I bogen kan du blandt andet

• læse at kirken oprindelig var toskibet
• følge hvordan ombygninger, tilføjelser og nedrivninger gennem tiden har skabt den kirkebygning, vi ser i dag
• studere de mange forskellige malerier, der på skift har prydet altertavlen fra 1604
• møde en i øvrigt glemt adelsdame, der sammen med sin ægtemand skænkede kirkens prædikestol i 1597-99
• se det eneste kendte fotografi af kirkens indre før den gennemgribende restaurering 1884

Bogen er 144 sider lang, rigt illustreret og koster 175 kr. Den kan købes hos boghandleren. God fornøjelse!

Prædikestolen i Vor Frue Kirke i Svendborg er skænket 1597-99 af det adelige ægtepar Detlev Sested og Ingeborg Rosenkrantz. Selve stolen – kurven – var oprindelig udsmykket med parrets våbenskjolde og initialer. Og på lydhimlen over den var der en malet indskrift, der fortalte, at den ærlige og velbyrdige mand Detlev Sested og hans velbyrdige frue Ingeborg Rosenkrantz havde bekostet prædikestolen, Gud til ære og kirken til prydelse.

 Et vigtigt formål med sådanne gaver var også at sikre givernes eftermæle. Derfor satte man sit navn og våbenskjold på gaven. Men i Svendborg hjalp det ikke. Senere tiders reparationer og istandsættelser af prædikestolen har udslettet alle vidnesbyrd om giverne, både våbenskjolde, initialer og den hædrende indskrift. Og dermed forsvandt også mindet om Ingeborg Rosenkrantz.

Når vi i dag kan fastslå, at hun var medskænker af prædikestolen, skyldes det en notits fra 1601 i kirkens ældste regnskabsbog. Her står, at Detlev Sested og hustru Ingeborg Rosenkrantz har ret til et gratis gravsted  i kirken som tak for deres donation (det er dog uvist, om de benyttede sig af det). Desuden findes der en indberetning fra sognepræst Gregers Hiort fra 1755. Han giver en udførlig beskrivelse af prædikestolens udsmykning og citerer indskriften på lydhimlen.

Men i Adelsårbogen, der er standardværket om de danske adelsslægter, er Ingeborg Rosenkrantz ikke at finde. Her anføres blot, at Detlev Sested var gift med en ‘Ingeborg NN’, og under slægten Rosenkrantz er hun ikke nævnt. Vi står altså med en i øvrigt ukendt datter af Rosenkrantz-slægten.

Selv om Ingeborg Rosenkrantz havde gjort sit for at sikre sit minde, blev hun glemt. Du kan læse meget mere om prædikestolens historie og resten af kirken i bogen om Vor Frue Kirke, der udkommer i starten af februar.

Sognepræst Gregers Hiorts gengivelse af indskriften på prædikestolens lydhimmel

Bogen om Skt. Nikolaj Kirke i Svendborg

Skt. Nikolaj Kirke i Svendborg er en af Fyns interessante, middelalderlige købstadskirker. Nationalmuseets bog om kirken, der udkommer i dag, er baseret på en grundig gennemgang af bygningen, inventaret og et omfattende, skriftligt kildemateriale.

I bogen kan du blandt andet læse:

• om de forskellige ombygninger, kirkebygningen har gennemgået
• at sakristiet tidligere har været i to etager
• at kirkens plan og arkitektur er nordtysk inspireret
• om inventaret, der blev næsten helt fornyet i 1894
• om de gravminder, der findes i kirken

Bogen indeholder også en generel indledning om kirkerne i Svendborg fra middelalderen til i dag.

Du kan læse mere i pressemeddelelsen. Eller du kan købe bogen i Museumsbutikken eller hos din lokale boghandler. Den er rigt illustreret med flotte farvefotos, og den koster kun 210 kr.

Skt. Nikolaj Kirke i Svendborg har flere ældre dåbskander, som ikke længere er i brug. En af dem er en 32 cm høj, slank kande af tin med graveret blomstermotiv, udført i skønvirkestil. Stemplerne under kandens bund viser, at den er udført i Hans Peter Hertz’ værksted i København i 1920.

Øl- eller dåbskande, fotograferet af Arnold Mikkelsen til Danmarks Kirkers kommende bog om Skt. Nikolaj Kirke i Svendborg

Som model er kanden dog lidt ældre. Det viser sig nemlig, at der er tale om en ølkande, tegnet af billedhuggeren Siegfried Wagner i 1901 eller lidt tidligere til produktion i Mogens Ballins metalværksted i København. Det første eksemplar af ølkanden var med på Kunstindustrimuseets udstilling af moderne dansk kunsthåndværk i efteråret 1901 sammen med mange andre genstande fra Ballins værksted.

Tilsyneladende er ølkanden senere blevet et populært valg, når en kirke skulle have en ny dåbskande. Der findes tilsvarende kander i Ringkøbing Kirke i Vestjylland, i Vær Kirke ved Horsens og vist også i Jerne Kirke i Esbjerg, at dømme efter Danmarks Kirkers beskrivelse, der desværre ikke ledsages af et foto. Der kan meget vel være flere rundt omkring. Hvis du kender nogen, vil jeg gerne høre fra dig.

I 1908 solgte Mogens Ballin sin virksomhed til sølvsmed Hans Peter Hertz, som videreførte produktionen. Derfor er det Hertz’ stempel, der er på kanden i Skt. Nikolaj Kirke. Siegfried Wagner selv havde forladt værkstedet allerede i 1902.

Vejen Kunstmuseum har for nylig etableret en database over værker fra Mogens Ballins Værksted. Der kan du læse meget mere om værkstedets historie og de kunstnere, der var tilknyttet.

Stempler under dåbskandens bund