Klokkeren var tidligere en af de helt centrale skikkelser i dagliglivet ved kirken. Hans opgaver svarede nærmest til dem, som i dag varetages af kirketjeneren. I kirkeregnskaberne fra 16-1700-tallet støder vi ustandseligt på oplysninger om opgaver og hverv, der skulle varetages af klokkeren, og om den løn, han fik udbetalt. Således også i Nyborg Vor Frue Kirke.
Her giver lønningslisten for 1748/49 en udførlig oversigt over klokkerens opgaver. Ud over selvfølgelig at sørge for den daglige klokkeringning på de fastsatte tidspunkter, fik han også betaling for ekstra ringning ved højtiderne og for at kime. Desuden skulle han bistå præsten ved gudstjenesten, holde opsyn med kirken og dens ornamenter, vaske og renholde alterklæder og messeskjorter, varetage den basale vedligeholdelse af tårnuret og stille det “efter solen og tiden”, smøre både urværket og klokkerne, sørge for, at der var lys i tårnet, og endelig skaffe lys til alle lysekronerne i julen, og til lysestagerne på alteret, i sakristiet og i koret til morgengudstjenesten og ved skriftemålet.
Af ældre regnskaber fremgår, at såvel kirkebøgerne som nøglerne til kirken og dens forskellige døre (bl.a. til koret, prædikestolen og dåbsaflukket) blev opbevaret hos klokkeren. 1677 hedder det ligefrem, at der anskaffes en protokol, hvori klokkeren indfører de børn, der bliver døbt.
Mariaklokken, som klokkeren skulle ringe med ved højtiderne. Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet.
For at varetage alle disse opgaver, fik klokkeren naturligvis udbetalt løn, ligesom kirken stillede en bolig til rådighed. I midten af 1600-tallet fik klokkeren i Nyborg i tilgift et par sko om året! Og i 1668 blev Johan Klokker begravet i kirken, uden at familien skulle betale for det. I 1700-tallet sørgede kirken også for, at der i klokkerboligen fandtes et “engelsk stueur”, som slog kvarter- og timeslag – en hjælp til klokkeren til at passe tiden for ringningen. I år 1800 blev uret solgt på auktion.
Et enkelt regnskabsår vidner om problemer med klokkeren ved Vor Frue Kirke: I 1732/33 blev det opdaget, at klokker Johannes Pedersen i stedet for at købe lys til lysekronerne, sådan som han burde, indsamlede små, uens lys hos indbyggerne i Nyborg og satte dem i kronerne. Sagen endte med, at kirkeværgen blev sat fra bestillingen for ikke at have holdt godt nok øje med, hvad der foregik – hvad der skete med Johannes Pedersen, fremgår ikke.
18-armet lysekrone fra 1640 i Nyborg Kirke. Foto Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet.
0 Kommentarer til “Klokkeren fra Vor Frue ”