Nu sidder jeg med hovedet ned i Bircherods Fyens Beskrivelse på KB. Og her var følgende:
“Altertavlen i Brudager kirke

“Alter-Tavlen er af Billedhugger-Arbeyde, taget fra en Svensk Kirke, og af de Friser her opsat.” (Danske Atlas).

Begivenhedsforløbet er nærmere omtalt i Thomas Bircherods Fyens Beskrivelse (Thott 1419, KB). I et kapitel om Brudager kirke med en udførlig omtale af Friiserne på Hesselagergård, følger en omtale af altertavlen:

“Altar Tavlen, siges udj en Fejde Jmellem Danmark og Sverrig, at være tagen af Een Kirke i Sverrig, og af en Friis hid ført i de Catolichers tiider; Listen over for Crusifixet paa Altaret har denne Inscription med Munke Bogstaver:

O Crux, ave, Spes unia hoc Passionis tempore Ald Passionin (?) er paa dend Pressenteret udj skiønt Billed Hugged Verk og forgyldt.

Samme Tavle falt need 1687. Formedelst Jernstangen, Som den holte og gik Igiennem Muuren paa Gafvlen, var inde i Muuren af Kalken hen fortæret og Sloges meget i stykker, blef nogenlunde igien Repareret, med ny Jern Anker forsynet og opsatt, sauner dog ikke Lidet af sin Fuldkommenhed.

Dagen tilforn, ikun Stakket fra Altaret, hvor Funten er, stoed Præsten Hr. Hans Møller og Døbte 3 Børn, og holder det for en Stor guds Beskjermelse, at den ikke da falt, Thi den Nordre Kant og side af Taflen, tørnede meest paa det Stæd, hvor Hand og De som Børnene holdt, havde Staaet.

Ellers berætter Sogne Præsten Hr. Hans Møller at Aar 1667 skal være udgangen een Forordning og almindelig Befalling til alle Præster i Danemark at indgive til Biskoppen, Hvad Antiqviteter der kunde findes, ej allene ved hver Kirke, Men og ved hver Bye, og Paa hver Mark, og samme indgifne Relationer skulle Biskoppen overskikke til Doctor Peder Resener i Kiøbenhavn, Som dennem hafde til Trykken at befordre”.

Dernæst omtales slægtstavlen fra 1693, begyndende med den sagnagtige stamfader Thørne Bilde til Allinge, død 781.

Hans Møller var ifølge Wibergs præstehistorie sognepræst i Gudbjerg fra 1677-1717, og Trap (1957) henfører da en nu forsvunden fløjaltertavle, erobret efter sigende fra Sverige, til Gudbjerg kirke.

I Danmarks Kirker 9:3 0dense Amt forekommer der på side 1048 under beskrivelsen af Odense Vor Frue kirkes kor-blændingsgavl følgende sætning: ” Buerne(…)har i lighed med de ydre lodkarme afrundet profil.” Jeg har overalt søgt efter betydningen af ordet ” lodkarm” , men det står ikke engang i ” Ordbog over det danske sprog.”
Har det noget med vinduesåbninger at gøre?

“spærstik, øvre afslutning på nicher og blændinger mv., dannet af spærstillede sten (se illustrationen).”

Kan man ikke sige, at en tagspærfrise netop består af en række af disse “spærstik?” som lige så godt kunne hedde ” tagspærstik?”