Arkiv-side 14

Mysteriet om Marmorkirken

Danmarks Kirker, MarmorkirkenLørdag d. 20. september kunne man i Politiken læse en helsides artikel, “Mysteriet om Marmorkirken”. Her fortaltes om Københavns Bymuseums seneste udgravninger på kirkepladsen. En søgegrøft, der sidste år blev gravet syd for kirken, havde givet et ret overraskende resultat: Fundamenterne til det tårn, der sammen med et tilsvarende i nord efter planerne skulle flankere Frederik V’s vældige kuppelkirke, kunne ikke spores. Alt, hvad arkæologerne fandt, var “to store byggegruber”.

Mysteriet gav anledning til mange gætterier. Var tårnbyggeriet allerede blevet stoppet af kirkens første arkitekt, Nicolaj Eigtved? Og havde hans efterfølger, den franske arkitekt, Nicolas-Henri Jardin, der “vistnok (var) lidt af en charlatan”, i virkeligheden “fiflet med regnskaberne”? Disse var ifølge artiklen kun sparsomt bevaret, fordi de delvis “gik op i røg ved Christiansborgs brand i 1794”. Kort sagt – man aner en byggeskandale af Danmarkshistoriske dimensioner!

Måske skal der lige tages et par forbehold i den fascinerende konspirationsteori. Danmarks Kirker udgav i 1987 et digert værk om Marmorkirken (se billedet). Bogen øser flittigt af det enorme kildemateriale af regnskaber mv., som – heldigvis – stadig findes i god behold på Rigsarkivet. I kilderne er hele byggeriet omhyggeligt registreret, bogført og revideret i et kommandoforløb, der gik fra Den Kongelige Kirkebygningskommission, via arkitekt og konduktører til de menige opsynsmænd på byggepladsen. At forestille sig fifleri i den proces er temmelig usandsynligt. Alt kunne jo kontrolleres ved selvsyn. Og hvem skulle for resten have noget ud af at snyde med et prestigeprojekt, der var blåstemplet af selve den enevældige monark?

Virkeligheden tegner sig måske anderledes, end arkæologerne gisner om. Da byggeriet stoppede i 1770, var tårnene kun nået til de nedre søjlebaser (ikke til “gesimsen”, som artiklen hævder). Siden lå kirkepladsen som en malerisk ruin indtil 1820, da man under arkitekten C. F. Hansens ledelse fik lov til at fjerne alt, der ikke skulle anvendes til et reduceret, tårnløst kirkeprojekt efter C. F. Harsdorffs forslag (1796-99). Det kunne være grunden til, at tårnfundamenterne blev gravet op – åbenbart til sidste sten og piloteringspæl. 

Heldigvis bliver der i næste måned anledning til på ny at kigge Marmorkirken efter i sømmene, når arkæologerne laver endnu en udgravning ved et af tårnene. Danmarks Kirkers redaktion vil selvfølgelig være på pletten! 

Man tager en kommode

Bogense Kirkes unikke pengeblok. Foto Arnold Mikkelsen.Jeg har været med mine kolleger på “kirketur” og besøgt Bogense Kirke. Der har jeg hjulpet med at beskrive gravminder og inventar – blandt andet en pudsigt indrettet pengeblok, som i sit udseende kan minde temmelig meget om en kommode. De to skåle med bundsprækker på toppen afslører naturligvis, at der er tale om en pengeblok, som kirkegængerne kan bruge, hvis de vil give bidrag til indsamlinger.

Pengeblokkens hemmeligheder. Foto Arnold Mikkelsen.Efter at have kredset lidt om “kommoden” og opgaven med at beskrive dens udseende, fik jeg og min kollega Lasse Bendtsen den til at afsløre sine hemmeligheder. Det lykkedes os nemlig at lirke toppen op, og derfra videre at fjerne nogle kraftige paler, så det blev muligt at løsne nogle svære spændbånd, for til sidst at kunne åbne fronten. Denne operation afslørede en indmad, der leder tankerne hen på Storm P.: To buede rør placeret under hver deres sprække i låget fungerer som tragte, der leder de gavmilde bidrag ned i “kommodens” bug til hver sin skuffe, så menigheden kan lave indsamlinger til separate formål.

Pengeblokkens datering og skaberens navn afsløres om et halvt års tid, når vi udgiver bogen “Danmarks Kirker, Odense Amt hefte 21, Bogense Kirke”.

Danmarks Kirker besøger Bogense Kirke

David registrerer en lysekrone i BogenseSå er Danmarks Kirker atter i gang på Fyn, og vi tager nu fat på at beskrive Bogense Kirke. I sidste uge var jeg og den ene af mine to med-redaktører, David Burmeister Kaaring, på det første besøg i kirken. Her venter flere spændende ting, bl.a. et senmiddelalderligt korbuekrucifiks. Jeg vil også fremhæve prædikestolen, som er udsmykket med relieffer, der er skåret af den hollandske billedskærer Harmen Garstenkorn i 1600-tallets første år. Blandt highlights’ene er desuden en stor samling figurgravsten fra 15-1600-tallet, som blev lagt over den lokale byadel, de såkaldte “Bogense herremænd”.

Om nogle uger besøger vi kirken igen sammen med bygningsredaktør Thomas Bertelsen og Nationalmuseets fotograf Arnold Mikkelsen. Vi skal fortsætte arbejdet med at registrere bygningen, inventaret og gravminderne, og her får vi assistance af studentermedhjælper Lasse Bendtsen. Vi skal også en tur forbi Nordfyns Museum og Lokalhistorisk Arkiv http://www.nordfynsmuseum.dk/ for at se, om de har genstande fra kirken i magasinerne.

Rikke registrerer epitafium i Bogense Kirke

I 2009 skal kirken restaureres, og vi håber også at kunne nå at drage nytte af resultaterne af dette arbejde. Du kan se lidt mere om restaureringen i Bogense Kirkeblad (pdf). Der er kort sagt nok at kaste sig over, og vi glæder os til for alvor at lære kirken og dens lange historie at kende.

SØG – og du kan finde …

… henvisning til mængder af information om kunstnere, håndværkere og privatpersoner med tilknytning til kirkerne i det gamle Århus Amt.

Foto af den trykte udgave af Danmarks Kirker Århus Amt: Navneregister, kunster- og håndværkerregister. Bogen koster 175 kr. og kan købes i Museumsbutikken eller bestilles i din lokale boghandler.Danmarks Kirkers udgivelser i Århus Amt er denne sommer nået til vejs ende. Knap 230 kirker i det centrale Østjylland er beskrevet i 11 digre bind – mere end 6.600 sider! Nøglen til dette vældige materiale er de udarbejdede registre, som naturligvis kan købes i Museums-butikken (butik@natmus.dk) på Nationalmuseet, men som også findes lige ved computerhånden: www.danmarkskirker.dk/kunstner-_haandv_og_navnereg_aarhus.htm På nettet får du adgang til kunstner-, håndværker- og navne-registeret. Hvis du også vil slå op i sagregisteret og det ikonografiske register, er du nødt til at er-hverve dig den trykte udgave. Rigtig god fornøj-else med opslagene.

Kirkebloggen

Kirkebloggen drives af Danmarks kirker. Hver måned kommer der nye indlæg, billeder og beretninger i kølvandet på arbejdet med det store bogværk om de danske kirker.