Sindbjerg Kirke nord for Vejle var oprindelig dækket af trælofter. Omkring 1500 blev der indbygget et hvælv i koret, mens skibet beholdt sit flade bjælkeloft indtil midten af 1700-tallet. Af kirkens gamle regnskabsbog, der dækker årene 1581-1670 (nu i Landsarkivet i Viborg), fremgår det, at man brugte loftsrummet til opbevaring af bøndernes tiendekorn. Kornet blev ved hjælp af et hejseværk, en såkaldt vinde, hejst op på loftet. De to kirkeværger betalte i 1632 for et “nyt reb af ren hamp til at opvinde kirkens korn med”. Og i 1655 indkøbtes “28 alen reb til at vinde korn op med”. Kornsækkene må være blevet hejst op igennem en lem i loftet. Men der ud over var der adgang til loftet ad en snæver, muret trappe i korets nordvestre hjørne, der er bygget samtidig med hvælvet omkring 1500. Den har kunnet bruges af de folk, der havde med kornet at gøre. Sådanne indvendige, murede trapper findes også i nabokirkerne i Ølsted og Øster Snede, hvor de er anbragt i skibets nordvestre hjørne. Også de er lavet samtidig med hvælvene.
Sindbjerg Kirke set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet
Kirken er i det hele taget mere end almindelig interessant. I koret er der fine kalkmalerier fra slutningen af 1100-tallet. Dens klenodie er et romansk gyldent alter (alterbordsforside), der siden 1875 er i Nationalmuseet. Bygningen er i sig selv spændende ved at høre til Jellingegnens frådstenskirker.
0 Kommentarer til “Kirkeloft som kornmagasin ”