Kirkeblog

Læser Nyere »

Endnu et arbejde af Krøyer i Middelfart?

Skrevet af David Burmeister Kaaring 8. juli 2010 i Middelfart og Middelfart Statshospital. 0 Kommentarer

En af de mindre opgaver med at skrive Danmarks Kirkers hefte om Middelfart består i at skrive om Statshospitalets tidligere kirkegård. Nu er kun en sørgelig græsplæne tilbage, og af patientbegravelserne er der ej heller noget bevaret. Til gengæld er hospitalets første overlæge, Frederik Langes gravsten bevaret og opsag, noget assymetrisk, på den store græsplæne, der møder en ved indgangen til Teglgårdsparken. Og denne gravsten viste sig at være et særdeles spændende bekendtskab.

gravmonument over overlæge Frederik Lange (1842-1907)

Gravmonument, o. 1908, over overlæge Frederik Lange (1842-1907)

I gravstenen er nemlig indfattet et bronzerelief af den afdøde overlæge i profil, som er bemærkelsesværdigt af flere grunde. For det første fordi den portrætteredes navn tilsyneladende er skrevet to gange. I øverste venstre hjørne står hans navn sirlige versaler, akkompagneret af fødels- og dødsdato nederst til venstre:10. nov. 1842 – 29. dec. 1907. Det er som man forventer af en gravsten. Men i nedre højre hjørne er indridset i en friere håndskrift: “Frederik Lange – Mai 1908″. Og her opstår forvirringen!

Busteportræt af overlægen i profil

Først og fremmest navnet: denne Frederik Lange kan umuligt være overlægen, der jo døde nogle måneder tidligere. I stedet har man set det som kunstneren Frederik Langes (1871-1941) signatur. Det virker umiddelbart tilforladeligt, da kunstner Lange var overlægens nevø og i øvrigt opholdt sig i Middelfart i en periode. Er han kunstneren, er det hans eneste kendte bronzearbejde.

P. S. Krøyer, Overlæge Frederik Lange, 1907, Psyk. Samling, Middelfart Museum

Noget andet er, at relieffet er meget nært beslægtet med den kultegning af overlægen, P. S. Krøyer udførte af overlægen under en indlæggelse på Sindssygehospitalet i februar 1907; selv den håndskrevne inskrift er placeret samme sted. Det ser kort sagt ud til, at da der skulle udføres et portræt til gravmonumentet, tog man udgangspunkt i det formentlig sidste portræt, der blev tegnet af overlægen i levende live. Indskriften “Frederik Lange – Mai 1908″ behøver derfor ikke være en signatur, men kan henvise til den forlagstegning, der må være udført forud for modelleringen af relieffet.

Men hvem var så kunstneren, der modellerede relieffet? Selvom Frederik Lange ikke helt kan udelukkes, så er P. S. Krøyer nok et bedre bud. Ikke fordi relieffet er knyttet til hans kultegning – den kunne kunstner Lange nok have fået lov at låne, enten fra overlægens dødsbo eller fra Krøyer, som han kendte. Men fordi indskriften “Frederik Lange – Mai 1908″ tilsyneladende er skrevet i hans håndskrift. Krøyer prøvede kræfter med bronzearbejder ved flere lejligheder, bl.a. da der blev rejst et monument over Skagens byfoged Ole Christian Lund også fra 1908. En nøjere stilistisk sammenligning med Krøyers bronzearbejder kan passende begynde dér.

Assens altermaleri

Skrevet af David Burmeister Kaaring 24. juni 2010 i Altertavler og Assens Kirke. 0 Kommentarer

Mit ikke helt skarpe billede af altertavlen og dens altermaleri.

Da jeg for nylig så nærmere på de fotografier, jeg havde taget under mit seneste besøg i Assens Kirke, slog det mig, at Jes Bundsens fremstilling af Nadverens Indstiftelse i altertavlens storfeltsmaleri fra 1826 var komponeret på en måde, der mest af alt er typisk for manieristiske nadverfremstillinger fra 1500-tallets sidste årtier.

For at sikre mig, at det ikke var min egen forkærlighed for de gamle mestre, der fik mig til at se spøgelser, konsulterede jeg min foretrukne online ressource: British Museums fremragende samlingsdatabase. Og kort efter kunne jeg konstatere, at Jes Bundsens maleri faktisk er en kopi efter den ypperlige nederlandske grafiker Cornelis Corts kobberstik efter Livio Agrestis Nadverens Indstiftelse fra 1582 (New Hollstein nr. 55). Blot er baggrunden forsimplet; tilsyneladende med inspiration fra Leonardos verdensberømte nadverfreske.

Denne oplysning giver imidlertid ingen virkelig nyttige svar, men stillede tvært imod spørgsmålet: hvorfor i alverden har en guldaldermaler - endda en der har vundet Kunstakademiets sølvmedaille – taget udgangspunkt i en 250 år gammel komposition i stedet for at udtænke sin egen, sådan som det normalt kan forventes af 1800-tallets kunstnere?

Man får en antydning af svaret i Kirkeinspektionens papirer. Her fremgår det nemlig, at man 1823 indgik en aftale med Jes Bundsen, der lovede at levere et nyt alterbillede forestillende Nadverens Indstiftelse mod at få det gamle. Selvom kilden er åben for fortolkning, ser det – alt taget i betragting – ud til, at Bundsens havde aftalt med kirken at levere et nyt storfeltsmaleri med samme motiv som det oprindelige fra o. 1620.

Og i 1620 ville det snarere være overraskende, hvis ikke et dansk altermaleri var udført som en mere eller mindre varieret kopi efter et (typisk nederlandsk) kobberstik!

Hvalstrandinger i nu- og fortid

Skrevet af David Burmeister Kaaring 22. juni 2010 i Middelfart Kirke. 4 Kommentarer

Aviser og TV flyder i disse dage over med indlæg om den unge finhval, der udmagret og vist sygdomsplaget forvildede sig ind i Vejle Fjord, hvor den kom af dage. Tilbage stod spørgsmålet: hvad stiller man op med en 17m lang hval på 24 ton, når forskere, kunstnere og andre der deltog i gårsdagens partering har fået hver en luns? Zoologisk Museum er en oplagt mulighed, men også i Vejle har man vist interesse i skelettet, og kan vist godt få lov at udstille det, såfremt det gøres et egnet sted.

Jacob Mathams kobberstik, der illustrerer en hvalstranding ved Beverwijk 1598. TV2 (http://nyhederne.tv2.dk/article/31494099/) er tydeligvis ikke ene om at være fascineret af en hvals dimensioner!

Hvalstrandinger har altid påkaldt sig stor opmærksomhed, hvilket bevidnes af de mange illustrationer der kendes fra ikke mindst den nederlandske 1600-tals kunst. Men den gang var det nok lettere at svare på, hvad man efterfølgende skal gøre med hvalen. I det mindste gav svaret sig selv, da en finhval strandede på den modsatte side af Lillebælt.

Efter strandingen overførte man finhvalens kæber samt et enkelt mindre knoglefragment til Middelfart Kirke, hvor de blev ophængt på skibets vestvæg sammen med en indrammet inskrift: “Anno 1603 dend 30te Aprill Blev denne Fisk optagen udi Middelfard Sund ved Hindsgauffls Skoufh, ock var Erlig og Velbyrdig Mand Jacob Ulfeld til Ulfeldsholm Befalingsmand paa Hindsgaul i fornefnte tiid”.

At knoglerne endte i kirken, skyldes vel at kirken var byens naturlige samlingssted og et af de meget få steder, der havde plads til de enorme kæber. Placeringen i et religiøst rum kan måske også forklares ved at hvalstrandinger blev set som varselstegn.

Hvalknoglernes nuværende placering i Middelfart Kirke

Hvalknoglerne var ikke altid lige populære i kirken. I 1800-tallet anførtes det således i kirkens papirer, at “… en Hvalfisk hvis Kjæbebeen til Vanziir for Kirken staae i Krogen…”. Omkring 1800-tallets midte blev knoglerne så nedtaget og lagt i materialhuset, ude af syne for menigheden. Siden kom de atter til deres ret, og er nu ophængt som en art portal over kirkens vestindgang.

En pudsig sølvflaske i Middelfart

Skrevet af David Burmeister Kaaring 25. maj 2010 i Middelfart Kirke. 0 Kommentarer

oblataeske

I Middelfart Museum kan man stifte bekendtskab med et sjovt eksempel på 1700-tallets kirkesølv. Her opbevares nemlig en lille sølvflaske til altervin, i hvis skruekapsel er etableret et rum til oblatæsker (inv. 884 II 2). Vinbeholderens udformning afslører dens funktion: den er nemlig rund og har kuplet underdel, sådan at den har passet ned i en tilhørende alterkalk, og derfor let har kunnet pakkes, når kalk, vin og oblater skulle transporteres. Den kombinerede vinflaske og oblatæske stammer nemlig fra et sygesæt, brugt ved præstens hjemmebesøg.

På oblatæskens låg er indgraveret “til Hørende Medel-Fahrt Kierke 1746″. Denne oplysning er meget vigtig, for i kirkens regnskaber kan man læse, at man det år lod guldsmed Christian Schlegel, Fredericia, “omgøre” det gamle sygesæt fra 1601, dvs. han smeltede det og udførte et nyt af sølvet.

Selvom der ikke er nogle sølvmærker præget i den, kan man på grund af dateringen gå ud fra, at den kombinerede oblatæske og vinflaske i Middelfart Museum altså er udført af Christian Schlegel. Formentlig har hans mærke været præget i alterkalken, der på sæt og vis endnu er i Middelfart Kirke. Den blev nemlig omsmeltet og genbrugt til kirkens ældste altersæt, udført 1840 af Chr. Ernst Struntze, Fredericia.

Fra Middelfart til Assens

Skrevet af David Burmeister Kaaring 21. maj 2010 i Altertavler og Middelfart Kirke. 0 Kommentarer

: Hans Nielsen Bangs prædikestol i Assens

Odenseredaktionen lægger i disse dage sidste hånd på arbejdet med Middelfart kirke. Kun sygdom har forhindret os i at besøge kirken en sidste gang, inden manuskriptet kort efter sommerferien går ind i den afgørende fase, så heftet kan udkomme inden længe.

I mellemtiden er vi så småt ved at gå i krig med Assens’ Vor Frue Kirke, som jeg havde lejlighed til at slå et smut forbi i den forgangne uge. Hér venter os en meget interessant kirke. Som bygning er den en af Fyns største, med en kompliceret tilblivelseshistorie, vi naturligvis vil søge at belyse på bedste vis.

Hvad angår inventaret, er det den idelle kirke at besøge efter Middelfart, særligt på grund af Middelfart billedskæreren Hans Nielsen Bangs bemærkelsesværdige prædikestol, som jeg glæder mig til at gå i krig med. Det samme gælder for altertavlen, der blev skænket af Jens Mand (død ca. 1633) og Karen Berilds ca. 1620, men som også inkluderer fire apostelskulpturer, der er skåret i en anden type træ end den øvrige tavle. De fire skulpturer er formentlig tilføjet i tiden omkring 1650, da de er tydeligt præget af odensemesteren Anders Mortensens figurstil og endda for Lukas vedkommende er skåret efter Anders Mortensens foretrukne forlæg (f.eks. kendt fra Odense Skt. Knuds, DK Odense A., 541).

Nævnes må også kirkens fine smedejernsarbejder. Dels alterskranken, dels det 1741 daterede gitter ved Von Trampes gravkapel. Selvom førstnævnte er blevet tilskrevet Christian IV’s smed Caspar Fincke (død 1655), er det reelt et vidnesbyrd over den fine lokale smedekunsts niveau. Gitret er nemlig utvivlsomt skåret af en lidt yngre mester, der parafraserede Finckes bomærke, og som også har udført den næsten identiske alterskranke i Odenses Skt. Knuds Kirke fra 1694 (DK Odense A., 569).

Og så kommer selvfølgelig også kirkens mange epitafier og gravsten, foruden Vor Frelsers Kirke og byens to kirkegårde. Der bliver nok at se til. Heldigvis.

Tillykke!

Skrevet af Heidi Lykke Petersen 16. april 2010 i Ikke kategoriseret. 0 Kommentarer

Også til os. I dag på dronning Margethes 70-års fødselsdag udgiver vi nemlig den første bog i et nyt amt. Det drejer sig om bog 1 i Svendborg Amt. Bogen indeholder:

Indledning på både dansk og engelsk – her forklarer vi redaktionsprincipperne og giver også en detaljeret tegning af en typisk dansk landsbykirke.
Fagordbog over de mange fagudtryk, vi bruger i vores beskrivelser af kirkerne. Mange steder er forklaringerne suppleret med tegninger.
Fortegnelse over arkivalier vedrørende Svendborg Amt i almindelighed.
Litteraturforkortelser vedrørende Svendborg Amt.

For os er det en stor ting at tage hul på et nyt amt og arbejdet med den første kirkebeskrivelse er allerede godt i gang. Vi kommer, som vanligt, til at lægge ud med en købstadskirke, nemlig Svendborg Skt. Nikolaj Kirke. Købstadskirker har som regel en rig historie og mængder af inventar og gravminder, så det er et omfattende arbejde, der er i gang. Den bog har vi med andre ord ikke lige på bedding, men i mellemtiden vil der sikkert falde godbidder om Svendborg Skt. Nikolaj Kirke af her på bloggen.

Og så tilbage til dagens bogudgivelse. Den vejledende udsalgspris er 145 kr. Bogen kan som altid bestilles hjem til din lokale boghandler, eller du kan købe den i Museumsbutikken.

Hvor skal prædikestolen stå?

Skrevet af Heidi Lykke Petersen 29. marts 2010 i Ikke kategoriseret. 0 Kommentarer

Ligesom vi kender til mode i boligen, har også kirkerne gennem tiden været præget af skiftende tendenser – både hvad angår udsmykning og indretning. Historien om hvorfor vores kirker er indrettet, som de er, kan du læse i en ny bog med titlen “Kirkerummets forvandling. Sjællandske landsbykirkers indretning fra reformationen til slutningen af 1800-tallet”.

Bogen er skrevet af Marie-Louise Jørgensen, som i mere end 25 år har arbejdet som redaktør ved Danmarks Kirker.

Bogen på 108 sider er rigt illustreret og kan købes for bare 129 kr.

Danmarks mindste kirke:Venø Kirke

Skrevet af Rikke Ilsted Kristiansen 26. marts 2010 i Ikke kategoriseret. 0 Kommentarer

Kristeligt Dagblad fortsætter sin fredagsserie med kirkehistorier. I dag handler det om Venø Kirke, der er Danmarks mindste. Hugo Johannsen fra Danmarks Kirker fortæller om den lille kirke, og du kan læse historien her http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360139:Danmark–Venoe-Kirke-er-Danmarks-mindste Senere på året udkommer Danmarks Kirkers beskrivelse af Venø Kirke, mere herom senere.

Danmarks Kirkers “fifteen minutes of fame”

Skrevet af Heidi Lykke Petersen 26. marts 2010 i Ikke kategoriseret. 0 Kommentarer

Så har Danmarks Kirker haft sin debut på dansk tv. Torsdag den 25. marts bragte TV/Midt-Vest et indslag om Flynder Kirke, lavet på baggrund af Danmarks Kirkers nye bog om kirkerne i Flynder, Møborg og Nees.

Du kan læse mere om bogen længere nede på bloggen.

Endnu en bog fra Danmarks Kirker

Skrevet af Heidi Lykke Petersen 23. marts 2010 i Ikke kategoriseret. 0 Kommentarer

Forside Så er Danmarks Kirker på banen med endnu en bog, nemlig bogen om kirkerne i Flynder, Møborg og Nees.

Kirkerne i de tre byer kan hver især med deres lange historie fortælle meget om lokalsamfundet gennem tiden. I bogen kan man blandt andet læse om, hvordan stormandsfamilier ikke bare skænkede kirkerne fornemt udstyr, men også opsatte prangende epitafier med deres egne portrætter.

Også kirkebygningerne, og de omfattende restaureringer de har gennemgået, kan man læse om. Blandt de tre kirker har Møborg Kirke en særlig status, i og med at bygningshistorien sandsynliggør, at kvaderstenskirken har haft en forgænger af træ.

Bogen udkommer torsdag den 25. marts, er på 144 sider, koster 175 kr. og kan som vanligt købes i din lokale boghandel og i Museumsbutikken på Nationalmuseet.

Søg