Svendborg Vor Frue Kirke, som vi i øjeblikket skriver om, har i skib og korsskæring senmiddelalderlige hvælv. Over hvælvene kan man imidlertid se sporene af et ældre hvælv, som har været i skibet før de nuværende.
Vederlag fra ældre hvælv i skibets nordmur.
Vederlaget findes mellem to af de nuværende hvælv, og de ældre kan derfor ikke have haft samme inddeling. I stedet for tre hvælvfag har der således været fire. Hvis disse hvælv skulle spænde over hele rummet, må de have været usædvanligt smalle. Forklaringen må derfor være, at der i stedet for fire meget rektangulære hvælv har været to rækker med fire næsten kvadratiske hvælv. Kirkerummet har således været en toskibet hal.
Vor Frue Kirkes skib med de nuværende hvælv.
Forud for en restaurering i 1884 opmålte arkitekt Ove Petersen kirken og lavede tegninger. På plantegningen indtegnede han spor af nogle ældre vinduer, som han mente, måtte være det senromanske skibs oprindelige vinduer. På nordmuren fandt han ét og på sydmuren tre. Desværre mangler nogle af detaljetegningerne, og de vinduer, som der er spor af i murværket i dag, kan ikke fortælle så meget. Heldigvis kan man fra loftet over våbenhuset se rester af et vindue, som har overlevet restaureringen, fordi det alligevel ikke kunne ses udefra.
Spor af et ældre rundbuet vindue, som er delvis skjult bag våbenhusets østmur. Over vinduet ses to savsnitfriser.
Vinduernes placering passer med inddelingen af de ældre hvælv, og det er fristende at betragte vinduerne som samtidige med hvælvene. Den senromanske kirke skulle så have bestået af et skib med 2 x 4 hvælv båret af fritstående piller i rummets længdeakse, og hvert hvælvingsfag havde et rundbuet vindue henholdsvis mod nord og mod syd. Skibet var forbundet med et smallere kor, hvis udstrækning ikke kendes. Vinduerne på plantegningen ser dog ikke helt senromanske ud, fordi de ikke er smigede udadtil. Nærmere undersøgelser af vinduet over våbenhushvælvet kan forhåbentlig hjælpe til en afklaring af vinduernes alder.
Denne kommentar har intet med kirken i Svendborg at gøre; men måske kan I hjælpe alligevel.
Vi har på min blog ved dette blogindlæg:
http://farmer.smartlog.dk/bededagsferie-post273006
debateret, hvad symbolikken/overtroen ved disse indmurede møllesten er. Det kan næppe være for at spare, da det må have været et værre bøvl at få bananceret disse runde sten ind på plads.
Jeg har observeret møllestenene indmuret i minimum to kirker i Pommern i det nuværende Polen (Ostrowiez og Podgurki).
Er der hjælp at hente til dette spørgsmål?
På forhånd tak.
Det er heller ikke så ofte, man ser indmurede møllesten, sikkert fordi det har været besværligt at tilpasse murværket omkring møllestenen. Det er imidlertid ikke usædvanligt at finde indmurede sten, der oprindelig har haft en anden funktion såsom skålsten fra bronzealderen (f.eks. Vor Frue Kirke, Svendborg) eller oldtidskværne. Der har formentlig ikke været nogen symbolik forbundet med det, man har blot anvendt det forhåndenværende materiale. Venlig hilsen Marianne
1000 tak for svaret. Der har naturligvis været et helt andet forhold mellem arbejdskrafts pris og materialers pris.