Prædikestolen i Vor Frue Kirke i Svendborg er skænket 1597-99 af det adelige ægtepar Detlev Sested og Ingeborg Rosenkrantz. Selve stolen – kurven – var oprindelig udsmykket med parrets våbenskjolde og initialer. Og på lydhimlen over den var der en malet indskrift, der fortalte, at den ærlige og velbyrdige mand Detlev Sested og hans velbyrdige frue Ingeborg Rosenkrantz havde bekostet prædikestolen, Gud til ære og kirken til prydelse.

 Et vigtigt formål med sådanne gaver var også at sikre givernes eftermæle. Derfor satte man sit navn og våbenskjold på gaven. Men i Svendborg hjalp det ikke. Senere tiders reparationer og istandsættelser af prædikestolen har udslettet alle vidnesbyrd om giverne, både våbenskjolde, initialer og den hædrende indskrift. Og dermed forsvandt også mindet om Ingeborg Rosenkrantz.

Når vi i dag kan fastslå, at hun var medskænker af prædikestolen, skyldes det en notits fra 1601 i kirkens ældste regnskabsbog. Her står, at Detlev Sested og hustru Ingeborg Rosenkrantz har ret til et gratis gravsted  i kirken som tak for deres donation (det er dog uvist, om de benyttede sig af det). Desuden findes der en indberetning fra sognepræst Gregers Hiort fra 1755. Han giver en udførlig beskrivelse af prædikestolens udsmykning og citerer indskriften på lydhimlen.

Men i Adelsårbogen, der er standardværket om de danske adelsslægter, er Ingeborg Rosenkrantz ikke at finde. Her anføres blot, at Detlev Sested var gift med en ‘Ingeborg NN’, og under slægten Rosenkrantz er hun ikke nævnt. Vi står altså med en i øvrigt ukendt datter af Rosenkrantz-slægten.

Selv om Ingeborg Rosenkrantz havde gjort sit for at sikre sit minde, blev hun glemt. Du kan læse meget mere om prædikestolens historie og resten af kirken i bogen om Vor Frue Kirke, der udkommer i starten af februar.

Sognepræst Gregers Hiorts gengivelse af indskriften på prædikestolens lydhimmel

Så er Danmarks Kirker nået til Middelfart i rækken af fynske købstæder. David og jeg har været på den første rekognoscering i kirken, og vi glæder os begge til for alvor at komme i gang med arbejdet. Det er altid spændende, når man træder ind i en ny kirke – for os begge var det første besøg – og skal se, hvad den byder på. Selv om vi selvfølgelig har læst om kirken hjemmefra, er det noget andet at stå i rummet, fornemme atmosfæren og iagttage de ting, vi har læst om, i deres rette omgivelser. Og så fik vi ved selvsyn set de meget omtalte ‘hvalfiskeben’, der siden 1600-tallet har været udstillet i kirken!

Som med Bogense Kirke bliver opgaverne fordelt således, at David skriver om inventaret og jeg om gravminderne (samt den historiske indledning), mens Thomas bliver manden, der skal kortlægge selve kirkebygningens historie. Inventaret rummer flere gode stykker, bl.a. stolestaderne med graffiti fra 1600-tallet, og prædikestolen fra 1596, hvis opgang er signeret af den fynske billedskærer Hans Nielsen Bang 1675. Selv glæder jeg mig til at komme i gang med gravstenene, som i flere tilfælde har nære slægtninge blandt gravstenene i Bogense Kirke.

Arbejdet med Middelfart Kirke kommer til at stå på til en gang i foråret, og næste år ved denne tid ligger der forhåbentlig en bog om kirken. Først skal vi dog lige afslutte vores beskrivelse af Bogense Kirke. Efter sommerferien vil vi samle og færdigredigere manuskriptet, som derpå skal gennem korrektur, layout og trykkeri. Bogen skulle gerne udkomme henimod jul.

Vi vender tilbage til Middelfart i august (uge 34) ledsaget af vores faste fotograf, Arnold, for at gennemfotografere kirken og fortsætte vores registreringer. Ved samme lejlighed skal vi besøge Middelfart Arkiv og Museum. Hvis du er på de kanter, er du velkommen til at kigge ind i kirken og hilse på os.

Om nogle uger besøger vi kirken igen sammen med bygningsredaktør Thomas Bertelsen og Nationalmuseets fotograf Arnold Mikkelsen. Vi skal fortsætte arbejdet med at registrere bygningen, inventaret og gravminderne, og her får vi assistance af studentermedhjælper Lasse Bendtsen. Vi skal også en tur forbi Nordfyns Museum og Lokalhistorisk Arkiv http://www.nordfynsmuseum.dk/ for at se, om de har genstande fra kirken i magasinerne.

I 2009 skal kirken restaureres, og vi håber også at kunne nå at drage nytte af resultaterne af dette arbejde. Du kan se lidt mere om restaureringen i Bogense Kirkeblad (pdf). Der er kort sagt nok at kaste sig over, og vi glæder os til for alvor at lære kirken og dens lange historie at kende.