Kunsthistoriker Line Marschner har været fire uger i praktik på Danmarks Kirker. Her fortæller hun om sine indtryk.
At kirkearkitektur er et emne med mange spændende indfaldsvinkler har jeg nok en gang kunnet konstatere under mit praktikophold på Danmarks Kirker i oktober 2011. Som kunsthistoriker med speciale i sakral arkitektur er jeg fortrolig med værket ”Danmarks Kirker”, som jeg har brugt som opslagsværk adskillige gange. Værket er en uvurderlig kilde til konkret, fagligt velfunderet viden om kirkebygningerne og deres historie.
Selv har jeg de senere år beskæftiget mig med kirkerne fra en lidt anden vinkel, nemlig fra en teologisk og æstetikteoretisk vinkel. Det lyder luftigt og er det vel egentlig også. Men uanset indfaldsvinklen retter både kirkeredaktørernes og min interesse sig mod bygningerne selv, vores smukke og informationsrige kirker, og det at formidle den vigtige kulturarv, de er eksponenter for.
Jeg ønskede at følge redaktørerne i en periode på fire uger for at se kirkerne med deres øjne. Hvilke oplysninger er vigtige, når en bygning, dens inventar og historie skal formidles i et opslagsværks koncentrerede form? Hvordan foregår den redaktionelle proces? Praktikopholdet har givet mig indblik i det bygningsarkæologiske, historiske, kunsthistoriske og dendrokronologiske arbejde med at registrere, forstå og formidle monumenterne og deres mange informationer om menneskelig aktivitet igennem århundrederne op til vores egen tid.
Adskillige tusinde monumenter – eksisterende, fragmenterede og borte – er allerede beskrevet og udgivet i ”Danmarks Kirker”, og endnu venter mange forude. Arbejdet vil, som det er mange bekendt, fortsætte i årevis fremover. Så meget desto mere gør det indtryk at se den gejst, faglige omhu, interesse og det nærvær, redaktørerne lægger i hvert nyt hæfte af ”Danmarks Kirker”. Tak til Kirkeværkets redaktører for det inspirerende indblik, jeg har fået i jeres store og betydningsfulde kulturhistoriske arbejde.
Kunsthistoriker Line Marschner
Her fra Vester Starup Kirkes opland vil jeg knytte denne kommentar: Helt enig. (Jeg opkøber bøgerne både på Nationalmuseet og hos antikvarboghandlere).
Dog vil jeg bede dig om at fortælle os, hvor magien ligger, hvor det er, at det hele “kipper”, når man arbejder med Danmarks kirker.
Og så har jeg et spørgsmål, der har overrrasket mig selv: I vores nabokirke, Øse, har Stefan Viggo Pedersen malet en fresko i koret, som erstatter en altertavle. Det er Kristi genkomst. Men i årevis har jeg fortalt folk, at korets østvæg i Øse Kirke viste et Emmaus-motiv, hvor Jesus viser sine sår for to handelsrejsende anno 1943 – i.e. to personer iført jakkesæt – som knæler ned for Herren. Jeg kan se/ ser fresken for mig. Men forleden var jeg i Øse Kirke, og motivet/fresken kunne jeg intetsteds se. Det er Herrens genkomst, og der er intet tøj, der antyder opdatering til til den daværende samtid.
Er det ren kunstnerisk indlevelse og fantasi, at jeg ser denne emmaustolkning for mig, eller kan nogen fortælle mig, hvor jeg kan finde den Emmaus-fresko, jeg har beskrevet? I mit indre billede bnefinder de to knælende handelsrejsende 1943/ disciple sig i nederste venste felt mens Kristus fylder det meste af resten af fresken/maleriet. Hvor befinder det sig i den fysiske verden? (Eller er det blot fantasier?)
Kære Lars Bo. Jeg har skrevet om Øse Kirke i Danmarks Kirker og kan bevidne, at motivet er Kristi Genkomst! Det andet må genkalde en anden udsmykning, for der er jo nok af kalkmalerier med handelsrejsende fra 1940’erne.