Hvad leder du efter?

Vi har planer om at digitalisere bogværket Danmarks Kirker, så du kan nå det via din computer og en internetforbindelse. En af de indledende øvelser for os er at definere, hvad man skal kunne søge på i de mange, mange sider om de mange, mange kirker. Derfor vil vi meget gerne høre fra dig som bruger Danmarks Kirker. Hvad forestiller du dig, at du har behov for at søge på? Send os en kommentar – vi er lutter øren.

5 Kommentarer til “Hvad leder du efter? ”


  1. 1 Jacob Wang 19. marts 2010 kl. 21:07

    Jeg synes I skulle overveje at gøre materialet tilgængeligt via en geografisk indgangsvinkel – hvilket meget passende kunne være via Historisk Atlas :D

  2. 2 Morten Søvsø 26. marts 2010 kl. 12:23

    Værket skal indekseres, og placeres i en database, så der kan søges på gravsten, olielamper, døbefonte, byggematerialer m.v. Da beskrivelsesprincipperne vel grundlæggende er de samme som ved opstarten i 30′erne burde det være en overkommelig, men indrømmet, stor opgave. Samtidig bør der indarbejdes mulighed for geografiske og tidsmæssige afgrænsninger af søgningerne, så man f.eks. vil kunne lave en søgning, der kunne hedde:

    Emne: Gravsten, Tid: “Romansk”, Sted: “Ribe amt”

    Eller

    Emne: Hvælv, Tid: “unggotisk”, Sted: Maribo Amt

    God arbejdslyst.

  3. 3 Jan Eskildsen 1. april 2010 kl. 21:38

    Efter min mening bør I indeksere kirker, så de først og fremmest kan søges på navn, men noget af det, jeg har savnet i mange søgninger på kirker, er hvilken værnehelgen de er indviet til. Her kan der både være tale om den/de oprindelige og de/den senere. Det fremgår af bogværket, mens man leder forgæves andre steder.
    Samtidig vil det være rart, hvis man kan søge på værnehelgen og under f.eks. Skt Klemens eller Skt Laurentius få alle de kirker frem, som er indviet til disse.

    Samtidig vil jeg gerne have svar på, hvad der kræves for at få lov til at låne (eller se på biblioteket eller hos provstiet) de fotos, der i sin tid blev taget til Danmarks kirker af de bornholmske kirker. I forsåtelse med menighedsrådet ved Hudhjem-Østerlars og arkæologen ved Bornholms Museer arbejder jeg på en publikation om (i første række) de runde kirker på Bornholm.
    Hvordan skal an anmodning fremkomme, fortæl mig venligst det på min mail-adresse.

  4. 4 David Burmeister Kaaring 6. april 2010 kl. 12:59

    Hej Jan Eskildsen,

    Kirkeværkets fotografier bliver i vid udstrækning taget af Nationalmuseets fotografer og indgår efterfølgende i museets antikvarisk-topografiske arkiv. Og da der er tale om arkivmateriale, som ydermere er centralt for museets daglige virke, lånes det ikke ud.

    Man kan selvfølgelig købe fotografier til brug i eksempelvis publikationer, og så er der offentlig adgang til museets antikvarisk-topografiske arkiv, der rummer ca. 250.000 fotografier fortrinsvis kirker. Arkivet er åbent tirsdag-fredag 13-16, og det anbefales at man melder sin ankomst (se også: http://www.natmus.dk/sw8231.asp)

    Arkivet er ordnet topografisk, sådan at billederne er sorteret efter amt, herred og herefter under de enkelte kirker i herredet. Dermed er arkivet ideelt egnet til at bistå en emneafgrænsning som din.

    Hilsen David B. Kaaring

  5. 5 Christian Adamsen 26. maj 2010 kl. 12:13

    Jeg tror, at man skal opdele dette arbejde i flere dele, ellers knækker man meget let halsen og så kommer det intet ud af det.

    ETAPE 1 kunne være skanning af hele værket i PDF-filer (de seneste år må foreligge allerede). Den logiske strukturering vil herefter være ét lag med amter, ét med herreder, ét med sogne/enkelt kirker.

    ETAPE 2 kunne være OCR-behandling (optic character recognotion), således at ethvert ord vil kunne søges via google og på anden måde. Det er denne dobbelte tilgang, som både http://www.tidsskrift.dk og Fornvännen har fulgt, og som fungerer rigtigt godt fra en brugers side. Det Kongelige Bibliotek lægger sikkert meget gerne knowhow til sin søsterinstitution. Det er folk, som virkelig har overvejet dnene slags ting.

    Det virker, som om I tænker på en indeksering af hele tekstmassen. Dette vil være en voldsom opgave. Jeg har selv stået for et lignende register, nemlig for Danske Præsters Indberetninger til Oldsagskommissionen af 1807, bd. 1-5. Rent praktisk gjorde jeg det, at jeg tog et sæt af værket og markerede med overstregningstusch – en farve for personnavne, én for stednavne, én for sagregisterindgange (indretning af det register var meget svært). Indstregningen tog blot to ugers tid, men den følgende indtastning og verificering tog mange, mange måneder (nå ja, det var jo ulønnet aften- og weekendarbejde, men alligevel). Men denne tekstmasse var kun på 1750 sider, og det er jo intet mod hele DK. I skal tænke jer meget godt om m.h.t. det sagregister. Hver kirke har én altertavle, én prædikestol, én alterkalk osv., så mange af stikordene vil allerede nu blive af et ganske enormt omfang med over tusinde henvisninger. Er det særligt operationelt? Spørgsmålet er, om det er umagen værd, for med en OCR-skanning vil ret meget kunne findes frem – også ting, som register-udarbejderen ikke havde planlagt.

    Derimod vil et personregister og et stedregister være meget værdifuldt. Kig i Trap bd. 27-28 og få et indtryk af, hvor stort det kan blive. Det burde kunne lade sig gøre at tage de foreliggende sted- og personregistre og slå dem sammen på en eller anden måde, hvis man kan få tilføjet amtets navn i én, automatisk proces. Person- og stedregister kunne være ETAPE 3.

    Under alle omstændigheder kunne man tage ét herred i et af de tidligt udgivne amter og ét i et af de senest udgivne og så lave et pilotprojekt ud fra nogle foreløbigt valgte principper m.h.t. sagsregister. Heraf vil man kunne lave et overslag over tidsforbruget for hele værket.

    Først og fremmest skal man måske overveje, til hvem man laver dette store arbejde, og hvilke problemstillinger de mon har. Hvad er det for en “skat”, man gerne vil lukke op til? Det er ikke sikkert, at det er helt de samme typer af spørgsmål (kunsthistoriske, håndværkersmestre formentlig), som I sidder og tumler med hver dag. Måske er det mere lokal- og rigshistorie. På den anden side skal man jo ikke lade sig styre helt af sådanne ønsker – men det er måske praktisk at tage dem med i betragtning. Fra de spørgsmål henvendelser, DK og NM 2. afd. får, kan man måske få et fingerpeg.

    venlig hilsen og held og lykke.

Efterlad en kommentar