svendborg vor frue kirke – Kirkeblog

Ny bog om Svendborg Vor Frue Kirke

Rikke Ilsted Kristiansen — Tue, 07 Feb 2012 08:00:03 +0000

I dag udkommer Danmarks Kirkers nye bog om Svendborg Vor Frue Kirke.

I bogen kan du blandt andet

læse at kirken oprindelig var toskibet
følge hvordan ombygninger, tilføjelser og nedrivninger gennem tiden har skabt den kirkebygning, vi ser i dag
studere de mange forskellige malerier, der på skift har prydet altertavlen fra 1604
møde en i øvrigt glemt adelsdame, der sammen med sin ægtemand skænkede kirkens prædikestol i 1597-99
se det eneste kendte fotografi af kirkens indre før den gennemgribende restaurering 1884

Bogen er 144 sider lang, rigt illustreret og koster 175 kr. Den kan købes hos boghandleren. God fornøjelse!

En glemt adelsdame

Rikke Ilsted Kristiansen — Wed, 18 Jan 2012 10:16:57 +0000

I starten af februar udkommer bogen om Vor Frue Kirke i Svendborg. Her kan du bl.a. læse om den glemte adelsdame Ingeborg Rosenkrantz. Sammen med sin mand skænkede hun kirkens prædikestol.

Prædikestolen i Vor Frue Kirke i Svendborg er skænket 1597-99 af det adelige ægtepar Detlev Sested og Ingeborg Rosenkrantz. Selve stolen – kurven – var oprindelig udsmykket med parrets våbenskjolde og initialer. Og på lydhimlen over den var der en malet indskrift, der fortalte, at den ærlige og velbyrdige mand Detlev Sested og hans velbyrdige frue Ingeborg Rosenkrantz havde bekostet prædikestolen, Gud til ære og kirken til prydelse.

Et vigtigt formål med sådanne gaver var også at sikre givernes eftermæle. Derfor satte man sit navn og våbenskjold på gaven. Men i Svendborg hjalp det ikke. Senere tiders reparationer og istandsættelser af prædikestolen har udslettet alle vidnesbyrd om giverne, både våbenskjolde, initialer og den hædrende indskrift. Og dermed forsvandt også mindet om Ingeborg Rosenkrantz.

Når vi i dag kan fastslå, at hun var medskænker af prædikestolen, skyldes det en notits fra 1601 i kirkens ældste regnskabsbog. Her står, at Detlev Sested og hustru Ingeborg Rosenkrantz har ret til et gratis gravsted i kirken som tak for deres donation (det er dog uvist, om de benyttede sig af det). Desuden findes der en indberetning fra sognepræst Gregers Hiort fra 1755. Han giver en udførlig beskrivelse af prædikestolens udsmykning og citerer indskriften på lydhimlen.

Men i Adelsårbogen, der er standardværket om de danske adelsslægter, er Ingeborg Rosenkrantz ikke at finde. Her anføres blot, at Detlev Sested var gift med en ‘Ingeborg NN’, og under slægten Rosenkrantz er hun ikke nævnt. Vi står altså med en i øvrigt ukendt datter af Rosenkrantz-slægten.

Selv om Ingeborg Rosenkrantz havde gjort sit for at sikre sit minde, blev hun glemt. Du kan læse meget mere om prædikestolens historie og resten af kirken i bogen om Vor Frue Kirke, der udkommer i starten af februar.

Sognepræst Gregers Hiorts gengivelse af indskriften på prædikestolens lydhimmel

Video fra Svendborg Vor Frue Kirke

Rikke Ilsted Kristiansen — Wed, 16 Nov 2011 09:42:57 +0000

Vi har lavet en video fra Svendborg Vor Frue Kirke, hvor vi fortæller om vores arbejde med kirken og om Danmarks Kirker i det hele taget.

Sidst vi besøgte Vor Frue Kirke i Svendborg lavede vi nogle videooptagelser, hvor vi med udgangspunkt i kirken fortæller lidt om, hvordan vores arbejde på Danmarks Kirker foregår. Du kan blandt andet høre om spor i murværket, om givere af prædikestole og om gamle regnskaber m.m. Filmen er optaget og klippet af Heidi Lykke Petersen.

I øvrigt har vores manuskript om Vor Frue Kirke været gennem korrekturlæsning, og det er netop nu ved at blive layout’et. Vi håber, at den færdige bog ligger klar hos boghandleren i løbet af januar.

Hvor kom inspirationen fra?

Rikke Ilsted Kristiansen — Mon, 08 Aug 2011 11:46:46 +0000

Svendborg udmærker sig ved at have to store senromanske købstadskirker, Skt. Nikolaj og Vor Frue, som er bygget næsten samtidigt. Det er i sig selv usædvanligt byens størrelse taget i betragtning, og der kan foreløbig ikke gives nogen forklaring på det. De to kirker har flere fælles arkitektoniske træk, f.eks. de meget dekorative friser i form af rundbuefriser, rudefriser, tagspærfriser m.v. Skt. Nikolajs kor har et væld af forskellige dekorationer og repræsenterer en lidt ældre fase end skibet på begge kirker, men det kan også have været tilfældet med Vor Frues oprindelige kor. Det blev revet ned – formentlig i 1300-tallet – og vi kender intet til dets udformning.

Nordfacaden af Skt. Nikolajs kor med dekorationer og romansk portal i fremspring.

Dengang – som nu – hentede man inspiration forskellige steder. Man lånte elementer og inkorporerede dem i sit eget byggeri, men uden at det kan betragtes som efterligning, da man ikke kopierede hele bygningen. Påvirkningen har heller ikke nødvendigvis været ensidig, der kan sagtens have været tale om en gensidig udveksling.

Men hvor finder vi så de nærmeste slægtninge til Svendborg-kirkerne? I Danmark er der flere eksempler i købstæderne ved Jyllands sydøstkyst, f.eks. Vejle Skt. Nikolaj, som oven i købet har været to-skibet ligesom Vor Frue. Et andet interessant område er Lolland, Falster og Møn, hvor der findes både købstads- og landsbykirker fra samme periode og med samme træk. Et eksempel er Sakskøbing Kirke, som har dekorationer, der ligner Skt. Nikolajs.

Sakskøbing Kirke, sydfacaden af det senromanske skib.

Både mod nord og mod syd giver døre på sædvanligvis adgang til kirken. Begge dørene er omfattet af rundbuede portaler i fremspring, som stilmæssigt er i familie med Skt. Nikolajs korportal.

Sakskøbing Kirkes nordportal placeret i fremspring. Derover trekløverbuet blænding.

Skal man kigge ud over landets grænser, falder blikket på det nordtyske område, som man i kraft af Østersø-handlen havde tætte kontakter med i denne periode. Her ses både på de store bykirker og på mindre landkirker mange af de samme detaljer: de forskelligt formede friser, lisenerne og de mangefalsede portaler i fremspring. Derudover kendes både eksempler på treskibede basilikaer med samme plan som Skt. Nikolaj og på to-skibede kirker svarende til den plan, som Vor Frue tidligere havde. På nogle tidspunkter er den nordtyske og den danske udvikling tæt afhængige af hinanden, enten med envejs inspiration, eller som ovenfor nævnt med gensidig udveksling. På andre tidspunkter foregår udviklingen separat. Uanset hvad har man begge steder fået den oprindelige inspiration fra et helt andet sted, nemlig fra den italienske teglstensarkitektur i Lombardiet. Dette bevidner som så mange andre ting, at Danmark i høj grad var en del af det europæiske samfund allerede i middelalderen.

Et vindue i Vor Frue Kirke, Svendborg

Rikke Ilsted Kristiansen — Fri, 08 Jul 2011 09:52:25 +0000

Svendborg Vor Frue Kirke er en senromansk teglstenskirke fra første halvdel af 1200-tallet. Pga. en hårdhændet restaurering 1884 har den ikke bevaret oprindelige døre eller vinduer. Ved den omtalte restaurering blev der dog fundet spor af vinduer, som man mente, var oprindelige. Nogle af disse ses i dag som rekonstruerede spor i både nord- og sydfacaden. På opmålingerne fra 1882 ses de oprindelige vinduer indtegnet, men formen er ikke rigtig senromansk. Et vindue fra den periode skal gerne være smiget både indad- og udadtil, hvilket vil sige, at der er skrå sider, sådan at vinduesåbningen er bredest og højest helt ude i facaden, mens selve vinduet er noget mindre. På den måde fik man mest muligt lys ind i kirken gennem et forholdsvis lille vindue.
På opmålingen er vinduerne tegnet uden en smig udadtil, og vi ville gerne undersøge, om dette var korrekt. I så fald stod vi nemlig enten med nogle meget usædvanlige, senromanske vinduer, eller med vinduer, som slet ikke var oprindelige. Heldigvis er der over loftet i det gamle våbenhus (nu dåbsventeværelse) bevaret rester af et af vinduerne, og vi fik en særlig tilladelse til at fjerne tilmuringen, så vi kunne se detaljerne.

Udmuringen hugges ud.

Det viste sig, at vinduet ikke var tilmuret med massivt murværk. Det stod åbent inde bag en blot halv sten tyk tilmuring. Vi kunne derfor hurtigt se, at den gamle opmåling ikke var korrekt, idet der var tale om et typisk, senromansk vindue med smig både indad- og udadtil.

Her er det meste af tilmuringen hugget ud, og smigen viser sig.

Inde i vinduet viste der sig også flere spændende detaljer. Glasfalsen, som man monterede de blyindfattede ruder op imod, var bevaret. Der sad tilmed stadig en del af sømmene, som havde holdt ruderne fast.

Til højre og foroven i billedet ses glasfalsen (de lodret stillede sten) og de små søm, som fastholdt ruden.

Hvorfor vinduerne er tegnet forkert på opmålingerne, vides ikke med sikkerhed. Arkitekten Ove Petersen, som stod for restaureringen 1884, har muligvis undersøgt et andet vindue, som på et tidspunkt kan være blevet ændret. På plantegningen kan man se, at der også har været detaljeopmålinger af vinduerne, men disse er desværre ikke bevaret. De kunne måske have givet os svaret på, hvad det egentlig var, Ove Petersen så. Desværre får vi heller ikke meget ud af de spor, som nu ses i facaderne, da de ikke er korrekte rekonstruktioner. Man har formentlig ved skalmuringen af kirken blot lavet et stiliseret spor af et af vinduerne.

En toskibet kirke

Rikke Ilsted Kristiansen — Wed, 18 May 2011 12:42:15 +0000

Svendborg Vor Frue Kirke, som vi i øjeblikket skriver om, har i skib og korsskæring senmiddelalderlige hvælv. Over hvælvene kan man imidlertid se sporene af et ældre hvælv, som har været i skibet før de nuværende.

Vederlag fra ældre hvælv i skibets nordmur.

Vederlaget findes mellem to af de nuværende hvælv, og de ældre kan derfor ikke have haft samme inddeling. I stedet for tre hvælvfag har der således været fire. Hvis disse hvælv skulle spænde over hele rummet, må de have været usædvanligt smalle. Forklaringen må derfor være, at der i stedet for fire meget rektangulære hvælv har været to rækker med fire næsten kvadratiske hvælv. Kirkerummet har således været en toskibet hal.

Vor Frue Kirkes skib med de nuværende hvælv.

Forud for en restaurering i 1884 opmålte arkitekt Ove Petersen kirken og lavede tegninger. På plantegningen indtegnede han spor af nogle ældre vinduer, som han mente, måtte være det senromanske skibs oprindelige vinduer. På nordmuren fandt han ét og på sydmuren tre. Desværre mangler nogle af detaljetegningerne, og de vinduer, som der er spor af i murværket i dag, kan ikke fortælle så meget. Heldigvis kan man fra loftet over våbenhuset se rester af et vindue, som har overlevet restaureringen, fordi det alligevel ikke kunne ses udefra.

Spor af et ældre rundbuet vindue, som er delvis skjult bag våbenhusets østmur. Over vinduet ses to savsnitfriser.

Vinduernes placering passer med inddelingen af de ældre hvælv, og det er fristende at betragte vinduerne som samtidige med hvælvene. Den senromanske kirke skulle så have bestået af et skib med 2 x 4 hvælv båret af fritstående piller i rummets længdeakse, og hvert hvælvingsfag havde et rundbuet vindue henholdsvis mod nord og mod syd. Skibet var forbundet med et smallere kor, hvis udstrækning ikke kendes. Vinduerne på plantegningen ser dog ikke helt senromanske ud, fordi de ikke er smigede udadtil. Nærmere undersøgelser af vinduet over våbenhushvælvet kan forhåbentlig hjælpe til en afklaring af vinduernes alder.

Våbenhus og ligkapel

Rikke Ilsted Kristiansen — Thu, 14 Apr 2011 12:16:32 +0000

Vor Frue Kirke i Svendborg fik i senmiddelalderen tilføjet et våbenhus på skibets sydside. Fra opførelsen og frem til 1863 var det herigennem, man kom ind i kirken.

Vor Frue Kirkes våbenhus med oprindelig blændingsgavl.

I 1863 lavede man imidlertid en ny hovedindgang fra tårnets vestside, og våbenhuset kunne anvendes til andre formål. Man havde længe savnet et gravkapel, som nu blev indrettet i det gamle våbenhus, der fremover kaldtes ligkapellet. I et sådant rum var der brug for udluftning, hvorfor man i overetagen af kapellet fik opført en udluftningskanal. Den blev bygget af træ og gik helt op under tagryggen, hvor der sikkert har været en form for udledning af luften. Denne udluftningskanal er bevaret i fuld højde og kan ses fra loftet over våbenhuset.

Nederste halvdel af udluftningskanalen set fra skibets loft.

Våbenhuset havde oprindelig fladt træloft. Ved restaureringen i 1884 indsatte man et stjernehvælv, hvor der måtte tages hensyn til, at udluftningskanalen stadig var i brug. Derfor lavede man i toppen af hvælvet en rund lem, som førte op til udluftningskanalen. Våbenhuset har i dag fået en helt tredje funktion som dåbsventeværelse.

Så går turen igen til Svendborg…

Rikke Ilsted Kristiansen — Sat, 12 Mar 2011 06:27:49 +0000

…men denne gang til Vor Frue, som er den næste kirke, vi tager fat på. Vor Frue er en senromansk kirke, men i 1884 blev den meget omfattende restaureret. Denne restaurering udviskede de fleste ældre spor, og man ved derfor meget lidt om bygningshistorien.

Interesserede er velkomne til at besøge os i kirken fra mandag den 14.3. til onsdag den 16.3. Hvis vi får tid, skal vi også en tur til Skt. Jørgens Kirke.

Højt til vejrs i Svendborg

Rikke Ilsted Kristiansen — Wed, 23 Feb 2011 13:01:57 +0000

Nogle gange findes de mest spændende oplysninger på de mest utilgængelige steder. Sådan er det med loftet over sakristiet på Skt. Nikolaj Kirke i Svendborg. Sakristiet er tilføjet i senmiddelalderen på nordsiden af korforlængelsen fra senromansk tid. Korforlængelsens oprindelige nordfacade står derfor relativt velbevaret inde bag sakristiet. Der er bare lige det problem, at eneste adgang til loftet er gennem et lille tagvindue højt over jorden. Derfor måtte vi have fat i en lift, som kunne løfte os op til vinduet, og heldigvis kunne vi lige netop klemme os ind. Man kan måske spørge, om det virkelig var nødvendigt. I dette tilfælde var det, fordi kirken undergik en stor restaurering 1892-94, hvor mange oprindelige detaljer blev rekonstrueret på mere eller mindre sikkert grundlag. Derfor var det vigtigt at se de få oprindelige detaljer, som nu er skjult. Fra loftet kunne vi bl.a. se, at stræbepillerne ikke var tilføjet i gotisk tid som hidtil antaget, de var derimod samtidige med korforlængelsen. Stræbepillerne var tolket som en nødvendig tilføjelse pga. hvælvets udadrettede kræfter. De har formentlig i stedet skullet støtte korforlængelsen, som fra begyndelsen var opført på ustabil grund.

Da liften nu var på stedet, tog vi chancen til at få nogle gode nærbilleder af detaljerne.

Som omtalt af min kollega Rikke i et tidligere blogindlæg er Vor Frue Kirke i Svendborg næste opgave. Denne kirke er endnu hårdere restaureret end Skt. Nikolaj, og mange oplysninger om bygningshistorien skal findes på loftet. F.eks. har kirken et meget flot tagværk, som i hvert fald ikke er skiftet ved restaureringen i 1884. Det er dog nok heller ikke samtidigt med den oprindelige, senromanske kirke, da tilbygningerne fra senere i middelalderen har samme type tagværk som det bevarede, senromanske skib. Tagværket er derfor snarest sat op samtidig med tilbygningerne, og det kan fremtidige, dendrokronologiske undersøgelser måske bringe svar på. Men flot er det, uanset alderen.

Mogens fotograferer på loftet over nordre korsarm.

Hvordan går det med kirkerne i Svendborg?

Rikke Ilsted Kristiansen — Tue, 25 Jan 2011 19:45:05 +0000

Godt, kan vi heldigvis svare. Vi er færdige med beskrivelsen af Svendborg Skt. Nikolaj Kirke og har taget fat på arbejdet med Svendborg Vor Frue Kirke, som vi besøger til marts.

Skt. Nikolaj Kirke

Så er det sidste punktum sat for beskrivelsen af Svendborg Skt. Nikolaj Kirke. Marianne og jeg har afleveret manuskriptet til korrektur, og i denne uge sender vi billedteksterne og resumeerne til oversættelse og tegningerne til reproduktion. Derpå skal vores kollega Mogens sætte teksten op med illustrationer. Vi regner med, at bogen om kirken udkommer i april.

Vor Frue Kirke

Vi er begge godt i gang med beskrivelsen af den næste kirke i rækken, nemlig Svendborg Vor Frue Kirke. Marianne arbejder med kirkens omgivelser, og jeg med den historiske indledning. Her vil jeg blandt andet redegøre for de mindst otte altre, som vi ved, har været i kirken i middelalderen. Derefter vil vi kaste os over henholdsvis bygningsbeskrivelsen og afsnittene om inventar og gravminder.

Besøg i Vor Frue Kirke

Vi planlægger at besøge Vor Frue Kirke midt i marts, fra d. 14. til d. 16., sammen med vores fotograf Arnold Mikkelsen. Vi håber at blive færdige med fotograferingen på denne tur og få samlet en masse materiale, vi kan arbejde med, når vi kommer til bage på kontoret. Måske kan vi også håbe på at nyde Svendborg i forårssol? Som altid er interesserede velkomne til at kigge forbi.