Ulriksholms ejere satte deres præg på kirkerne, først og fremmest Kølstrup Kirkes interiør, med Michael Tuischs altertavle fra 1713, vestpulpituret fra 1717, der adskilte Godske Hans von Brüggemanns åbne begravelse i tårnrummet fra kirkerummet, herskabspulpituret fra 1739 og stolestaderne fra 1747, foruden et gravkapel opført til Karen von Brüggemann og ægtemanden Ulrich Friderich von Heinen.

Kølstrup Kirke – Foto Arnold Mikkelsen

Som led i fornyelserne kasseredes ældre inventarstykker. Mens det kasserede for størstedelens vedkommende er gået tabt, er enkelte stykker senere blevet genanvendt på Ulriksholm. Således rummer en historicistisk dørportal på herregården træskærerarbejde fra flere forskellige middelalderlige og barokke genstande. Det er endnu uvist, præcist hvilke kirker og specifikke inventarstykker billedskærerarbejdet stammer fra, men det er givet, at der er ting fra såvel altertavle(r) som epitafie(r).

Fotooptagelser på Ulriksholm – Foto Arnold Mikkelsen

Et pudsigt eksempel på samhøret mellem herregård og kirke er en tavle i Munkebo Kirke opsat til minde om uskadelige lynnedslag på Ulriksholm og Munkebo Kirke 29. januar 1730. Stentavlen, der er opsat på sin oprindelige plads i våbenhuset henviser til tre skriftsteder i den gammeltestamentlige Salmernes Bog, nemlig Sal. 77,19, Sal. 116,12 og Sal. 104,33. På Ulriksholm hænger et sidestykke i form af en stentavle, der citerer de pågældende vers: “Din Tordens Lyd var i Luften, Lynet oplyste Jorderig Jorden befvede”, “Hvorledis skal ieg betale Herren alle hans Velgierninger imod mig” og “Jeg vil Siunge for Herren, imens Jeg lever Jeg vil love min Gud Saalænge Som Jeg er til.”

Tavler til minde om lynnedslag 1730, Munkebo Kirke (tv.) og Ulriksholm – Foto Arnold Mikkelsen

Trampernes kapel i Assens Kirke

Den 28. marts 1736 tillod Stiftsøvrigheden, at komtesse Anna Elisabeth von Trampe mod en betaling på 100rdl kunne indrette et gravkapel i den vestlige ende af kirkens søndre sideskib, ‘hvor der hidtil har været material- og kalkhus’. Der gik dog nogle år før kapellet stod færdig, hvilket årstallet MDCCXLI (1741) i det fine gitter fortæller, men komtessen planlagde også sin begravelse i særdeles  god tid (se nedenfor). Desuden var der nogle problemer med indretningen. Kirken skulle sikkert først finde et andet sted til redskaber og kalk, og så måtte man ikke mindst flytte to store gravsten, der “lå for” kapellet.

Selvom kapellet er det eneste af sin art i Assens Kirke, er det ikke altid blevet påskønnet.  Allerede 1828 ønskede man således at flytte de tre kister ud på kirkegården, hvilket imidlertid barnebarnet Carl Rømer modsatte sig, hvorefter han betalte for at istandsætte kisterne. Men også i nyere tid har der været ideer om at sløjfe kapellet og bruge det trange rum til noget andet.

De tre begravede i kapellet er omhyggeligt beskrevet i kirkebøgerne (der er tilgængelige via sa.dk), som det ses af nedenstående:

“Den 30: Maÿ [1748] blef General Major Hans Wilhelm Rømmer begraven, og indsat udj hans egen aaben Begravelse udj Kirchen og (…) ej blef Ringet for Liget, blef dog Kirchen fornøjet med sin Rettighed, og gaf til Kirchen et par Altar Lys.”

“I det velsignede Jesu Nafn 1754 d 2: Januarÿ blef Frue Generalinde Susanna Elisabeth Grefinde af Trampe,  afgangen General Leütnant Anthon Günter de Ellebrecht, hans sl: Frue hensat udj General Major Rømmers Aaben Begravelse, om Aftenen, her udj Assens Kirche. et par Lys.”

“D 14 Aprill [1757]: blef sl: ge(ne)ral Hans Wilhelm von Rømmer hans sl. Frue Anna Elisabeth, grefinne von Trampe hensat hen udj Kirchen i deris aaben Begravelse, blef Ringet med alle klocherne, og gaf til Kirch(en) et Par Alter Lys.”

Assens Kirkebog 1734-1777

Desværre forklarer dette ikke hvordan de tre personer står i forhold til hinanden, men angiveligt skal der være tale om to søstre og den enes mand. Selvom kirkebogen taler om “General Major Rømmers Aaben Begravelse”, er det altså mere rimeligt at opfatte Anna Elisabeth von Trampe som den virkelige hovedperson.

Om nogle uger besøger vi kirken igen sammen med bygningsredaktør Thomas Bertelsen og Nationalmuseets fotograf Arnold Mikkelsen. Vi skal fortsætte arbejdet med at registrere bygningen, inventaret og gravminderne, og her får vi assistance af studentermedhjælper Lasse Bendtsen. Vi skal også en tur forbi Nordfyns Museum og Lokalhistorisk Arkiv http://www.nordfynsmuseum.dk/ for at se, om de har genstande fra kirken i magasinerne.

I 2009 skal kirken restaureres, og vi håber også at kunne nå at drage nytte af resultaterne af dette arbejde. Du kan se lidt mere om restaureringen i Bogense Kirkeblad (pdf). Der er kort sagt nok at kaste sig over, og vi glæder os til for alvor at lære kirken og dens lange historie at kende.