I starten af vores anden udgravningsuge har det blæst med sand, så man føler sig helt sandblæst ved aftenstid. Men solen skinnede og vi fik udrettet en masse. Nu har det regnet og det holder forhåbentlig på sandet. Der er foruden det store tårnfundament også fundet et mindre stenfundament op ad ydersiden af skibets vestmur. Kan det mon være et styltetårn ? Og er det ældre eller yngre end det store tårn ?
Det rundede apsisfundament øst for koret gav i først omgang hovedbrud, fordi det manglede mod syd. Men så dukkede en plyndringsgrøft op og forklarede fraværet. Både det store tårnfundament og apsisfundamentet er mest ødelagt mod syd. Formodentlig fordi det har været de lettest tilgængelige sten, når man har manglet til nye byggerier i omegnen.
Der er stadig mange spændende detaljer at tænke over og registrere. De sidste 2 dage skal gå med at tegne profiler og grave dybere hist og pist, hvor der er ubesvarede spørgsmål.
Hvad er et “styltetårn” og en “plyndringsgrøft”?
Kan I ikke skrive lidt om, hvad det er, der er blevet plyndret? Er det sten, som nogen har slæbt væk gennem grøften, fordi de skulle bruges til andre bygninger?
Citat fra bogværket “Danmarks Kirkers” Fagbog (www.danmarkskirker.dk/fagordbog_ramme.htm): “styltetårn (tårn på ‘stylter’), senmiddelalderlig tårntype, der navnlig er udbredt i Århus Stift. Tårnet er tilbygget skibets vestgavl og karakteristisk ved, at den (som regel temmelig høje) underetage er åben mod vest, idet det lukkede klokkestokværk ovenover bæres af et (oftest rundbuet) stik, udspændt mellem tårnets nord- og sydmur. I undtagelsestilfælde er nord- og sydmuren erstattet af piller, således at tårnets underdel er åben til tre sider. Klokkekammerets østmur hviler på skibets vestgavl”
Du har helt ret m.h.t. plyndringsgrøfter. Det er grøfter eller huller, som er gravet for at kunne tage fundamentstenene op og bruge dem andre steder. Ordet “plyndring” lyder måske lidt negativt, da der jo er tale om genbrug af byggematerialer.