Her på bloggen har jeg behandlet en lille håndfuld malerier fra denne periode, foruden Dorphs maleri i Korup også hans maleri i Farum Kirke, Lorenz Frølichs altermaleri i Ubberud Kirke,  og selvfølgelig Carl Blochs maleri i Sørup Kirke. Og i alle tilfælde er malerierne for længst blevet flyttet fra alterbordet og erstattet af enten nyt eller gammelt. I både Korup og Ubberud var fjernelsen af 1800-talsmalerierne til dels motiveret af et positivt tilvalg af kirkernes senmiddelalderlige altertavler, som man i det sene sene 1800-tal havde ønsket at fjerne, da man anså dem for upassende og i Ubberud ligefrem hed det sig ligefrem, at den var ‘uden kunstnerisk værdi’. Men i 1900-tallet skiftede holdningen. Nu ønskede man at få de senmiddelalderlige altertavler tilbage på alteret, hvilket ikke kun var et positivt tilvalg af disse middelalderlige og derfor måske mere ‘autentiske’ inventargenstande, men også et resultat af, at overbærenheden med det sene 1800-tals religiøse maleri var kraftigt på retur op igennem 1900-tallet.

Anne-Mette Gravgaard, der fungerer som konsulent ved anskaffelse af ny kunst til kirker, formulerede denne holdning i 2010  i  Kristligt Dagblad: “de kirker, der kun har senere kopier [efter Carl Bloch] som altertavler, er heldige, fordi Nationalmuseet [egentlig Stiftet, DBK] her muligvis vil tillade en udskiftning”. Underforstået: ejer man et af Carl Blochs altermalerier, ja så hænger man desværre på det…

Med denne formulering forsøger Gravgaard dog ikke at afskrive Carl Bloch. Tvært imod var artiklen motiveret af hendes nye erkendelse af Blochmaleriernes kvaliteter både rent teknisk, og i deres funktion af altermalerier; uanset at den form for religiøsitet, de udtrykker, måske kan virke fremmed på en nutidig beskuer. Hendes erkendelse var opstået i forbindelse med forarbejdet til en udstilling af Carl Blochs værker, som blev vist på Brigham Young University Museum of Art i Utah 2010-11. Men også det danske kunstpublikum vil have oplevet, at forståelsen af det sene 1800-tal er i forandring. Hirschsprungs Samlings store udstilling af P. S. Krøyer dokumenterede, at for Krøyer gik vejen til det moderne over den i 1900-tallet så udskældte Salon. Tilsvarende leverer Øregaard Museums udstilling Carl Bloch – Hyldet og hånet (indtil 27. januar 2013) et vigtigt bidrag til en revurdering af Blochs kunst, idet udstillingen og udstillingskataloget søger at forstå Blochs kunst ikke ud fra modernismens kriterier, men på dens egne præmisser.

Bloch og Dorph malede deres religiøse malerier på et tidspunkt, hvor brydningen mellem traditionen og det moderne var i fuld gang. Ved indgangen til 1900-tallet var ingen i tvivl om, at det moderne var brudt igennem, og som bekendt bliver historien skrevet af sejrherren. Så det sene 1800-tals kunsthistorie er i årtier blevet skrevet fra modernismens synspunkt. Men måske den igangværende afløsning af et polariseret syn på perioden (akademisme/modernisme) med et mere heterogent syn på periodens kunstneriske mulighedsfelt, også vil føre til, at det religiøse maleri ikke fremover bliver målt med modernismens målestok? I så fald kan vi stå overfor en forandring af vores syn på billederne.

Vores software strejker i øjeblikket, så det var ikke muligt at oprette hyperlinks i teksten. Derfor følger de her:

Anne-Mette Gravgaards kronik i Kristeligt Dagblad: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/377285:Kronik–Carl-Bloch—en-dansk-kunstner-i-populaer-udlaendighed

Blog om Lorenz Frølichs altertavle i Ubberud Kirke: http://kirkeblog.natmus.dk/lorenz-froelichs-altermaleri-i-ubberud-kirke.html

Blog om Carl Bloch, Anton Dorph og altertavlen i Farum Kirke: http://kirkeblog.natmus.dk/carl-bloch-og-farum-kirke.html

Blog om Sørup Kirke og altermaleriet af Carl Bloch: http://kirkeblog.natmus.dk/sa-tager-vi-fat-pa-soerup-kirke.html

Ubberuds Johannes Døber-altertavle fra 1520'erne

Ubberud er måske bedst kendt for sin senmiddelalderlige Johannes Døber-altertavle, der tidligere har været tilskrevet Claus Bergs værksted. Den er dog ikke kirkens eneste altertavle, for i 1890 blev det besluttet at flytte Johannes Døber-altertavlen, som trængte til en gennemgribende istandsættelse, ned til væggen bag døbefonten, således at en mere ‘opbyggelig’ altertavle, der i højere grad ville tale til menigheden i stedet kunne placeres på alteret. Og derfor leveredes samme år en ny altertavle til kirken med maleri af Lorenz Frølich indsat i en spinkel nygotisk ramme.

Lorenz Frølich, Den rige (unge) mand, 1890

Maleriets emne er fortællingen om den rige unge mand (Matt. 19, 16-26 o.a.), der opsøger Jesus for at spørge hvad han kan gøre for lettere at komme i Himmelen. Maleriets drama udspiller sig i modsætningen mellem den udadvendte, thorvaldsenske Jesus i midten og den  indadvendte rigmand, der fortvivlet grubler over Jesus svar: hvis han vil være fuldkommen, da skal han sælge alt, hvad han ejer, give pengene til de fattige og derefter følge Jesus.

Dilemmaet mellem hensynet til det dettesidige og det hinsidige er yderligere illustreret ved at den unge mand er fremstillet på baggrund af metropolen, Jerusalem, mens Jesu disciple, der allerede har valgt at følge Jesus, danner en bevægelse ud i et goldt klippelandskab, og som for at understrege denne pointe er disciplen nærmest rigmanden udstyret med en vandrestav og iagttager den rige unge mand mens han knæler for at binde sine sandaler.

Altermaleriet er ikke signeret, men der er ingen tvivl om tilskrivningen, for der er selvfølgelig bevaret en betydelig korrespondance i forbindelse med anskaffelsen af den nye altertavle, hvor også Frølichs navn optræder (bl.a. i LAFyn, Statens bygningsinspektorat i Odense, Bilag vedr. Kirker i Fyn, nr. 50). Maleriet fik blot lov til at pryde alteret i 71 år. I 1961 blev den nyrestaurerede Johannes Døber-altertavle atter placeret på alteret, mens Frølichs maleri blev taget ud af rammekonstruktionen og ophængt i skibet, hvor det stadig kan ses.

Lorenz Frølich er især kendt for sine bogillustrationer og for sin interesse for den nordiske mytologi. Derimod har hans forskelligartede arbejder for de danske kirker, der inkluderer både altermalerier, døbefonte og dåbsfade ikke været genstand for samme opmærksomhed; Weilbachs Kunstnerleksikon ignorerer helt denne side af hans virke, og eksempelvis Ubberudmaleriet er ikke inkluderet i Lotte Thranes 2-bindsværk Tusmørkemesteren fra 2008. Til gengæld er maleriet nævnt i det kulturhistoriske opslagsværk Trap Danmark, og hvis man benytter sig af dét værks personregister, kan man hurtigt danne sig et overblik over Frølichs arbejder til de danske kirker.