Kirkeblog

Da jeg for nogle måneder siden skrev et blogindlæg om overlæge Fritz Langes gravmonument ved det tidl. Statshospital i Middelfart, fremførte jeg den tanke, at det kunne være, at relieffet var udført af overlægens bekendte, P. S. Krøyer. Jeg skrev også, at udgangspunktet for tilskrivningen måtte være de øvrige sene skulpturer, Krøyer udførte, men da jeg ikke havde lejlighed til at undersøge den mest oplagte parallel til gravrelieffet, som vi véd er udført af Krøyer: mindesmærket over byfoged Lund i Skagen.

Nu har en kollega med sommerhus i Skagen så sendt mig nogle fotografier af Lunds monument, og lad det være sagt med det samme: Krøyer har næppe haft fingrene i leren, da Fritz Langes portrætrelief blev modelleret.

Fritz Lange og byfoged Lunds relieffer

Som billedet ovenfor måske antyder, er der en væsentlig forskel mellem især overfladevirkningen i de to relieffer, ligesom de to relieffer også synes at være præget af en forskellig mentalitet. Langes portræt fremstår nøgternt iagttagende og beskrivende, mens relieffet af Lunds er langt mere livligt, og både hårlokken over øret og jakkens revers synes næsten at sitre for at bryde ud af det flade relief.

I denne sammenhæng kan det også være relevant at huske på den berømte kunstkender Giovanni Morelli, der mente at kunstnerisk personlighed afslører sig i alle de betydningsløse billeddetaljer, som kunstneren, fordi de ikke er så vigtige, typisk udfører skabelonagtigt – og derfor også genkendeligt. Et af de arketypiske eksempler på en “betydningsløs detalje” er bogstavelig talt i centrum for de to relieffer: øret. Ører spiller ikke nogen nævneværdig rolle, når den portrætteredes personlighed og følelsesliv skal visualiseres, og de er heller ikke gode til at ‘bære’ et billedes handling, og derfor bliver de også sjældent underkastet synderlig interesse fra kunstneres side; Krøyers kultegning af overlæge Fritz Lange er faktisk et godt eksempel på dette.  Kigger vi nu på de to bronzerelieffer, så viser Krøyer sig alligevel at have en stærkere fornemmelse for ørets anatomi i Lund-relieffet, end man finder det i Fritz Langes, og man kan under alle omstændigheder ikke tale om, at de to ører er udført efter samme skabelon.

Et af argumenterne for at foreslå en tilskrivning til Krøyer var, at håndskriften på Langes rekief synes at være hans. Med et foto af Lund-inskriptionen i hånden viser dette argument sig ikke at holde;  særligt bemærker man, at e’rne er forskellige, og at g’ernes kurve under linjen også afviger fra hinanden:

Efter denne lille flirt med Krøyer er vi med andre ord tilbage til den forklaring, Middelfart Museum da også har fremført hele tiden: at relieffet er lavet af overlæge Langes slægtning: Frederik Lange, hvorfor inskriptionen ikke angiver den portrætteredes navn, man slet og ret er en signatur. Derved er værket dog ikke mindre interessant, for det er (så vidt vides) det eneste kendte bronzearbejde fra hans hånd.