At vi på den måde holder Middelfart i frisk erindring, samtidig med at vi arbejder os ind på Assens er på mange måder fordelagtigt.Som det vil fremgå, når begge kirker er færdigbehandlede er bygningerne trods de mange forskelle at opfatte som en art søsterkirker, og som allerede nævnt finder man også tydelige bindeled, når det kommer til inventaret. Således er det gentagelsen af en figur forestillende apostlen Andreas på prædikestolsopgangen i Middelfart Kirke, der udgør det mest konkrete bevis på, at Hans Nielsen Bang også må være mesteren for prædikestolen i Assens Kirke.

Hans Nielsen Bangs prædikestol i Assens Kirke

Efter at have arbejdet med Assens-stolen nogen tid står dens relation til andre fynske prædikestole mere klart frem. Stolen er karakteriseret ved dels det rige figurskærerarbejde med kerubhoveder, vrængemasker, rektangulære storfeltsrelieffer i højt profil og ikke mindst de ret slanke og rektangulære hjørnefremspring, der i dette tilfælde er prydet af udskårne apostelfigurer, men i andre tilfælde af snoede og vinrankeomvundne søjler. Sådanne finder man nemlig også blandt de beslægtede prædikestole, der blev skabt i Middelfart i årene efter 1650.

De tydeligste paralleller til prædikestolen er udført af Hans Nielsen Bang til to landsbykirker i Middelfarts omegn, Nørre Aaby (1649) og Indslev (o. 1650), og også prædikestolen i Odenses Skt. Hans Kirke (o. 1670-99), er af denne type. I Danmarks Kirker tilskrives stolen “Middelfartskolen”, hvilket virker rigtigt.  Personligt mener jeg dog godt, at vi kan se bort fra Hans Nielsen Bang selv – dertil er billedskæreriet for forskelligt. Men måske er det et værkstedsarbejde eller en billedskærer, der var uddannet dér; f.eks. Jørgen Rasmussen, hvis hånd kendes fra bl.a. Taulov Kirke.

Prædikestolen i Skt. Hans Kirke, Odense (e.1670), af "Middelfartskolen"

Selvom typen var populær i Vends Herred, så er der ikke tale om en egentlig vestfynsk type. For godt nok ombyggede Odensemesteren Anders Mortensen endnu en stol fra Vends Hrd, Asperupstolen, efter dette skema, men han leverede også en lignende prædikestol til Nyborg Kirke (1653). Og 14 år tidligere havde han udført en af de tidligste eksempler på typen til Odenses Vor Frue Kirke (1639).

Det er imidlertid heller ikke i Odense, man skal søge typens udgangspunkt, men på Langeland. Nærmere bestemt i Stoense og Bøstrup Kirker, der begge har prædikestole fra o. 1635 udført af den vigtige slesvigske billedskærer Hans Gudewerth d.y., der fik stor indflydelse i især Østdanmark igennem hans egne arbejder og via lærlingen Lorenz Jørgensens virke. Og netop i Gudewerths prædikestole finder vi de fleste af de træk, der siden kom til at kendetegne den fynske bruskbarokke prædikestol.

Hans Nielsen Bangs prædikestol i Assens

Odenseredaktionen lægger i disse dage sidste hånd på arbejdet med Middelfart kirke. Kun sygdom har forhindret os i at besøge kirken en sidste gang, inden manuskriptet kort efter sommerferien går ind i den afgørende fase, så heftet kan udkomme inden længe.

I mellemtiden er vi så småt ved at gå i krig med Assens’ Vor Frue Kirke, som jeg havde lejlighed til at slå et smut forbi i den forgangne uge. Hér venter os en meget interessant kirke. Som bygning er den en af Fyns største, med en kompliceret tilblivelseshistorie, vi naturligvis vil søge at belyse på bedste vis.

Hvad angår inventaret, er det den idelle kirke at besøge efter Middelfart, særligt på grund af Middelfart billedskæreren Hans Nielsen Bangs bemærkelsesværdige prædikestol, som jeg glæder mig til at gå i krig med. Det samme gælder for altertavlen, der blev skænket af Jens Mand (død ca. 1633) og Karen Berilds ca. 1620, men som også inkluderer fire apostelskulpturer, der er skåret i en anden type træ end den øvrige tavle. De fire skulpturer er formentlig tilføjet i tiden omkring 1650, da de er tydeligt præget af odensemesteren Anders Mortensens figurstil og endda for Lukas vedkommende er skåret efter Anders Mortensens foretrukne forlæg (f.eks. kendt fra Odense Skt. Knuds, DK Odense A., 541).

Nævnes må også kirkens fine smedejernsarbejder. Dels alterskranken, dels det 1741 daterede gitter ved Von Trampes gravkapel. Selvom førstnævnte er blevet tilskrevet Christian IV’s smed Caspar Fincke (død 1655), er det reelt et vidnesbyrd over den fine lokale smedekunsts niveau. Gitret er nemlig utvivlsomt skåret af en lidt yngre mester, der parafraserede Finckes bomærke, og som også har udført den næsten identiske alterskranke i Odenses Skt. Knuds Kirke fra 1694 (DK Odense A., 569).   

Og så kommer selvfølgelig også kirkens mange epitafier og gravsten, foruden Vor Frelsers Kirke og byens to kirkegårde. Der bliver nok at se til. Heldigvis.

Så er Danmarks Kirker nået til Middelfart i rækken af fynske købstæder. David og jeg har været på den første rekognoscering i kirken, og vi glæder os begge til for alvor at komme i gang med arbejdet. Det er altid spændende, når man træder ind i en ny kirke – for os begge var det første besøg – og skal se, hvad den byder på. Selv om vi selvfølgelig har læst om kirken hjemmefra, er det noget andet at stå i rummet, fornemme atmosfæren og iagttage de ting, vi har læst om, i deres rette omgivelser. Og så fik vi ved selvsyn set de meget omtalte ‘hvalfiskeben’, der siden 1600-tallet har været udstillet i kirken!

Som med Bogense Kirke bliver opgaverne fordelt således, at David skriver om inventaret og jeg om gravminderne (samt den historiske indledning), mens Thomas bliver manden, der skal kortlægge selve kirkebygningens historie. Inventaret rummer flere gode stykker, bl.a. stolestaderne med graffiti fra 1600-tallet, og prædikestolen fra 1596, hvis opgang er signeret af den fynske billedskærer Hans Nielsen Bang 1675. Selv glæder jeg mig til at komme i gang med gravstenene, som i flere tilfælde har nære slægtninge blandt gravstenene i Bogense Kirke.

Arbejdet med Middelfart Kirke kommer til at stå på til en gang i foråret, og næste år ved denne tid ligger der forhåbentlig en bog om kirken. Først skal vi dog lige afslutte vores beskrivelse af Bogense Kirke. Efter sommerferien vil vi samle og færdigredigere manuskriptet, som derpå skal gennem korrektur, layout og trykkeri. Bogen skulle gerne udkomme henimod jul.

Vi vender tilbage til Middelfart i august (uge 34) ledsaget af vores faste fotograf, Arnold, for at gennemfotografere kirken og fortsætte vores registreringer. Ved samme lejlighed skal vi besøge Middelfart Arkiv og Museum. Hvis du er på de kanter, er du velkommen til at kigge ind i kirken og hilse på os.