Vederlaget findes mellem to af de nuværende hvælv, og de ældre kan derfor ikke have haft samme inddeling. I stedet for tre hvælvfag har der således været fire. Hvis disse hvælv skulle spænde over hele rummet, må de have været usædvanligt smalle. Forklaringen må derfor være, at der i stedet for fire meget rektangulære hvælv har været to rækker med fire næsten kvadratiske hvælv. Kirkerummet har således været en toskibet hal. 

 Vinduernes placering passer med inddelingen af de ældre hvælv, og det er fristende at betragte vinduerne som samtidige med hvælvene. Den senromanske kirke skulle så have bestået af et skib med 2 x 4 hvælv båret af fritstående piller i rummets længdeakse, og hvert hvælvingsfag havde et rundbuet vindue henholdsvis mod nord og mod syd. Skibet var forbundet med et smallere kor, hvis udstrækning ikke kendes. Vinduerne på plantegningen ser dog ikke helt senromanske ud, fordi de ikke er smigede udadtil. Nærmere undersøgelser af vinduet over våbenhushvælvet kan forhåbentlig hjælpe til en afklaring af vinduernes alder.