I starten af februar udkommer bogen om Vor Frue Kirke i Svendborg. Her kan du bl.a. læse om den glemte adelsdame Ingeborg Rosenkrantz. Sammen med sin mand skænkede hun kirkens prædikestol.
Prædikestolen i Vor Frue Kirke i Svendborg er skænket 1597-99 af det adelige ægtepar Detlev Sested og Ingeborg Rosenkrantz. Selve stolen – kurven – var oprindelig udsmykket med parrets våbenskjolde og initialer. Og på lydhimlen over den var der en malet indskrift, der fortalte, at den ærlige og velbyrdige mand Detlev Sested og hans velbyrdige frue Ingeborg Rosenkrantz havde bekostet prædikestolen, Gud til ære og kirken til prydelse.
Et vigtigt formål med sådanne gaver var også at sikre givernes eftermæle. Derfor satte man sit navn og våbenskjold på gaven. Men i Svendborg hjalp det ikke. Senere tiders reparationer og istandsættelser af prædikestolen har udslettet alle vidnesbyrd om giverne, både våbenskjolde, initialer og den hædrende indskrift. Og dermed forsvandt også mindet om Ingeborg Rosenkrantz.
Når vi i dag kan fastslå, at hun var medskænker af prædikestolen, skyldes det en notits fra 1601 i kirkens ældste regnskabsbog. Her står, at Detlev Sested og hustru Ingeborg Rosenkrantz har ret til et gratis gravsted i kirken som tak for deres donation (det er dog uvist, om de benyttede sig af det). Desuden findes der en indberetning fra sognepræst Gregers Hiort fra 1755. Han giver en udførlig beskrivelse af prædikestolens udsmykning og citerer indskriften på lydhimlen.
Men i Adelsårbogen, der er standardværket om de danske adelsslægter, er Ingeborg Rosenkrantz ikke at finde. Her anføres blot, at Detlev Sested var gift med en ‘Ingeborg NN’, og under slægten Rosenkrantz er hun ikke nævnt. Vi står altså med en i øvrigt ukendt datter af Rosenkrantz-slægten.
Selv om Ingeborg Rosenkrantz havde gjort sit for at sikre sit minde, blev hun glemt. Du kan læse meget mere om prædikestolens historie og resten af kirken i bogen om Vor Frue Kirke, der udkommer i starten af februar.
Sognepræst Gregers Hiorts gengivelse af indskriften på prædikestolens lydhimmel
Ja endnu 1609 ser det ud til at “Detlöff sested og hans frue” var i live. De dukker nemlig op i forbindelse med trolddomssagen 1610 mod Maren Skomagers i Svendborg. Af et tingsvidne fremgår det at således at ægteparret fra Skårupgård beskylder Maren Skomagers for at have frataget dem nytten af 6 smørkærninger ligesom hun også “havde fortröglitt” dem 8 grise fra. Fynbo Landstings domkopibog 1610-13, folio 145ff. (LAO)
Kære Hans. Tak for din interessante kommentar. Skulle du støde på ægteparret, ikke mindst den glemte frue, i andre sammenhænge, må du meget gerne sige til.