ʻDe rette messeklæderʼ og 14 vestjyske kvinder

Hvad er ʻde rette messeklæderʼ? Og hvordan bør en messehagel tage sig ud? Det er spørgsmål, der under tiden har været delte meninger om.

Som klædningstykke har hagelen en lang tradition. Den blev brugt i oldkirken, op gennem middelalderen og – i Danmark – i kirkerne efter Reformationen. I kirkeritualet fra 1685 står, at præsten ved altertjenesten skal være iklædt ʻde rette messeklæder.ʼ Men først i 1841 udstedes et cirkulære, der definerer, hvad det egentlig vil sige: Hagelen bør være af bomulds- eller silkefløjl, have en rød farve, være besat med ægte guldgaloner og have et kors på ryggen af galoner. Anledningen til bestemmelsen var, at messeklæderne rundt omkring i kirkerne var i en ynkelig forfatning; de enten helt manglede, var ganske udslidte eller af forskellige stoffer og farver.

Eksempelvis fortæller kirkeregnskaberne fra Vejrum Kirke i Vestjylland, at man i 1655 havde en gammel brun og blomstret fløjlsmessehagel med et gammelt krucifiks på. I 1664 købtes fløjl til en ny messehagel, brede sølv- og guldgaloner til korset bagpå, blåt lærred og isabellafarvet (dvs. smudsgul) silke. Og først igen i 1870 erhverves en ny rød messehagel i silkefløjl, i overensstemmelse med cirkulæret. Det er formentlig denne, der stadig hænger i karlekammerskabet i præsteværelset i kirken.

IMG_2387IMG_2386

Sammen med den gamle skjoldformede messehagel hænger også fire nyere hageler (af gotisk form) i de liturgiske farver (rød, lilla, grøn, hvid) samt en splinterny hvid (også af gotisk form). Den nye messehagel er blevet syet af 14 kvinder fra pastoraterne Vejrum, Ølby, Asp og Fovsing på initiativ af Ruth Mose og Solveig Nørmark og er finansieret af Vejrum Menighedsråd. Messehagelen, af 16 m. silkestof, har taget omtrent 400 timer at færdiggøre. Selve mønstret er syet i patch-work og danner små kors. Både for- og bagside har et flammet gyldent kors med tre rader guldbånd, og foret er gyldent.

IMG_2376IMG_2375

Vejrum Kirkes nuværende beholdning af messehageler – men i høj grad også regnskabernes beretninger om de nu forsvundne – vidner om, at messehagelen hverken var eller er en entydig størrelse. Og kirkens nye og helt unikke messehagel er da også markant anderledes, end den gamle 1841-forskrift påbød.

0 Kommentarer til “ʻDe rette messeklæderʼ og 14 vestjyske kvinder ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar