En interessant sidegevinst ting ved arbejdet med Kirkeværket er, at man får lejlighed til at se sider af kirken, man almindeligvis er afskåret fra. Det kan være alt lige fra et besøg i sakristiet til at skue ud over kirken fra orgelpulpituret. Eller at gå op på kirkeloftet, og se hvordan de velkendte hvælvinger er opmuret, og lysekronerne er fastgjort. Og i hvor høj grad ligner et virkeligt tårnurs mekanik det, vi er flasket op med fra Olsenbanden går i Krig og Mickey Mouse tegnefilmen Clock Cleaners ? For de, der ikke er så heldige at kunne opleve dette på egen hånd, er her nogle billeder bag kulisserne i Middelfart kirke.
Et blik ind til Lars Jørgensens ur (1858) gennem urhusets dør Lars Jørgensens fine ur, i sin kasse. Desværre gik uret i stykker i 1941
Lars Jørgensens tårnur. Fra urkassen fører hammervæller op (tynde jernstænger) op til klokkerne i de øvre stokværk. bag uret sidder urskiven på tårnets ydermur. Den bruges endnu, sammen med det elektriske tårnur
Mellemstokværket. At lodderne er i bund og fortæller, at det mekaniske tårnur ikke længere er i funktion. Bemærk beslaget i gulvet, der bærer en af kirkens lysekroner
Pukkelpiste på skibets loft
Skibets tagkonstruktion
Det mellemste klokestokværk
Kirken set fra orgelpulpituret
Når uret gik i stykker i 1941 – har det så forbindelse til Besættelsen?
Hej,
Nej, det var tilsyneladende ikke forbundet med krigen, det var ganske enkelt et spørgsmål om at urdelene slides og der med tiden kan opstå knas med mekanikken.
Middelfarts ur fungerer – eller fungerede – sådan at en tap på gangværket (den mekanisme der ‘holder tiden’) hæver en løftestang, der udløser kvarterslaget, som igen er forsynet med en tap, der hæver en løftestang, der udløser timeslaget en gang i timen – fornuftigvis. Denne mekanisme fungerede ikke optimalt op igennem det 20. århundrede, og i lange perioder udløste det derfor ikke kvarter- og timeslag. Derfor forsøgte man at tilpasse mekanismen, så slagværkerne igen skulle virke.
Sammen med generelt slid og det forhold, at vedligeholdelsen ikke var overladt til en tårnursspecialist betød disse tilpasninger, at uret omkring 1970 måtte opfattes som nedslidt og blev erstattet af et automatisk ur, der går mere præcist.
De automatiske ure er “blot” en lukket kasse med noget elektronik indeni, hvilket ikke gør så stort et indtryk at beskue som de mekaniske tårnure med det tikkende hemværk, det svingende pendul og det liv, der opstår, når slagværkerne sættes i gang. I Middelfart er uret altså sat i stå, men hvis man vil se et ur, der udløser sine timeslag, ligger der en masse spændende materiale på hjemmesiden http://www.taarnurmageren.dk; bl.a. en video hvor man kan se Helsingør Rådhusur når slagværket udløses.
Hilsen David