Hvalstrandinger i nu- og fortid

Aviser og TV flyder i disse dage over med indlæg om den unge finhval, der udmagret og vist sygdomsplaget forvildede sig ind i Vejle Fjord, hvor den kom af dage. Tilbage stod spørgsmålet: hvad stiller man op med en 17m lang hval på 24 ton, når forskere, kunstnere og andre der deltog i gårsdagens partering har fået hver en luns?  Zoologisk Museum er en oplagt mulighed, men også i Vejle har man vist interesse i skelettet, og kan vist godt få lov at udstille det, såfremt det gøres et egnet sted.

StrandedWhale

Jacob Mathams kobberstik, der illustrerer en hvalstranding ved Beverwijk 1598. TV2 (http://nyhederne.tv2.dk/article/31494099/) er tydeligvis ikke ene om at være fascineret af en hvals dimensioner!

 

Hvalstrandinger har altid påkaldt sig stor opmærksomhed, hvilket bevidnes af de mange illustrationer der kendes fra ikke mindst den nederlandske 1600-tals kunst. Men den gang var det nok lettere at svare på, hvad man efterfølgende skal gøre med hvalen. I det mindste gav svaret sig selv, da en finhval strandede på den modsatte side af Lillebælt.

Efter strandingen overførte man finhvalens kæber samt et enkelt mindre knoglefragment til Middelfart Kirke, hvor de blev ophængt på skibets vestvæg sammen med en indrammet inskrift: “Anno 1603 dend 30te Aprill Blev denne Fisk optagen udi Middelfard Sund ved Hindsgauffls Skoufh, ock var Erlig og Velbyrdig Mand Jacob Ulfeld til Ulfeldsholm Befalingsmand paa Hindsgaul i fornefnte tiid”.

At knoglerne endte i kirken, skyldes vel at kirken var byens naturlige samlingssted og et af de meget få steder, der havde plads til de enorme kæber. Placeringen i et religiøst rum kan måske også forklares ved at hvalstrandinger blev set som varselstegn. 

Hvalknoglernes nuværende placering i Middelfart Kirke

Hvalknoglernes nuværende placering i Middelfart Kirke

Hvalknoglerne var ikke altid lige populære i kirken. I 1800-tallet anførtes det således i kirkens papirer, at “… en Hvalfisk hvis Kjæbebeen til Vanziir for Kirken staae i Krogen…”. Omkring 1800-tallets midte blev knoglerne så nedtaget og lagt i materialhuset, ude af syne for menigheden. Siden kom de atter til deres ret, og er nu ophængt som en art portal over kirkens vestindgang.

4 Kommentarer til “Hvalstrandinger i nu- og fortid ”


  1. 1 Michael Walter 26. juni 2010 kl. 09:47

    stor fisk, store knogler, stor respekt, må til Middelfart en dag

  2. 2 Karsten Krabbe 27. juni 2010 kl. 15:09

    Jeg har omkring 1960 set en præpareret blåhval, der blev kørt rundt på en blokvogn. Men jeg kender ikke denne hvals historie.

    Den blev vist i forbindelse med en byfest i Roskilde på Stændertorvet tæt på Roskilde Domkirke.

    Er der nogen der har flere oplysninger eller har set denne blåhval, kunne det være sjovt at høre mere om den..

  3. 3 David Burmeister Kaaring 1. juli 2010 kl. 13:47

    Hej Karsten Krabbe,

    Da vi talte om hvalstrandingerne på kirkeværket, var der også nogle af redaktørerne, der havde set en udstoppet blåhval på en blokvogn i deres barndom.

    Det har jeg ikke selv, men en søgning på nettet bekræfter historien. Det har endda fundet sted flere gange, bl.a. i Odense 1951 (http://www.fynskebilleder.dk/billede/5696?&search_text=hval&date_start=19430101&date_end=19930701&showperpage=12#ia), i Helsingør i 1970’erne (http://www.biblioteksvagten.dk/svar.asp?qaid=17025) og altså omkring 1960.

    Hilsen David

  4. 4 Heidi Lykke Petersen 2. juli 2010 kl. 10:12

    Hej Michael Walter

    Hvis du er til “store knogler”, kan du også lægge vejen forbi Nationalmuseets Kommandørgård på Rømø. Der kan du se skelettet af en kaskelothval, som strandede på øen i 1996.

    Venlig hilsen
    Heidi Lykke Petersen

Efterlad en kommentar