Den nedlagte kirke er med hele området nord for Råbjerg Knude truet af nedskridning i havet www.skovognatur.dk/Ud/Beskrivelser/Vendsyssel/ Maarup_kirke/ . I 2008 blev kirkens tag og det øverste af murene nedtaget. Nationalmuseet fulgte dette arbejde tæt og fik på denne måde en enestående chance for et indblik i middelalderens byggeteknik www.natmus.dk/sw62718.asp . Som altid rejste denne bygningsarkæologiske undersøgelse lige så mange spørgsmål, som den besvarede. Et af det store spørgsmål er, om der har været en apsis (en halvcirkelformet afslutning på koret) og om denne var oprindelig eller en senere tilbygning. Det er det, som skal undersøges ved at grave øst for koret. Besvarelsen vil have stor betydning for den arkitekturhistoriske forståelse og dateringen af kirkerne i hele området. Formålet med at grave der, hvor tårnet stod fra o. år 1500 til det blev revet ned i 1700-tallet er at finde spor efter tårnets brug. Har det været anvendt som dåbskapel, til begravelser eller har der stået et helgenalter ? Måske er der spor bevaret efter en eller flere af disse funktioner.

Mårup Kirkes nordside

Nationalmuseet har tidligere gravet i Mårup Kirke i 1998. Den nuværende arkæologiske undersøgelse foregår som et samarbejde mellem

·         Den nedlagte Mårup Kirkes ejer, som er Skov- og Naturstyrelsen (Miljøministeriet) ved skovridder Jesper Blom Hansen

·         Kulturarvsstyrelsen (kulturministeriet), som har ansvaret for at de kulturhistoriske værdier på stedet undersøges og registreres for eftertiden og som bevilger pengene  www.kulturarv.dk

·         Nationalmuseet, som stiller med 4-5 mand og i 2 koncentrerede uger graver vest og øst for kirken

·         Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring og Nordjyllands Historiske Museum i Ålborg

I uge 18 og 19 vil kirkebloggen jævnligt blive opdateret med oplysninger om udgravningsarbejdets udvikling og hvad der bliver fundet.

Mårup Kirke før nedrivningen i 2008

Nationalmuseets hårdnakkede insisteren på, at de gamle kilder vitterligt talte sandt, fik dog de implicerede arkæologer til at foretage en ekstra udgravning på det sted, hvor det ene tårn skulle have stået. Og minsandten! Til nogles forundring og andres store tilfredshed dukkede der forleden det fineste tårnfundament op, både med pælefundering, slyngværk og murstensunderlag for den vældige bygningskrop. Det område, som blev fremdraget, passede samtidig lige så fint med arkitekten N.- H. Jardins egen plan (det udgravede parti er her angivet med rødt).

I dag er alle vist blevet klogere. Det gælder både med hensyn til medieskabte mysterier og nok også, hvad angår nødvendigheden af at tage faglitteraturen i ed, når et uventet udgravningsresultat skal forklares.