig med en tilpasning til maleriets højformat ved bl.a. at skubbe Adam og Eva tættere sammen og skjule den nøgne Eva bag Kristus.

Fundet af forlægget er interessant, både fordi det sætter en tidslig grænse på maleriets opførelse, idet forlægget altså er fra 1590′erne, men også fordi træsnittet er fransk og som sådan kan være en bidragende indikator af maleriets sydeuropæiske oprindelse. Samtidig forstærker brugen af maneristisk grafik indtrykket af, at maleriet stammer fra 1600-tallet, hvor denne praksis jo var meget udbredt, mens det omvendt er meget udsædvanligt, at kopiere ældre grafik i eksempelvis 1800-tallets malerkunst; man skal dog aldrig sige aldrig, for Assens Kirke har jo rent faktisk et altertavlemaleri fra 1826, hvis motiv er hentet fra et manieristisk kobberstik.

Så vidt så godt. Men hvis nogen ligger inde med oplysninger om maleriet og om hvordan det dog er endt i Assens Kirke, så er jeg lutter øren!

0 Kommentarer til “Et helvedes maleri ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar