Danmarks ældste fungerende trætrappe fra o. 1510-20 i Middelfart Skt. Nikolajs tårn. Kun vangerne med udskæringer til 23 trin er bevarede mens trin og gelænder er fra nyere tid og delvist udført af genanvendt egetømmer. Nederst i hver vange ses hullet efter de nyligt udtagne boreprøver.

Ved Kirkeværkets undersøgelse af Middelfart Skt. Nikolaj er der udtaget boreprøver fra kirkens egetømmer, og der har været nok at tage af; – koret, skibet, korsarmen og sakristiet har næsten komplette middelalderlige tagværker. Kun tårnets oprindelige tagværk, som udskiftedes 1863 mangler, men her kunne prøverne udtages fra en række egebjælker, der bærer gulvene i mellemstokværket og klokkestokværket samt fra en lang indvendig trappe, der fører op til mellemstokværket.

Mens de svære bjælker var anlagt i murene under tårnets opførelse, kunne trappen principielt være indsat længe efter tårnet var færdigt, men intet talte umiddelbart for, at dette var tilfældet; De næsten 6 m lange trappevanger må således have været næsten umulige at få ind i tårnet efter at dette stod færdigt, og intet tydede på, at de var udført af genanvendt tømmer, som allerede fandtes i kirken.

Efter behandlingen af de dendrokronologiske prøver blev mistanken om, at tårntrappen var oprindelig da også bekræftet; både de indmurede gulvbjælker og trappen var udført af træ som var fældet o. 1510-20. Det var forventet at tårnet var opført indenfor dette tidsrum, men at også trappen var senmiddelalderlig, var en overraskelse som redaktionen ikke var forberedt på. Fra at være en gammel slidt trappe er tårntrappen i Middelfart nu den ældst daterede trætrappe i Danmark, der endnu er i brug, og denne unikke status kan meget vel udvides til flere af vores nabolande; en rundspørge hos kollegaer i Norge, Sverige, Finland og Nordtyskland taler for, at der ikke her kendes trætrapper, som med sikkerhed har samme høje alder.

Da der aldrig har været foretaget systematiske undersøgelser af trapperne i de danske kirketårne, kan det ikke afvises, at dendrokronologiske undersøgelser i fremtiden vil påvise endnu ældre eksemplarer, men trappen i Middelfart har foreløbig sat fokus på et interessant og overset inventarstykke i de danske middelalderkirker.

Den samlede dendrokronologiske undersøgelse af egetømmeret i Middelfart Skt. Nikolaj vil kunne læses i Danmarks Kirkers kommende hæfte om købstadskirker i Odense Amt.

Nationalmuseets hårdnakkede insisteren på, at de gamle kilder vitterligt talte sandt, fik dog de implicerede arkæologer til at foretage en ekstra udgravning på det sted, hvor det ene tårn skulle have stået. Og minsandten! Til nogles forundring og andres store tilfredshed dukkede der forleden det fineste tårnfundament op, både med pælefundering, slyngværk og murstensunderlag for den vældige bygningskrop. Det område, som blev fremdraget, passede samtidig lige så fint med arkitekten N.- H. Jardins egen plan (det udgravede parti er her angivet med rødt).

I dag er alle vist blevet klogere. Det gælder både med hensyn til medieskabte mysterier og nok også, hvad angår nødvendigheden af at tage faglitteraturen i ed, når et uventet udgravningsresultat skal forklares.