Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Bevaret er den nederste del af en bruskværkskartouche 115 × 54 cm. Indskriften (i oval kartouche) med fordybede versaler lyder:

»Denne med meere
af kirkegaardsmuuren
er af nye opsat og ald
den øvrige fuldkommen
repareret«

Kirkegården omkring Vor Frue Kirke har oprindelig været usædvanlig lille af en bykirkegård at være, men i 1744 skænkede borgmester Anders Larsen en grund, der lå øst-sydøst for kirken i området ned imod den middelalderlige voldgrav, til udvidelse af kirkegården sammen med 20 rdlr. til bekostning af indhegning.
I regnskaberne 1748 fortælles om kirkegårdsmuren, ‘hvoraf en del fra grunden af ny er opsat og den øvrige del mest nedbrudt og igen opsat i fuldkommen stand’. Samme år blev der betalt for en bygningstavle, der blev indsat i den nye kirkemur ud til kanalen til Nyenstad, både for at lade indskriften udhugge og for at lade den male og forgylde samt for selve stenen. Det må være en del af denne sten, der nu er dukket op på Nyborg Slot.
En granitsten, 65×40 cm, der nu er indmuret i kirkegårdsmuren øst for præstegården som nr. 2 fra vest, indeholder i fordybede versaler »W(?)L« samt årstallet 1748 og må stamme fra samme udvidelse af kirkegården.

Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Kirkeregnskaberne fortæller endvidere, at det nye stykke kirkegård øst for kirken indviedes 15. september 1751 ved Peter Flints begravelse.
Kirkegårdens udstrækning synes herefter at have ligget fast.

Her giver lønningslisten for 1748/49 en udførlig oversigt over klokkerens opgaver. Ud over selvfølgelig at sørge for den daglige klokkeringning på de fastsatte tidspunkter, fik han også betaling for ekstra ringning ved højtiderne og for at kime. Desuden skulle han bistå præsten ved gudstjenesten, holde opsyn med kirken og dens ornamenter, vaske og renholde alterklæder og messeskjorter, varetage den basale vedligeholdelse af tårnuret og stille det “efter solen og tiden”, smøre både urværket og klokkerne, sørge for, at der var lys i tårnet, og endelig skaffe lys til alle lysekronerne i julen, og til lysestagerne på alteret, i sakristiet og i koret til morgengudstjenesten og ved skriftemålet.

Af ældre regnskaber fremgår, at såvel kirkebøgerne som nøglerne til kirken og dens forskellige døre (bl.a. til koret, prædikestolen og dåbsaflukket) blev opbevaret hos klokkeren. 1677 hedder det ligefrem, at der anskaffes en protokol, hvori klokkeren indfører de børn, der bliver døbt.

Mariaklokken, som klokkeren skulle ringe med ved højtiderne. Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet.

For at varetage alle disse opgaver, fik klokkeren naturligvis udbetalt løn, ligesom kirken stillede en bolig til rådighed. I midten af 1600-tallet fik klokkeren i Nyborg i tilgift et par sko om året! Og i 1668 blev Johan Klokker begravet i kirken, uden at familien skulle betale for det. I 1700-tallet sørgede kirken også for, at der i klokkerboligen fandtes et “engelsk stueur”, som slog kvarter- og timeslag – en hjælp til klokkeren til at passe tiden for ringningen. I år 1800 blev uret solgt på auktion.

Et enkelt regnskabsår vidner om problemer med klokkeren ved Vor Frue Kirke: I 1732/33 blev det opdaget, at klokker Johannes Pedersen i stedet for at købe lys til lysekronerne, sådan som han burde, indsamlede små, uens lys hos indbyggerne i Nyborg og satte dem i kronerne. Sagen endte med, at kirkeværgen blev sat fra bestillingen for ikke at have holdt godt nok øje med, hvad der foregik – hvad der skete med Johannes Pedersen, fremgår ikke.

18-armet lysekrone fra 1640 i Nyborg Kirke. Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet.

Prædikestolen i Vor Frue Kirke i Svendborg er skænket 1597-99 af det adelige ægtepar Detlev Sested og Ingeborg Rosenkrantz. Selve stolen – kurven – var oprindelig udsmykket med parrets våbenskjolde og initialer. Og på lydhimlen over den var der en malet indskrift, der fortalte, at den ærlige og velbyrdige mand Detlev Sested og hans velbyrdige frue Ingeborg Rosenkrantz havde bekostet prædikestolen, Gud til ære og kirken til prydelse.

 Et vigtigt formål med sådanne gaver var også at sikre givernes eftermæle. Derfor satte man sit navn og våbenskjold på gaven. Men i Svendborg hjalp det ikke. Senere tiders reparationer og istandsættelser af prædikestolen har udslettet alle vidnesbyrd om giverne, både våbenskjolde, initialer og den hædrende indskrift. Og dermed forsvandt også mindet om Ingeborg Rosenkrantz.

Når vi i dag kan fastslå, at hun var medskænker af prædikestolen, skyldes det en notits fra 1601 i kirkens ældste regnskabsbog. Her står, at Detlev Sested og hustru Ingeborg Rosenkrantz har ret til et gratis gravsted  i kirken som tak for deres donation (det er dog uvist, om de benyttede sig af det). Desuden findes der en indberetning fra sognepræst Gregers Hiort fra 1755. Han giver en udførlig beskrivelse af prædikestolens udsmykning og citerer indskriften på lydhimlen.

Men i Adelsårbogen, der er standardværket om de danske adelsslægter, er Ingeborg Rosenkrantz ikke at finde. Her anføres blot, at Detlev Sested var gift med en ‘Ingeborg NN’, og under slægten Rosenkrantz er hun ikke nævnt. Vi står altså med en i øvrigt ukendt datter af Rosenkrantz-slægten.

Selv om Ingeborg Rosenkrantz havde gjort sit for at sikre sit minde, blev hun glemt. Du kan læse meget mere om prædikestolens historie og resten af kirken i bogen om Vor Frue Kirke, der udkommer i starten af februar.

Sognepræst Gregers Hiorts gengivelse af indskriften på prædikestolens lydhimmel

Sidst vi besøgte Vor Frue Kirke i Svendborg lavede vi nogle videooptagelser, hvor vi med udgangspunkt i kirken fortæller lidt om, hvordan vores arbejde på Danmarks Kirker foregår. Du kan blandt andet høre om spor i murværket, om givere af prædikestole og om gamle regnskaber m.m. Filmen er optaget og klippet af Heidi Lykke Petersen.

I øvrigt har vores manuskript om Vor Frue Kirke været gennem korrekturlæsning, og det er netop nu ved at blive layout’et. Vi håber, at den færdige bog ligger klar hos boghandleren i løbet af januar.

Skt. Nikolaj Kirke

Så er det sidste punktum sat for beskrivelsen af Svendborg Skt. Nikolaj Kirke. Marianne og jeg har afleveret manuskriptet til korrektur, og i denne uge sender vi billedteksterne og resumeerne til oversættelse og tegningerne til reproduktion. Derpå skal vores kollega Mogens sætte teksten op med illustrationer. Vi regner med, at bogen om kirken udkommer i april.

Vor Frue Kirke

Vi er begge godt i gang med beskrivelsen af den næste kirke i rækken, nemlig Svendborg Vor Frue Kirke. Marianne arbejder med kirkens omgivelser, og jeg med den historiske indledning. Her vil jeg blandt andet redegøre for de mindst otte altre, som vi ved, har været i kirken i middelalderen. Derefter vil vi kaste os over henholdsvis bygningsbeskrivelsen og afsnittene om inventar og gravminder.

Besøg i Vor Frue Kirke

Vi planlægger at besøge Vor Frue Kirke midt i marts, fra d. 14. til d. 16., sammen med vores fotograf Arnold Mikkelsen. Vi håber at blive færdige med fotograferingen på denne tur og få samlet en masse materiale, vi kan arbejde med, når vi kommer til bage på kontoret. Måske kan vi også håbe på at nyde Svendborg i forårssol? Som altid er interesserede velkomne til at kigge forbi.