Kirkeblog

På lørdag den 13. november er det Arkivernes Dag, og temaet i år er Vejr og klima. Derfor har jeg fundet nogle eksempler på, hvordan vand og blæst har påvirket kirkerne. Har du en spændende vejr-historie fra din egen kirke, vil vi gerne høre den.

Stormomsuste kirker

Under en voldsom storm i 1631 blæste messeklokkespiret på Kerteminde Kirke ned og blev slået helt i stykker. I 1706 gik det ud over tagrytteren på Middelfart Kirke, som i faldet spolerede kirkens tag. Og helt galt gik det i 1731, da et voldsomt uvejr med lyn og torden rasede over Bogense. Lynet ramte kirketårnet, som blev beskadiget sammen med nogle af vinduerne, altertavlen blev ødelagt, og alterdugen brændte.

Efterårets og vinterens storme gjorde skade på kirkebygningerne næsten hvert år. Det gik hårdt ud over tagene, hvor tagstenene røg ned, og blypladerne blev flået løs, når vinden tog fat. Vinduer og døre blæste ind, og plankeværker og stakitter på kirkegården blev væltet til jorden. Heldigvis var det for det meste mindre skader, som blev udbedret som en del af den almindelige vedligeholdelse.  Kirkeværgen tilkaldte murermesteren og glarmesteren, som lagde stenene på plads og skiftede ruderne. 

Det er ikke underligt, at kirkerne fik storm- og tordenskader. De ragede højt op over alle andre bygninger og var derfor ekstra udsatte for lynnedslag, ligesom blæsten havde frit spil til at rive og ruske. Især Bogense Kirke havde en udsat placering yderst på en høj skrænt mod havet, et stykke vej fra byen. Også i dag kan der ske skader: Efter orkanen i 1999 måtte kobbertaget på sideskibene i Svendborg Skt. Nikolaj Kirke fornyes.

Baggrund

Jeg har hentet eksemplerne fra Danmarks Kirkers beskrivelser af fynske købstadskirker, men der er lignende beretninger fra kirker landet over. Hvis du har lyst til at se nærmere på, hvordan vejr og klima har påvirket kirkerne, kan du prøve at kigge i kirkernes regnskaber, som opbevares i landsarkiverne.

Kort over Bogense efter Resens Atlas 1677. Man ser kirkens udsatte placering ved vandet.