Kirkeblog

Danmarks Kirker har netop fejret 80-års jubilæum, hvilket blev markeret med en mindre udstilling i Nationalmuseets forhal. Her kunne man bl.a. se nogle af de effekter, som de skiftende redaktører gennem tiden har brugt til kirkeundersøgelserne, f.eks. kamera og opmålingsudstyr. Udstyret bliver brugt til det store, forberedende arbejde, der går forud for udgivelserne af hvert eneste hefte af Danmarks Kirker.

Arbejdet indledes med at fastslå, hvilke skriftlige kilder der er bevaret i forhold til den aktuelle kirke, herunder synsforretninger, visitatsprotokoller, indberetninger, regnskaber mv.; noget af materialet findes i Nationalmuseets arkiver, men store dele befinder sig på Rigsarkivet og landsarkiverne, samt i mindre grad i lokalhistoriske arkiver. Til læsning og transskribering af de håndskrevne kilder er der til Danmarks Kirker knyttet en stab af studerende, der med stor flid og omhu gennemgår de ofte svært læselige og i mange tilfælde skrøbelige dokumenter.

Redaktør Ebbe Nyborg inspicerer inventaret i Hornum Kirke.

Næste fase af arbejdet består af selve kirkeundersøgelserne, hvor redaktørerne på stedet minutiøst gennemgår bygningens udformning, inventar og gravminder. Hertil anvendes bl.a. det tegningsmateriale, der gennem tiden er produceret i forbindelse med restaureringer af inventar og bygninger, men som ikke sjældent er mangelfuldt; ofte skal materialet korrigeres eller suppleres. Med på turene er af og til de studerende, og altid en af Nationalmuseets fotografer, der skal sikre, at fotooptagelser af inventarstykker og bygningsdetaljer er af god kvalitet.

Fotograf Arnold Mikkelsen (tv) og Kirkeværkets mangeårige redaktør Hugo Johannsen på arbejde ved Trans Kirke.

I de senere år er dendrokronologiske undersøgelser af kirkernes middelalderlige tagværker blevet en fast bestanddel af beskrivelserne, og de udtages nu af redaktørerne i samarbejde med dendrokronologisk laboratorium på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser. Prøverne udtages i det omfang tagværkernes bevaringsgrad tillader, og sker oftest ved at udbore en kerne (diameter ca. 8 mm), eller sjældnere ved afsavning af bjælkeender. Dateringerne giver i nogle tilfælde mulighed for at kortlægge ganske mange ellers ukendte faser i bygningshistorien.

Boreprøve til dendrokronologisk undersøgelse udtages af undertegnede i Måbjerg Kirke.

Så snart feltarbejdet er overstået, og alt materiale er indsamlet og bearbejdet, venter skriveprocessen, hvor de betydelige datamængder skal redigeres til en letforståelig kirkebeskrivelse. For overskuelighedens skyld præsenteres beskrivelsen efter et fast skema eller rækkefølge, der giver værket et leksikalt præg, og som øger brugervenligheden og giver mulighed for sammenlignelige studier. Kendere af værket vil vide, at der er stor forskel på de første beskrivelser fra 1933, hvor nogle af de første kirker rent faktisk blev beskrevet udelukkende på baggrund af arkivmaterialet, og nutidens mere detaljerede beskrivelser, der er støttet af store mængder illustrationer; fælles er dog til stadighed det fastlagte skema, der i sin hovedform har bestået siden begyndelsen, og som binder det ca. 38.000 sider store værk sammen.

Når manuskripterne foreligger indledes den afsluttende del af arbejdet. Denne omfatter flere korrekturrunder, reproduktion af tegningsmateriale, indarbejdelse af eksterne konsulenters bidrag samt oversættelser af billedtekster og resumé. Den tekniske og grafiske tilrettelæggelse varetages siden 2002 af Mogens Vedsø, der sørger for, at ombrydningsarbejdet til slut munder ud i en færdig publikation, der foreligger i trykt såvel som elektronisk form.