Kirkeministeriet afgjorde i efteråret 2013, at seks københavnske kirker skulle lukkes og sælges for eventuelt at blive genbrugt til ikke-kirkelige formål. To andre kunne tages ud af almindelig gudstjenestelig brug og finde anden anvendelse i Folkekirkens regi. Blandt de to sidstnævnte var Fredens Kirke i Ryesgade på Østerbro.
Mens debatten pågår om, hvad de lukkede kirker dog kan genbruges til, rummer Fredens Kirke allerede en interessant historie om genbrug. Den er nemlig i udgangspunktet et ombygget forlystelsesetablissement. Foretagendet ved navn ”Sortedamslund” rummede fra 1870erne en restauration foruden danselokale og lysthave – selvfølgelig med tilhørende keglebane. I 1898 købte Det københavnske Kirkefond ejendommen for at indrette en kirke. Denne disposition medførte en vis splittelse i de kirkelige kredse, idet grundtvigianerne trak sig fra samarbejdet med Kirkefondet (kilde: Anne-Mette Gravgaard, Storbyens virkeliggjorte længsler, Kbh. 2001).
Kirkerummet set mod nord (Arnold Mikkelsen 2014)
Fredens Kirke blev ombygget til kirke af arkitekten E.C.J. Nielsen. Senere er der bygget en tværfløj og, ikke mindst, 1906 et tårn ved arkitekten Martin Nyrop.
Eksteriør af den tidligere keglebane (Arnold Mikkelsen 2014)
Mens kirkerummet nu næppe røber, at der tidligere var en dansesal, ses keglebanen endnu som et anneks på kirkens sydvestside. Den fungerer nu som forbindelsesgang. Et andet sted, nemlig i menighedslokalernes køkken, ses et andet levn fra ”Sortedamslund”, nemlig den manuelt betjente madelevator, der i fordums tid transporterede maden til restauranten.
Madelevator (Arnold Mikkelsen 2014)
De her viste fotos er alle optaget af Nationalmuseets fotograf Arnold Mikkelsen i forbindelse med museets arbejde med at dokumentere de lukningsramte kirker.
0 Kommentarer til “Kirkelig genbrug af profane bygninger ”