I 1870 malede Anton Dorph et nyt altermaleri til Korup Kirke lidt udenfor Odense. Maleriet forestiller Kristus i Emmaus og er på mange måder typisk for såvel perioden som for kunstneren. Det er kendetegnet både ved dets traditionelle, naturalistiske stil og ved dets koncentrerede fremstilling af fortællingens essens: Jesus bryder brødet, og i samme nu åbenbares hans identitet for de to disciple, hvis forskelligartede reaktion – forskrækkelse og tilbedelse – er fint skildret.
Alt andet er renset ud af billedet. Den vanlige tjener er væk, vandkanden og tallerkenen på bordet er skubbet ud til siden, så de ikke forstyrrer den skinnende hvide dug, og det omgivende rum henligger i komplet mørke. Netop mørket og dets modpol, lyset, er Dorphs vigtigste virkemiddel. Lyset er helt afgørende for billedet, både som et udtryk for disciplenes erkendelsesmæssige oplysning, som en måde at fremstille scenen, som den foregår hér og nu for øjnene af beskueren, og naturligvis ikke mindst symbolsk som et udtryk for Jesu guddommelighed og for hans ord “Jeg er verdens lys” (Johs. 8,12).
Anton Dorph har dog ikke grebet denne scene ud af det blå. Den følger en århundredlang tradition for hvordan fortællingen skal skildres, og ikke mindst må Rembrandts brug af lyset have været af stor betydning, ligesom Rembrandt jo også var en evig inspirationskilde for Dorphs nære ven, Carl Bloch.
Faktisk ser det ud til, at Dorph har taget udgangspunkt i Rembrandts maleri af samme emne i Musée du Louvre, Paris. Dorph har sandsynligvis kendt dette igennem et spejlvendt kobberstik (ill.). Ikke mindst disciplenes reaktioner vidner om, at dette stik dannede forbillede for maleriet, men Dorph har tilpasset det sin samtids krav, både ved at forenkle scenen og derved styrke klargeden, men også ved at forandre Jesu fremtoning. Hvor han hos Rembrandt har en mere ydmyg fremtoning med bøjet hoved og en udtalt mildhed, har Dorphs Jesus rank hals og blikket rettet mod det fjerne, og han fremstår derved ophøjet og utilnærmelig. Dorph betoner kort sagt Jesu guddommenlighed mere, end Rembrandt havde gjort.
Et tilsvarende billede findes i Everdrup kirke Næstved Provsti. Billedet, der er malet på tre planker i egetræ, er malet af Anton Dorph i 1877. Der har været et originalt maleri på plankerne fra 1633, men der er ingen spor tilbage fra dette under Dorphs “Kristus i Emmaus”. Læs mere om Everdrup kirke (og sognets andre kirker) på hjemmesiden everdrupkirke.dk
Kære Tove Gurresø,
Tak for din oplysning. Jeres maleri er ikke nævnt i Weilbachs Kunstnerleksikon, ligesom Korups ikke er det, så jeg havde ikke opdaget Everdrupbilledet før jeg begyndte at kigge på din henvendelse om stolestaderne.
Denne erkendelse for mig til at trawle Trap Danmark igennem efter altermalerier af Kristus i Emmaus af Anton Dorph, og nu kan jeg så konstatere, at den første version af maleriet befinder sig i Radsted Kirke og er dateret 1868 (ifgl. Danmarks Kirker; 1870 ifgl. Trap Danmark). Foruden denne, Korups og Everdrups versioner er der egenhændige replikker i Idestrup Kirke fra 1895 og i Brovst Kirke fra 1898.
Hilsen David