I forbindelse med præsentationen af Anton Dorphs maleri Kristus i Emmaus i Korup Kirke tænkte jeg, at jeg ville berøre det bemærkelsesværdige i, at såvel flere af Dorphs altermalerier som dem, hans samtidige malede frister en anonym tilværelse langt fra alterbordet. Ja, i flere tilfælde har der ligefrem været udtrykt ønsker om at måtte fjerne nogle af de vigtigste altermalerier fra det sene 1800-tal fra deres tiltænkte plads.
Her på bloggen har jeg behandlet en lille håndfuld malerier fra denne periode, foruden Dorphs maleri i Korup også hans maleri i Farum Kirke, Lorenz Frølichs altermaleri i Ubberud Kirke, og selvfølgelig Carl Blochs maleri i Sørup Kirke. Og i alle tilfælde er malerierne for længst blevet flyttet fra alterbordet og erstattet af enten nyt eller gammelt. I både Korup og Ubberud var fjernelsen af 1800-talsmalerierne til dels motiveret af et positivt tilvalg af kirkernes senmiddelalderlige altertavler, som man i det sene sene 1800-tal havde ønsket at fjerne, da man anså dem for upassende og i Ubberud ligefrem hed det sig ligefrem, at den var ‘uden kunstnerisk værdi’. Men i 1900-tallet skiftede holdningen. Nu ønskede man at få de senmiddelalderlige altertavler tilbage på alteret, hvilket ikke kun var et positivt tilvalg af disse middelalderlige og derfor måske mere ‘autentiske’ inventargenstande, men også et resultat af, at overbærenheden med det sene 1800-tals religiøse maleri var kraftigt på retur op igennem 1900-tallet.
Anne-Mette Gravgaard, der fungerer som konsulent ved anskaffelse af ny kunst til kirker, formulerede denne holdning i 2010 i Kristligt Dagblad: “de kirker, der kun har senere kopier [efter Carl Bloch] som altertavler, er heldige, fordi Nationalmuseet [egentlig Stiftet, DBK] her muligvis vil tillade en udskiftning”. Underforstået: ejer man et af Carl Blochs altermalerier, ja så hænger man desværre på det…
Med denne formulering forsøger Gravgaard dog ikke at afskrive Carl Bloch. Tvært imod var artiklen motiveret af hendes nye erkendelse af Blochmaleriernes kvaliteter både rent teknisk, og i deres funktion af altermalerier; uanset at den form for religiøsitet, de udtrykker, måske kan virke fremmed på en nutidig beskuer. Hendes erkendelse var opstået i forbindelse med forarbejdet til en udstilling af Carl Blochs værker, som blev vist på Brigham Young University Museum of Art i Utah 2010-11. Men også det danske kunstpublikum vil have oplevet, at forståelsen af det sene 1800-tal er i forandring. Hirschsprungs Samlings store udstilling af P. S. Krøyer dokumenterede, at for Krøyer gik vejen til det moderne over den i 1900-tallet så udskældte Salon. Tilsvarende leverer Øregaard Museums udstilling Carl Bloch – Hyldet og hånet (indtil 27. januar 2013) et vigtigt bidrag til en revurdering af Blochs kunst, idet udstillingen og udstillingskataloget søger at forstå Blochs kunst ikke ud fra modernismens kriterier, men på dens egne præmisser.
Bloch og Dorph malede deres religiøse malerier på et tidspunkt, hvor brydningen mellem traditionen og det moderne var i fuld gang. Ved indgangen til 1900-tallet var ingen i tvivl om, at det moderne var brudt igennem, og som bekendt bliver historien skrevet af sejrherren. Så det sene 1800-tals kunsthistorie er i årtier blevet skrevet fra modernismens synspunkt. Men måske den igangværende afløsning af et polariseret syn på perioden (akademisme/modernisme) med et mere heterogent syn på periodens kunstneriske mulighedsfelt, også vil føre til, at det religiøse maleri ikke fremover bliver målt med modernismens målestok? I så fald kan vi stå overfor en forandring af vores syn på billederne.
Vores software strejker i øjeblikket, så det var ikke muligt at oprette hyperlinks i teksten. Derfor følger de her:
Anne-Mette Gravgaards kronik i Kristeligt Dagblad: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/377285:Kronik–Carl-Bloch—en-dansk-kunstner-i-populaer-udlaendighed
Blog om Lorenz Frølichs altertavle i Ubberud Kirke: http://kirkeblog.natmus.dk/lorenz-froelichs-altermaleri-i-ubberud-kirke.html
Blog om Carl Bloch, Anton Dorph og altertavlen i Farum Kirke: http://kirkeblog.natmus.dk/carl-bloch-og-farum-kirke.html
Blog om Sørup Kirke og altermaleriet af Carl Bloch: http://kirkeblog.natmus.dk/sa-tager-vi-fat-pa-soerup-kirke.html
0 Kommentarer til “Det sene 1800-tals altermalerier i eftertiden ”