Prædikestolen i Vor Frue Kirke i Svendborg er skænket 1597-99 af det adelige ægtepar Detlev Sested og Ingeborg Rosenkrantz. Selve stolen – kurven – var oprindelig udsmykket med parrets våbenskjolde og initialer. Og på lydhimlen over den var der en malet indskrift, der fortalte, at den ærlige og velbyrdige mand Detlev Sested og hans velbyrdige frue Ingeborg Rosenkrantz havde bekostet prædikestolen, Gud til ære og kirken til prydelse.

 Et vigtigt formål med sådanne gaver var også at sikre givernes eftermæle. Derfor satte man sit navn og våbenskjold på gaven. Men i Svendborg hjalp det ikke. Senere tiders reparationer og istandsættelser af prædikestolen har udslettet alle vidnesbyrd om giverne, både våbenskjolde, initialer og den hædrende indskrift. Og dermed forsvandt også mindet om Ingeborg Rosenkrantz.

Når vi i dag kan fastslå, at hun var medskænker af prædikestolen, skyldes det en notits fra 1601 i kirkens ældste regnskabsbog. Her står, at Detlev Sested og hustru Ingeborg Rosenkrantz har ret til et gratis gravsted  i kirken som tak for deres donation (det er dog uvist, om de benyttede sig af det). Desuden findes der en indberetning fra sognepræst Gregers Hiort fra 1755. Han giver en udførlig beskrivelse af prædikestolens udsmykning og citerer indskriften på lydhimlen.

Men i Adelsårbogen, der er standardværket om de danske adelsslægter, er Ingeborg Rosenkrantz ikke at finde. Her anføres blot, at Detlev Sested var gift med en ‘Ingeborg NN’, og under slægten Rosenkrantz er hun ikke nævnt. Vi står altså med en i øvrigt ukendt datter af Rosenkrantz-slægten.

Selv om Ingeborg Rosenkrantz havde gjort sit for at sikre sit minde, blev hun glemt. Du kan læse meget mere om prædikestolens historie og resten af kirken i bogen om Vor Frue Kirke, der udkommer i starten af februar.

Sognepræst Gregers Hiorts gengivelse af indskriften på prædikestolens lydhimmel

Til efteråret tager vi fat på arbejdet med at beskrive Sankt Jørgens og Sørup kirker ved Svendborg. Vi er i fuld gang med at læse kilder, og i den forbindelse er vi stødt på nogle optegnelser fra sognepræsten Jens Henrik Krarups hånd. Han var præst ved de to kirker i  årene 1768-91, og i kirkebogen har han gjort nogle notater, der fortæller om vejret på den tid. 

Foråret 1771 var koldt. Anden påskedag, som det år faldt den 1. april, var der endnu slædeføre mellem kirkerne, og først den 24. april kunne skibene forlade havnen i Svendborg. Da Sørup Kirke skulle pyntes med friske, grønne grene til pinse (19. maj), måtte man tage til takke med grangrene. Ingen træer var sprunget ud efter den lange, kolde vinter. Det samme var tilfældet i 1785, hvor det haglede og sneede anden pinsedag (16. maj).

I begyndelsen af 1776 frøs det så hårdt, at man i ti dage, fra den 26. januar til den 4. februar, kunne køre store læs brænde over isen mellem færgestederne – det var ikke sket siden 1709, noterede Krarup, og da kun i en enkelt dag. I marts 1786 kunne man atter trække heste og slæder over isen mellem færgestederne.

Men heldigvis var der også år, hvor foråret meldte sig tidligt. I 1791 faldt påsken 24. april, og da var bøgen allerede sprunget ud (ligesom i år!). Det år var der ikke problemer med at få kirken smukt pyntet med grønt til pinse.

Kirkebogen for Skt. Jørgens og Sørup kirker rummer også interessante oplyninger om kirkerne og præsternes historie. Hvis du har lyst til at læse mere er den tilgængelig online.

Motivet stammer fra en tegning fra omkring 1660. Den skulle efter sigende være udført af prins Christian (V). I bogen lyder billedteksten: “Tegningen giver et stærkt og udtryksfuldt billede af Koldinghus’ dominerende fremtoning i forhold til den lille by, hvis huse kryber sammen ved slotsbankens fod. Navnlig kæmpetårnets signalværdi som kongeligt magtsymbol, synligt viden om, er det lykkedes at udtrykke med ekspressiv kraft – måske netop fordi tegneren ikke har været bundet af den professionelle kunstners norm om realisme. Tegning på Rosenborg.”

Bogen, med titlen “Danmarks Kirker, Vejle Amt, hefte 11: Kirkerne i Kolding – (†)slotskirker på Koldinghus”, udkommer den 19. november 2009. Samtidig udkommer også “Danmarks Kirker, Vejle Amt, hefte 10: Kirkerne i Kolding – nyere kirker, kirkegårde, forsvundne kirker”. Begge bøger kan købes hos Museumsbutikken eller bestilles hjem i din lokale boghandler.

Læs mere om de spændende bøger i vores pressemeddelelse.

Så er der skarpere billeder fra Mårup Kirkes nedtagning. Send gerne en kommentar, hvis du har en mening om billedserien. God fornøjelse!

Så behøver de nysgerrige ikke vente længere. Nu er der billeder fra nedtagningen af Mårup Kirke. Vil du vide mere om nedtagningen af Mårup Kirke så tilmeld dig Nationalmuseets E-Klub (det koster ikke noget) senest 29. december 2008 – så vil du den 30. december modtage et elektronisk nyhedsbrev, der blandt andet handler om nedtagninen af Mårup Kirke. Alternativt kan du kigge forbi E-Klubbens artikelsamling efter den 30. december 2008.

I begyndelsen af november afsluttes nedtagningen, og Thomas Bertelsen vender tilbage til Nationalmuseet og Danmarks Kirker og vil efterfølgende berette nyt om kirken og nedtagningsarbejdets resultater. Formentlig her på bloggen, men også til et foredrag i E-Klubben på Nationalmuseet – alle er velkomne.

Mens vi venter spændt på nyt om nicher, en udsmykket dør og lisener med udsmykning i form af ansigter, kan Nationalmuseets runolog, Lisbeth Imer, løfte sløret for fundet af religiøs graffiti. Lisbeth fortæller: “Ved nedtagningen af Mårup Kirke er der fundet indskrifter i en stor niche på ydersiden af korets østgavl lige under vinduet. Indskrifterne er ristet i mange forskellige omgange. Nogle er ristet direkte på teglstenene, mens andre er ristet gennem op til tre kalklag. Det vil sige, at der er en ret bred kronologisk spændvidde mellem indskrifterne.
Indskrifterne består af årstal, initialer og kristi monogram IHS. Desuden er der et par kors, nogle stjerner og andre tegn. Der er to årstal 1586 og 1601, som ser ud til at være ristet i det samme kalklag. Det første årstal, 1586, er ristet i forbindelse med initialerne C. N. samt kristi monogram IHS. Det næste, 1601, er udelukkende ristet i forbindelse med initialer. Et andet sted på muren har man på et noget senere tidspunkt også skrevet kristi monogram, og initialerne C. N. er ristet igen i et af de yderste kalklag.
Man kan forestille sig, at der er opstået en tradition, hvor folk fra Mårup og omegn er kommet forbi denne niche og har skrevet religiøs graffiti. Dette er en tradition, som kendes fra mange andre danske landsbykirker gennem hele middelalderen, hvor graffitien også ofte er skrevet med runer.”

Vil du se flere billeder eller vide mere om Mårup Kirke, så kig forbi i den nærmeste fremtid.

Danmarks Kirkers udgivelser i Århus Amt er denne sommer nået til vejs ende. Knap 230 kirker i det centrale Østjylland er beskrevet i 11 digre bind – mere end 6.600 sider! Nøglen til dette vældige materiale er de udarbejdede registre, som naturligvis kan købes i Museums-butikken (butik@natmus.dk) på Nationalmuseet, men som også findes lige ved computerhånden: www.danmarkskirker.dk/kunstner-_haandv_og_navnereg_aarhus.htm På nettet får du adgang til kunstner-, håndværker- og navne-registeret. Hvis du også vil slå op i sagregisteret og det ikonografiske register, er du nødt til at er-hverve dig den trykte udgave. Rigtig god fornøj-else med opslagene.