Kirkeblog

Odenseredaktionen lægger i disse dage sidste hånd på arbejdet med Middelfart kirke. Kun sygdom har forhindret os i at besøge kirken en sidste gang, inden manuskriptet kort efter sommerferien går ind i den afgørende fase, så heftet kan udkomme inden længe.

I mellemtiden er vi så småt ved at gå i krig med Assens’ Vor Frue Kirke, som jeg havde lejlighed til at slå et smut forbi i den forgangne uge. Hér venter os en meget interessant kirke. Som bygning er den en af Fyns største, med en kompliceret tilblivelseshistorie, vi naturligvis vil søge at belyse på bedste vis.

Hvad angår inventaret, er det den idelle kirke at besøge efter Middelfart, særligt på grund af Middelfart billedskæreren Hans Nielsen Bangs bemærkelsesværdige prædikestol, som jeg glæder mig til at gå i krig med. Det samme gælder for altertavlen, der blev skænket af Jens Mand (død ca. 1633) og Karen Berilds ca. 1620, men som også inkluderer fire apostelskulpturer, der er skåret i en anden type træ end den øvrige tavle. De fire skulpturer er formentlig tilføjet i tiden omkring 1650, da de er tydeligt præget af odensemesteren Anders Mortensens figurstil og endda for Lukas vedkommende er skåret efter Anders Mortensens foretrukne forlæg (f.eks. kendt fra Odense Skt. Knuds, DK Odense A., 541).

Nævnes må også kirkens fine smedejernsarbejder. Dels alterskranken, dels det 1741 daterede gitter ved Von Trampes gravkapel. Selvom førstnævnte er blevet tilskrevet Christian IV’s smed Caspar Fincke (død 1655), er det reelt et vidnesbyrd over den fine lokale smedekunsts niveau. Gitret er nemlig utvivlsomt skåret af en lidt yngre mester, der parafraserede Finckes bomærke, og som også har udført den næsten identiske alterskranke i Odenses Skt. Knuds Kirke fra 1694 (DK Odense A., 569).   

Og så kommer selvfølgelig også kirkens mange epitafier og gravsten, foruden Vor Frelsers Kirke og byens to kirkegårde. Der bliver nok at se til. Heldigvis.