Svendborg udmærker sig ved at have to store senromanske købstadskirker, Skt. Nikolaj og Vor Frue, som er bygget næsten samtidigt. Det er i sig selv usædvanligt byens størrelse taget i betragtning, og der kan foreløbig ikke gives nogen forklaring på det. De to kirker har flere fælles arkitektoniske træk, f.eks. de meget dekorative friser i form af rundbuefriser, rudefriser, tagspærfriser m.v. Skt. Nikolajs kor har et væld af forskellige dekorationer og repræsenterer en lidt ældre fase end skibet på begge kirker, men det kan også have været tilfældet med Vor Frues oprindelige kor. Det blev revet ned – formentlig i 1300-tallet – og vi kender intet til dets udformning.
Nordfacaden af Skt. Nikolajs kor med dekorationer og romansk portal i fremspring.
Dengang – som nu – hentede man inspiration forskellige steder. Man lånte elementer og inkorporerede dem i sit eget byggeri, men uden at det kan betragtes som efterligning, da man ikke kopierede hele bygningen. Påvirkningen har heller ikke nødvendigvis været ensidig, der kan sagtens have været tale om en gensidig udveksling.
Men hvor finder vi så de nærmeste slægtninge til Svendborg-kirkerne? I Danmark er der flere eksempler i købstæderne ved Jyllands sydøstkyst, f.eks. Vejle Skt. Nikolaj, som oven i købet har været to-skibet ligesom Vor Frue. Et andet interessant område er Lolland, Falster og Møn, hvor der findes både købstads- og landsbykirker fra samme periode og med samme træk. Et eksempel er Sakskøbing Kirke, som har dekorationer, der ligner Skt. Nikolajs.
Sakskøbing Kirke, sydfacaden af det senromanske skib.
Både mod nord og mod syd giver døre på sædvanligvis adgang til kirken. Begge dørene er omfattet af rundbuede portaler i fremspring, som stilmæssigt er i familie med Skt. Nikolajs korportal.
Sakskøbing Kirkes nordportal placeret i fremspring. Derover trekløverbuet blænding.
Skal man kigge ud over landets grænser, falder blikket på det nordtyske område, som man i kraft af Østersø-handlen havde tætte kontakter med i denne periode. Her ses både på de store bykirker og på mindre landkirker mange af de samme detaljer: de forskelligt formede friser, lisenerne og de mangefalsede portaler i fremspring. Derudover kendes både eksempler på treskibede basilikaer med samme plan som Skt. Nikolaj og på to-skibede kirker svarende til den plan, som Vor Frue tidligere havde. På nogle tidspunkter er den nordtyske og den danske udvikling tæt afhængige af hinanden, enten med envejs inspiration, eller som ovenfor nævnt med gensidig udveksling. På andre tidspunkter foregår udviklingen separat. Uanset hvad har man begge steder fået den oprindelige inspiration fra et helt andet sted, nemlig fra den italienske teglstensarkitektur i Lombardiet. Dette bevidner som så mange andre ting, at Danmark i høj grad var en del af det europæiske samfund allerede i middelalderen.
Indtrykket bliver jo ikke mindre overvældende når klosterkirken medtages – iøvrigt er I opmærksomhed på at klosterkirken i 1634 kaldes Albani http://www.historie-info.dk/node/12547 ?
mvh
Hans
Hej- hvad er en tagspærfrise for noget?
Hej Peter Kocsis
En tagspærfrise er en form for zigzagmønster, hvor stenene er placeret skråt, så det ligner en lang række af tagspær ved siden af hinanden. Hvis du ser på fotografiet af Skt. Nikolajs korfacade i blogindlægget, kan du få et indtryk af forskellige friser. Umiddelbart over vinduerne er der en krydsende rundbuefrise. Ved siden af vinduerne er der øverst et savsnit, derunder en tagspærfrise, endnu et savsnit, så en rudefrise og nederst en tandsnitfrise. En forklaring på en tagspærfrise står desværre ikke i vores fagordbog, som man kan slå op i, hvis der er udtryk, man gerne vil have en forklaring på. Den findes på forsiden af http://www.danmarkskirker.dk Ved at slå op under frise kan man se forskellige eksempler på de mest almindelige friser.
Venlig hilsen Marianne
Mange tak- jeg kunne netop ikke finde den i fagordbogen, hvor “zig-zag frise” heller ikke står omtalt, som synes at være det samme?
Kære Hans
Vi er opmærksomme på, at klosterkirken kaldes Albani, men tak for oplysningen. Det varer i øvrigt ikke så længe, før vi tager hul på arbejdet med Gråbrødrekirken, som forventes at udkomme i anden halvdel af 2012.
Venlig hilsen Marianne
Jeg har, som nævnt, bemærket, at tagspærfrisen ikke findes i vores fagordbog, men det er det korrekte udtryk for en frise af den type.
Venlig hilsen Marianne
Fagordbogen har faktisk en en oplysning, der kommer tæt på:
“spærstik, øvre afslutning på nicher og blændinger mv., dannet af spærstillede sten (se illustrationen).”
Kan man ikke sige, at en tagspærfrise netop består af en række af disse “spærstik?” som lige så godt kunne hedde ” tagspærstik?”
Man kan godt sige, at en tagspærfrise består af tagspærstik, og ordet frise betegner så, at det er et fortløbende dekorationsbånd typisk i forbindelse med afslutningen på murblændinger.
Venlig hilsen Marianne
kære Marianne!
I Danmarks Kirker 9:3 0dense Amt forekommer der på side 1048 under beskrivelsen af Odense Vor Frue kirkes kor-blændingsgavl følgende sætning: ” Buerne(…)har i lighed med de ydre lodkarme afrundet profil.” Jeg har overalt søgt efter betydningen af ordet ” lodkarm” , men det står ikke engang i ” Ordbog over det danske sprog.”
Har det noget med vinduesåbninger at gøre?
Under restaureringen af Kværndrup kirke lagde jeg vejen forbi, fordi man har afdækket nogle kalkmalerier, som ligner træskomaleren. I den forbindelse samlede jeg de skriftlige optegnelser om kirken med et par ord og snapshots http://www.fynhistorie.dk/node/30376
Kære Hans. Tak for de interessante billeder. Vi kan forhåbentlig se frem til at beskrive Kværndrup Kirke om en 5-6 år. Venlig hilsen Rikke
Er der nogen der ved, om man vil bevare malerierne i Kværndrup?
Kære Rikke
Nu vi snakker om kalkmalerier på Sydfynske kirker, er jeg interesseret i om man har tegninger fra den nu nedbrudte Bjerreby kirke på Tåsinge. I 1920erne gengav Johs. Olsen en kogge fra middelalderen http://www.fynhistorie.dk/node/13881?size=_original
Kære Hans
Måske. Jeg vil anbefale dig at sende dit spørgsmål til Antikvarisk Topografisk Arkiv ata@natmus.dk . De vil kunne hjælpe dig.
Venlig hilsen Rikke
Jeg var ikke klar over at Antikvarisk Samling ikke længere var umiddelbart åben, så jeg nåede kun til indgangen på Nationalmuseet. Nå men faldt over noget omkring altertavlen i Brudager kirke, hvor I tilsyneladende anerkende danske atlas oplysning om at der tale om et krigsbytte fra Sverige.
Nu sidder jeg med hovedet ned i Bircherods Fyens Beskrivelse på KB. Og her var følgende:
“Altertavlen i Brudager kirke
“Alter-Tavlen er af Billedhugger-Arbeyde, taget fra en Svensk Kirke, og af de Friser her opsat.” (Danske Atlas).
Begivenhedsforløbet er nærmere omtalt i Thomas Bircherods Fyens Beskrivelse (Thott 1419, KB). I et kapitel om Brudager kirke med en udførlig omtale af Friiserne på Hesselagergård, følger en omtale af altertavlen:
“Altar Tavlen, siges udj en Fejde Jmellem Danmark og Sverrig, at være tagen af Een Kirke i Sverrig, og af en Friis hid ført i de Catolichers tiider; Listen over for Crusifixet paa Altaret har denne Inscription med Munke Bogstaver:
O Crux, ave, Spes unia hoc Passionis tempore Ald Passionin (?) er paa dend Pressenteret udj skiønt Billed Hugged Verk og forgyldt.
Samme Tavle falt need 1687. Formedelst Jernstangen, Som den holte og gik Igiennem Muuren paa Gafvlen, var inde i Muuren af Kalken hen fortæret og Sloges meget i stykker, blef nogenlunde igien Repareret, med ny Jern Anker forsynet og opsatt, sauner dog ikke Lidet af sin Fuldkommenhed.
Dagen tilforn, ikun Stakket fra Altaret, hvor Funten er, stoed Præsten Hr. Hans Møller og Døbte 3 Børn, og holder det for en Stor guds Beskjermelse, at den ikke da falt, Thi den Nordre Kant og side af Taflen, tørnede meest paa det Stæd, hvor Hand og De som Børnene holdt, havde Staaet.
Ellers berætter Sogne Præsten Hr. Hans Møller at Aar 1667 skal være udgangen een Forordning og almindelig Befalling til alle Præster i Danemark at indgive til Biskoppen, Hvad Antiqviteter der kunde findes, ej allene ved hver Kirke, Men og ved hver Bye, og Paa hver Mark, og samme indgifne Relationer skulle Biskoppen overskikke til Doctor Peder Resener i Kiøbenhavn, Som dennem hafde til Trykken at befordre”.
Dernæst omtales slægtstavlen fra 1693, begyndende med den sagnagtige stamfader Thørne Bilde til Allinge, død 781.
Hans Møller var ifølge Wibergs præstehistorie sognepræst i Gudbjerg fra 1677-1717, og Trap (1957) henfører da en nu forsvunden fløjaltertavle, erobret efter sigende fra Sverige, til Gudbjerg kirke.