Skt. Jørgens og Sørup kirker ved Svendborg er blandt de næste, vi skal beskrive i Danmarks Kirker. Vi er i fuld gang med at læse kilder, og i den forbindelse er vi stødt på nogle optegnelser om klimaet i slutningen af 1700-tallet, som vi gerne vil dele med jer.
Til efteråret tager vi fat på arbejdet med at beskrive Sankt Jørgens og Sørup kirker ved Svendborg. Vi er i fuld gang med at læse kilder, og i den forbindelse er vi stødt på nogle optegnelser fra sognepræsten Jens Henrik Krarups hånd. Han var præst ved de to kirker i årene 1768-91, og i kirkebogen har han gjort nogle notater, der fortæller om vejret på den tid.
Foråret 1771 var koldt. Anden påskedag, som det år faldt den 1. april, var der endnu slædeføre mellem kirkerne, og først den 24. april kunne skibene forlade havnen i Svendborg. Da Sørup Kirke skulle pyntes med friske, grønne grene til pinse (19. maj), måtte man tage til takke med grangrene. Ingen træer var sprunget ud efter den lange, kolde vinter. Det samme var tilfældet i 1785, hvor det haglede og sneede anden pinsedag (16. maj).
I begyndelsen af 1776 frøs det så hårdt, at man i ti dage, fra den 26. januar til den 4. februar, kunne køre store læs brænde over isen mellem færgestederne – det var ikke sket siden 1709, noterede Krarup, og da kun i en enkelt dag. I marts 1786 kunne man atter trække heste og slæder over isen mellem færgestederne.
Men heldigvis var der også år, hvor foråret meldte sig tidligt. I 1791 faldt påsken 24. april, og da var bøgen allerede sprunget ud (ligesom i år!). Det år var der ikke problemer med at få kirken smukt pyntet med grønt til pinse.
Kirkebogen for Skt. Jørgens og Sørup kirker rummer også interessante oplyninger om kirkerne og præsternes historie. Hvis du har lyst til at læse mere er den tilgængelig online.
Tisind tak for VEJRkommentarerne. Klima er noget andet; men pyt med det. Spændende notater alligevel.
I 1955 og 1980 var bøgen ikke sprunget ud d. 7. maj.(Mine svigerforældres bryllupsdag).
Hej I glade kirkemus!
Det er en sjov ide med at beskrive vejret i de rigtig gamle dage. Folk far en ældre generation end jeg har altid en ide om, at i deres ungdom var vinteren altid hvid og sommeren altid varm og tør. Heldigvis viser kilderne en anden historie, nemlig, at vejret var ligeså vekslende og lunefuldt som i vore dage. Men det kunne være morsomt, hvis I kunne give et bredere billede af den generelle tendens med middeltemperaturerne – var sommervejret bedre eller var det koldere på Brososns tid? Var der en oplagt grund til, at folk gik i tykke gevandter året rundt?
Til Farmer Tak for din kommentar, jeg er glad for, du kunne lide notaterne. Må jeg spørge, hvordan du fandt frem til vores blog?
Hej Jan, tak for kommentaren. Det mere generelle billede af vejret på den tid ligger lidt uden for vores felt. Det er sjældent, vi støder på den slags bemærkninger i kilderne. Men der er næsten altid nogle gode historier. Jeg har tidligere skrevet lidt om, hvordan vejret påvirkede kirkebygningerne http://kirkeblog.natmus.dk/kirker-vejr-og-klima.html.
Og så kan jeg nævne en sag fra den kirke, jeg arbejder med i øjeblikket, nemlig Svendborg Vor Frue. Her klager præsten i 1705 over, at han pga. indtrængende sne, slud og blæst ikke kan stå i kirkedøren og tage imod de kvinder, der skal introduceres i kirken efter barsel. Mvh. Rikke
Det er sjovt læsning I her har!
Jeg vil gerne vide hvordan vejret var 30.december 1855 på Djursland.
Kan man finde ud af det – noget sted?
mvh Marianne
Hej Marianne
Tak for din kommentar. Jeg tror desværre, det bliver svært at finde svar på dit spørgsmål. Jeg vil foreslå, at du henvender dig på dit lokale arkiv. Måske har de kendskab til bevarede dagbøger eller andet materiale, der kan hjælpe dig.
Venlig hilsen Rikke