På Nationalmuseets hjemmeside er der videodagbog fra Thomas Bertelsen.

I et tidligere indlæg her på bloggen kan du se billeder fra den første nedtagningsetape. Vil du hellere læse om nedtagningen, har Thomas Bertelsen skrevet en kort artikel om arbejdet.

Den nedlagte kirke er med hele området nord for Råbjerg Knude truet af nedskridning i havet www.skovognatur.dk/Ud/Beskrivelser/Vendsyssel/ Maarup_kirke/ . I 2008 blev kirkens tag og det øverste af murene nedtaget. Nationalmuseet fulgte dette arbejde tæt og fik på denne måde en enestående chance for et indblik i middelalderens byggeteknik www.natmus.dk/sw62718.asp . Som altid rejste denne bygningsarkæologiske undersøgelse lige så mange spørgsmål, som den besvarede. Et af det store spørgsmål er, om der har været en apsis (en halvcirkelformet afslutning på koret) og om denne var oprindelig eller en senere tilbygning. Det er det, som skal undersøges ved at grave øst for koret. Besvarelsen vil have stor betydning for den arkitekturhistoriske forståelse og dateringen af kirkerne i hele området. Formålet med at grave der, hvor tårnet stod fra o. år 1500 til det blev revet ned i 1700-tallet er at finde spor efter tårnets brug. Har det været anvendt som dåbskapel, til begravelser eller har der stået et helgenalter ? Måske er der spor bevaret efter en eller flere af disse funktioner.

Mårup Kirkes nordside

Nationalmuseet har tidligere gravet i Mårup Kirke i 1998. Den nuværende arkæologiske undersøgelse foregår som et samarbejde mellem

·         Den nedlagte Mårup Kirkes ejer, som er Skov- og Naturstyrelsen (Miljøministeriet) ved skovridder Jesper Blom Hansen

·         Kulturarvsstyrelsen (kulturministeriet), som har ansvaret for at de kulturhistoriske værdier på stedet undersøges og registreres for eftertiden og som bevilger pengene  www.kulturarv.dk

·         Nationalmuseet, som stiller med 4-5 mand og i 2 koncentrerede uger graver vest og øst for kirken

·         Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring og Nordjyllands Historiske Museum i Ålborg

I uge 18 og 19 vil kirkebloggen jævnligt blive opdateret med oplysninger om udgravningsarbejdets udvikling og hvad der bliver fundet.

Mårup Kirke før nedrivningen i 2008

Så er der skarpere billeder fra Mårup Kirkes nedtagning. Send gerne en kommentar, hvis du har en mening om billedserien. God fornøjelse!

Så behøver de nysgerrige ikke vente længere. Nu er der billeder fra nedtagningen af Mårup Kirke. Vil du vide mere om nedtagningen af Mårup Kirke så tilmeld dig Nationalmuseets E-Klub (det koster ikke noget) senest 29. december 2008 – så vil du den 30. december modtage et elektronisk nyhedsbrev, der blandt andet handler om nedtagninen af Mårup Kirke. Alternativt kan du kigge forbi E-Klubbens artikelsamling efter den 30. december 2008.

I begyndelsen af november afsluttes nedtagningen, og Thomas Bertelsen vender tilbage til Nationalmuseet og Danmarks Kirker og vil efterfølgende berette nyt om kirken og nedtagningsarbejdets resultater. Formentlig her på bloggen, men også til et foredrag i E-Klubben på Nationalmuseet – alle er velkomne.

Mens vi venter spændt på nyt om nicher, en udsmykket dør og lisener med udsmykning i form af ansigter, kan Nationalmuseets runolog, Lisbeth Imer, løfte sløret for fundet af religiøs graffiti. Lisbeth fortæller: “Ved nedtagningen af Mårup Kirke er der fundet indskrifter i en stor niche på ydersiden af korets østgavl lige under vinduet. Indskrifterne er ristet i mange forskellige omgange. Nogle er ristet direkte på teglstenene, mens andre er ristet gennem op til tre kalklag. Det vil sige, at der er en ret bred kronologisk spændvidde mellem indskrifterne.
Indskrifterne består af årstal, initialer og kristi monogram IHS. Desuden er der et par kors, nogle stjerner og andre tegn. Der er to årstal 1586 og 1601, som ser ud til at være ristet i det samme kalklag. Det første årstal, 1586, er ristet i forbindelse med initialerne C. N. samt kristi monogram IHS. Det næste, 1601, er udelukkende ristet i forbindelse med initialer. Et andet sted på muren har man på et noget senere tidspunkt også skrevet kristi monogram, og initialerne C. N. er ristet igen i et af de yderste kalklag.
Man kan forestille sig, at der er opstået en tradition, hvor folk fra Mårup og omegn er kommet forbi denne niche og har skrevet religiøs graffiti. Dette er en tradition, som kendes fra mange andre danske landsbykirker gennem hele middelalderen, hvor graffitien også ofte er skrevet med runer.”

Vil du se flere billeder eller vide mere om Mårup Kirke, så kig forbi i den nærmeste fremtid.