På omslaget er gengivet Thorins perspektivskitse af Klosterkirkens indre set mod øst.

Gråbrødre Klosterkirke

Beskrivelsen af franciskanernes kirke fylder knap halvdelen af heftets 204 sider, idet store dele af kirken og klosteret siden 1970’erne er fremdraget ved en række større, arkæologiske undersøgelser, ligesom kirkens langstrakte og spændende nedrivningshistorie i starten af 1800-tallet nu er velbelyst. Kirken påbegyndtes omkring 1250, og fik fra starten klosterbygninger i form af en øst- og vestfløj tilknyttet korets nordside; anlægget blev herefter løbende udbygget. Ved midten af 1300-årene blev kirken kraftigt ombygget og udvidet. Resultatet af denne modernisering kendes ganske godt, idet kirken umiddelbart før nedrivningen blev målt og tegnet af den unge, talentfulde arkitekt C. F. Thorin, der dog allerede året efter afgik ved døden som blot 28-årig. Tegningsmaterialet, der er den vigtigste kilde til kirkens udseende, viser en højgotisk bygning, hvis udformning er fuldt på højde med tidens mest moderne formsprog, der udvikledes omkring Østersøkysten i 1300-årenes første halvdel. Således er den rigt profilerede vestportal enestående i dansk sammenhæng, ligesom de fornemt udformede kridtstenskapitæler, af hvilke de fleste er bevaret og udstillet på Nationalmuseet, er af høj kvalitet.

Lydpotter

Fra Klosterkirken er også bevaret to såkaldte lydpotter, der indmuret i korets vægge havde til formål at styrke rumklangen. Effekten har dog nok i realiteten været lille. De indføjer sig i rækken af kendte Svendborg-lydpotter, der ud over de to fra Klosterkirken tæller 16 i Vor Frue Kirke og fire i Skt. Nikolaj Kirke.

Heftet er rigt illustreret og koster kr. 210,-

De to lydpotter fra Klosterkirken opbevares i Nationalmuseets magasiner.

En af de genstande, jeg i særlig grad glæder mig til at stifte bekendtskab med er Carl Blochs altermaleri fra 1861, da jeg parallelt med arbejdet med Sørup Kirke skal bidrage med en artikel om Blochs grafiske arbejder til en kommende udstilling om denne væsentlige, men fortsat noget uglesete kunstner. En pudsighed ved dette maleri er i øvrigt, at hvor man normalt finder kopier efter Carl Blochs meget få altermalerier i de danske kirker, så er der i dette tilfælde tale om et altermaleri, Bloch selv udførte ved at kopiere en berømt maler, nemlig den italienske barokmaler Guercino.

Tilføjelse 26. okt.: mit første besøg i Sørup gav mig – foruden de nu tilføjede fotografier – også interessante oplysninger om den gamle altertavle. På rammens bagside stod således med blyant, at såvel maleri som ramme er fra 1861, og sidstnævnte er udført efter en tegning af den i 1861 25-årige arkitekt Vilhelm Dahlerup, der siden skulle bygge bl.a. Ny Carlsberg Glyptotek (og bryggeri), Statens Museum for Kunst, Det Kgl. Teater, Jesuskirken i Valby og Hotel d’Angleterre.  Såvel rammen som maleriet er altså ungdomsværker af to meget vigtige repræsentanter for det sene 1800-tals kulturliv; Blochs maleri er endda hans ældste kendte religiøse motiv (ifølge Rikard Magnussens værkfortegnelse, hvor maleriet ikke figurerer) og indvarsler således Carl Blochs opblomstring til at blive den formentlig mest indflydelsesrige repræsentant for det danske religiøse maleri nogensinde.

Til efteråret tager vi fat på arbejdet med at beskrive Sankt Jørgens og Sørup kirker ved Svendborg. Vi er i fuld gang med at læse kilder, og i den forbindelse er vi stødt på nogle optegnelser fra sognepræsten Jens Henrik Krarups hånd. Han var præst ved de to kirker i  årene 1768-91, og i kirkebogen har han gjort nogle notater, der fortæller om vejret på den tid. 

Foråret 1771 var koldt. Anden påskedag, som det år faldt den 1. april, var der endnu slædeføre mellem kirkerne, og først den 24. april kunne skibene forlade havnen i Svendborg. Da Sørup Kirke skulle pyntes med friske, grønne grene til pinse (19. maj), måtte man tage til takke med grangrene. Ingen træer var sprunget ud efter den lange, kolde vinter. Det samme var tilfældet i 1785, hvor det haglede og sneede anden pinsedag (16. maj).

I begyndelsen af 1776 frøs det så hårdt, at man i ti dage, fra den 26. januar til den 4. februar, kunne køre store læs brænde over isen mellem færgestederne – det var ikke sket siden 1709, noterede Krarup, og da kun i en enkelt dag. I marts 1786 kunne man atter trække heste og slæder over isen mellem færgestederne.

Men heldigvis var der også år, hvor foråret meldte sig tidligt. I 1791 faldt påsken 24. april, og da var bøgen allerede sprunget ud (ligesom i år!). Det år var der ikke problemer med at få kirken smukt pyntet med grønt til pinse.

Kirkebogen for Skt. Jørgens og Sørup kirker rummer også interessante oplyninger om kirkerne og præsternes historie. Hvis du har lyst til at læse mere er den tilgængelig online.