Arkiv-side 4

Kirkeværket på arbejde 2 – fotografering

Noget af det, vi på kirkeværket er mest stolte over er de forrygende billeder, vi har mulighed for at udgive, navnlig de mange fotografier, som vores faste fotograf, Arnold Mikkelsen tager. Forud for udgivelsen af heftet ligger der således et omfattende arbejde, hvor redaktørerne efter at have udvalgt motiverne besøger kirkerne sammen med Arnold.

 

Har man prøvet at tage et godt billede af en prædikestol, et tagværk, lysekronerne eller altersølvet, vil man vide, hvor svært det er, at få et virkelig godt resultat. Så vi er glade for Arnold og hans vognfuld af lamper, ledninger, generatorer, blitzer, linser og hvide telt til fotografering af metalarbejder; og selvfølgelig også for hans billedbehandlingsevner.

Der er dog også et praktisk arbejde med at få taget et godt billede. For at tage et billede som dette (fra Dalum Kirke taget af netop Arnold Mikkelsen):

klokke

… kræver det en del forberedelse af ikke mindst belysningen.  Vi har nemlig brug for at belyse klokkerne næsten lodret oppefra, så indskrift og relieffer træder tydeligt frem.

Og ofte er det temmelig besværligt at komme til, særligt når klokkerne hænger højt oppe i en klokkestol. Det gør de i Sanderum Kirke, så der måtte fotografen op på en stige for at kunne tage billedet, mens bygningsredaktøren sørgede for rumlyset vha. en blitz. Og derudover blev inventarredaktøren (da det er ‘hans’ billede) udstyret med en blitz på en stang, og så var det ellers videre op i klokkestolen for at levere ovenlyset:

klokke1

Så der lægges en del arbejde i at få billederne i hus. Men retfærdigvis var det ikke helt så dramatisk, som det måske ser ud til. Skjult af den bjælke, jeg står på, løber en tilsvarende lige bag min ryg, så det var ikke svært at holde balancen. Faktisk var de største udfordringer at få slæbt udstyret derop og placeret kameraet rigtigt, samt at undgå at blive alt for beskidt undervejs.

 

 

 

Kirkeværket på arbejde

Danmarks Kirker har netop fejret 80-års jubilæum, hvilket blev markeret med en mindre udstilling i Nationalmuseets forhal. Her kunne man bl.a. se nogle af de effekter, som de skiftende redaktører gennem tiden har brugt til kirkeundersøgelserne, f.eks. kamera og opmålingsudstyr. Udstyret bliver brugt til det store, forberedende arbejde, der går forud for udgivelserne af hvert eneste hefte af Danmarks Kirker.

Arbejdet indledes med at fastslå, hvilke skriftlige kilder der er bevaret i forhold til den aktuelle kirke, herunder synsforretninger, visitatsprotokoller, indberetninger, regnskaber mv.; noget af materialet findes i Nationalmuseets arkiver, men store dele befinder sig på Rigsarkivet og landsarkiverne, samt i mindre grad i lokalhistoriske arkiver. Til læsning og transskribering af de håndskrevne kilder er der til Danmarks Kirker knyttet en stab af studerende, der med stor flid og omhu gennemgår de ofte svært læselige og i mange tilfælde skrøbelige dokumenter.

Ebbe Nyborg inspicerer inventaret i Hornum Kirke.

Redaktør Ebbe Nyborg inspicerer inventaret i Hornum Kirke.

Næste fase af arbejdet består af selve kirkeundersøgelserne, hvor redaktørerne på stedet minutiøst gennemgår bygningens udformning, inventar og gravminder. Hertil anvendes bl.a. det tegningsmateriale, der gennem tiden er produceret i forbindelse med restaureringer af inventar og bygninger, men som ikke sjældent er mangelfuldt; ofte skal materialet korrigeres eller suppleres. Med på turene er af og til de studerende, og altid en af Nationalmuseets fotografer, der skal sikre, at fotooptagelser af inventarstykker og bygningsdetaljer er af god kvalitet.

 

Fotograf Arnold Mikkelsen (tv) og Kirkeværkets mangeårige redaktør Hugo Johannsen på arbejde ved Trans Kirke.

Fotograf Arnold Mikkelsen (tv) og Kirkeværkets mangeårige redaktør Hugo Johannsen på arbejde ved Trans Kirke.

 

I de senere år er dendrokronologiske undersøgelser af kirkernes middelalderlige tagværker blevet en fast bestanddel af beskrivelserne, og de udtages nu af redaktørerne i samarbejde med dendrokronologisk laboratorium på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser. Prøverne udtages i det omfang tagværkernes bevaringsgrad tillader, og sker oftest ved at udbore en kerne (diameter ca. 8 mm), eller sjældnere ved afsavning af bjælkeender. Dateringerne giver i nogle tilfælde mulighed for at kortlægge ganske mange ellers ukendte faser i bygningshistorien.

 

Koret i Måbjerg Kirke: Boreprøve udtages til dendrokronologisk undersøgelse.

Boreprøve til dendrokronologisk undersøgelse udtages af undertegnede i Måbjerg Kirke.

 

Så snart feltarbejdet er overstået, og alt materiale er indsamlet og bearbejdet, venter skriveprocessen, hvor de betydelige datamængder skal redigeres til en letforståelig kirkebeskrivelse. For overskuelighedens skyld præsenteres beskrivelsen efter et fast skema eller rækkefølge, der giver værket et leksikalt præg, og som øger brugervenligheden og giver mulighed for sammenlignelige studier. Kendere af værket vil vide, at der er stor forskel på de første beskrivelser fra 1933, hvor nogle af de første kirker rent faktisk blev beskrevet udelukkende på baggrund af arkivmaterialet, og nutidens mere detaljerede beskrivelser, der er støttet af store mængder illustrationer; fælles er dog til stadighed det fastlagte skema, der i sin hovedform har bestået siden begyndelsen, og som binder det ca. 38.000 sider store værk sammen.

Når manuskripterne foreligger indledes den afsluttende del af arbejdet. Denne omfatter flere korrekturrunder, reproduktion af tegningsmateriale, indarbejdelse af eksterne konsulenters bidrag samt oversættelser af billedtekster og resumé. Den tekniske og grafiske tilrettelæggelse varetages siden 2002 af Mogens Vedsø, der sørger for, at ombrydningsarbejdet til slut munder ud i en færdig publikation, der foreligger i trykt såvel som elektronisk form.

Udstillingen om Danmarks Kirker forlænges

Udstillingen om Danmarks Kirker i Nationalmuseets forhal er blevet forlænget, så den kan ses frem til 31. oktober. Udstillingen fortæller om Danmarks Kirkers 80-årige historie og markerer samtidig, at alle de kirkebeskrivelser, der er udgivet siden 1933, er blevet digitaliseret og kan læses på internettet via Danmarks Kirkers hjemmeside. Der er opstillet en computer, så enhver, der har lyst, kan prøve at læse Kirkeværket online. Vi har modtaget mange positive kommentarer til udstillingen, det er vi meget glade for!

005

I forbindelse med Kulturnatten og skolernes efterårsferie bliver udstillingen midlertidigt flyttet til området foran indgangen til børnenes museum og biografen (10.-24. oktober). Derefter rykkes den atter tilbage til forhallen.

Sidste hånd på udstillingen om Danmarks Kirker

Som det vil være læsere af denne blog bekendt, er det i år 80 år siden, at de første hæfter af Danmarsk Kirker udkom. Samtidig er vi  nu nået til vejs ende med vores digitaliseringsprojekt. Det betyder, at alle de beskrivelser af kirker, kirkesale, kapeller og kirkegårde, der er udgivet, kan læses online via Danmarks Kirkers hjemmeside. I alt svarer det til 38.500 sider med kirkebeskrivelser!

Vi har valgt at fejre digitaliseringen og 80-året med en lille udstilling i Nationalmuseets forhal. Udstillingen er tilrettelagt af tre af vores studentermedhjælpere, Cecilie Bønnelycke, Kristoffer Edelgaard Christensen og Line Bonde. De har i dag haft travt med at lægge sidste hånd på opstillingen, såkedes at alt er klar til åbningen i morgen den 3. september. Udstillingen kan ses i hele september måned.

004

Almisse i Nyborg Vor Frue Kirke

Skt. Gertruds Kapel

I senmiddelalderen blev der opført et Skt. Gertruds Kapel ved sydsiden af Nyborg Vor Frue Kirke. Kapellet var tilknyttet byens Skt. Gertrudsgilde, og må have rummet et alter viet til Skt. Gertrud.

Frederik II’s fundats 1572

Efter reformationen overgik altergodset til andre. Ved Frederik II’s fundats af 15. juni 1572 fik Vor Frue Kirke således ejensdomsretten til nogle gårde, som tidligere lå til alteret. Til gengæld forpligtede kirken sig til hvert år at uddele en almisse, hvis sammensætning var nøje fastlagt. Almissen skulle uddeles til fattige elever i byens latinskole samt fattige folk i Nyborg, og bestod af 300 bagerbrød, 2 sider flæsk og 1 tønde øl.

IMG_2407

Afskrift af Frederik II’s fundats fra 1572 i Nyborg Kirkes embedsbog (i LAFyn)

Uddeling af almissen

Uddelingen fandt sted hvert år på Helligtrekongers aften, dvs. 5. januar, i den tidligere kapelbygning. Man kan følge begivenheden hvert år i kirkens regnskaber, f.eks. i 1671. Her blev der uddelt “300 Bager Brød”, “2 Siider Flesk” og “1 Tønde Øl” i overværelse af skolemesteren og fattigforstanderen. 1749 blev der tilsvarende uddelt hvedebrød, røget flæsk og øl. Først i 1798/99 gik man over til at udbetale almissen i penge, i alt 10 rigsdaler, der blev fordelt med en tredjedel til skolens rektor og to tredjedele til fattigforstanderen. Dermed ophørte de årlige uddelinger af naturalier i kapellet.

 

 

Udstilling om Danmarks Kirker

IMG_2283

 

Bogværket Danmarks Kirker – 80 år og digitaliseret

3.-30. september 2013

I 1933 så bogværket Danmarks Kirker dagens lys. Siden da har værkets redaktører arbejdet på at beskrive samtlige af landets kirker, deres bygninger, kalkmalerier, inventar og gravminder. Der er nu udgivet mere end 38.000 sider om de danske kirker. Danmarks Kirker fylder 80 i år, men en 80-årig må også følge med tiden. Derfor er samtlige kirkebeskrivelser blevet digitaliseret og ligger frit tilgængeligt på nettet – til glæde og gavn for alle interesserede. Vi fejrer alt dette med en lille særudstilling om arbejdet med Danmarks Kirker og værkets historie.

Særudstillingen om bogværket Danmarks Kirker kan ses i Nationalmuseets forhal.

Ny bog om kirkerne i Svendborg

Nationalmuseet har netop udgivet et nyt hefte i beskrivelsen af kirkerne i det gamle Svendborg Amt. Bogen omhandler middelalderkirkerne Skt. Jørgens og Sørup samt de nyere Fredens, Betania og Skt. Knuds kirker. Derudover den tidligere metodistkirke Skt. Johannes samt den i 1828 nedrevne Gråbrødre Klosterkirke. Hermed er alle kirkerne i Svendborg by publiceret, og blikket vendes nu mod hhv. Fåborg og Nyborg.

Svendborg_05-06

På omslaget er gengivet Thorins perspektivskitse af Klosterkirkens indre set mod øst.

Gråbrødre Klosterkirke

Beskrivelsen af franciskanernes kirke fylder knap halvdelen af heftets 204 sider, idet store dele af kirken og klosteret siden 1970’erne er fremdraget ved en række større, arkæologiske undersøgelser, ligesom kirkens langstrakte og spændende nedrivningshistorie i starten af 1800-tallet nu er velbelyst. Kirken påbegyndtes omkring 1250, og fik fra starten klosterbygninger i form af en øst- og vestfløj tilknyttet korets nordside; anlægget blev herefter løbende udbygget. Ved midten af 1300-årene blev kirken kraftigt ombygget og udvidet. Resultatet af denne modernisering kendes ganske godt, idet kirken umiddelbart før nedrivningen blev målt og tegnet af den unge, talentfulde arkitekt C. F. Thorin, der dog allerede året efter afgik ved døden som blot 28-årig. Tegningsmaterialet, der er den vigtigste kilde til kirkens udseende, viser en højgotisk bygning, hvis udformning er fuldt på højde med tidens mest moderne formsprog, der udvikledes omkring Østersøkysten i 1300-årenes første halvdel. Således er den rigt profilerede vestportal enestående i dansk sammenhæng, ligesom de fornemt udformede kridtstenskapitæler, af hvilke de fleste er bevaret og udstillet på Nationalmuseet, er af høj kvalitet.

Lydpotter

Fra Klosterkirken er også bevaret to såkaldte lydpotter, der indmuret i korets vægge havde til formål at styrke rumklangen. Effekten har dog nok i realiteten været lille. De indføjer sig i rækken af kendte Svendborg-lydpotter, der ud over de to fra Klosterkirken tæller 16 i Vor Frue Kirke og fire i Skt. Nikolaj Kirke.

Heftet er rigt illustreret og koster kr. 210,-

De to lydpotter opbevares i Nationalmuseets magasiner.

De to lydpotter fra Klosterkirken opbevares i Nationalmuseets magasiner.

 

Lidt nyt om Anders Mortensen og Dalum Kirkes to prædikestole

Dalum Kirke syd for Odense var i 1646 i en meget dårlig forfatning, og derfor blev en omfattende restaurering iværksat. Pengene hertil fik man bl.a. ved at lensmanden i Dalum, Iver Vind, fik lov til at indrette et gravkapel i den nordre korsarm mod at betale 400 rdlr., som over det følgende år blev brugt til at restaurere kirken. Restaureringen fik stor betydning for kirkens udseende. Både den brøstfældige søndre korsarm og halvdelen af koret blev revet ned og stenene brugt til reparationerne, og fordi kirken blev nyindrettet.

1646 - Dalum - Mortensen

Anders Mortensens gravgitter til Iver Vinds og Helvig Skinkels gravkapel i Dalum Kirke (1646)

Iver Vind lod således et prægtigt stenepitafium opsætte i sit gravkapel, han fik skåret et gravgitter til kapeldøren i det ny kors vestvæg, og han stod bag anskaffelsen af en ny altertavle – som bærer Iver Vinds og hustru Helvig Skinkels våbener. Desuden fik kirken en ny prædikestol. Gravgitret, altertavlen og prædikestolen regnes alle for arbejder af billedskæreren Anders Mortensen fra Odense, selvom dette for så vidt ikke er dokumenteret, for hans keruber, vrængemasker og smidige behandling af træet kan let genkendes i arbejderne. Nu er der imidlertid fremkommet en udgiftspost, der alt andet lige dokumenterer, at Anders Mortensen var involveret i restaureringen af Dalum i 1646-47.

I Sanderum Kirkes regnskaber for 1647 kan man læse, at kirken betalte 70 sletdaler for en “predichstoell  som bleff kiøbt fra Dallum Kierche”, og at “Anders Bildthugger for samme Predichstoell at opsette och forferdige” blev betalt 10 sletdaler. Denne oplysning er særdeles interessant. For det første dokumenterer den, at Sanderums prædikestol fra 1631 oprindelig har tilhørt Dalum Kirke, og for det andet at Dalums nuværende prædikestol (som hidtil antaget) må stamme fra restaureringen 1646-47, og at den var opsat i kirken 1647. Og da “Anders Billedhugger” er den almindelige omtale af netop Anders Mortensen i tidens skattelister og i snedkerlaugets protokol, dokumenterer regnskabet endvidere, at det var ham, som opsatte Dalums gamle prædikestol i Sanderum Kirke.

_Sanderum

Anders Mortensens prædikestol til Dalum Kirke fra o. 1646 (t.v.) og kirkens tidligere prædikestol fra 1631 nu i Sanderum Kirke (t.h.)

Regnskabet supplerer derved vores viden om Anders Mortensens virke. Og selvom vi strengt taget kun får bevis for, at han stod for at flytte 1631-prædikestolen fra Dalum og reparere og genopsætte den i Sanderum, så er det meget fristende at antage, at når han fik denne tjans, var det fordi han i forvejen var engageret i Dalum til bl.a. at nedtage og udskifte prædikestolen. I 1650 støder vi i øvrigt igen på Anders Billedhugger i Sanderums kirkeregnskaber. Han blev betalt for at opsætte den ny opgang til prædikestolen, som “Zacharias Maler i Odense” samtidig blev betalt for at staffere.

Dalum - tavle

Anders Mortensens altertavle til Dalum Kirke (o. 1646)

Anders Mortensens prædikestol og altertavle til Dalum Kirke fra ca. 1647 er centrale værker i den fynske bruskbarok. Med disse introducerede han et enklere bruskbarokt udtryk, der er kendetegnet ved samspillet mellem en klar arkitektonisk opbygning og færre dekorative virkemidler end hidtil. Denne løsning var særdeles velegnet til især de mindre landsbykirker, hvor dette grundmønster i de følgende årtier fik en dominerende position på Fyn.

Nyborg Kirke

Danmarks Kirker skriver om Vor Frue Kirke i Nyborg

Nu tager vi fat på beskrivelsen af den sidste af de store fynske købstadskirker, nemlig Vor Frue Kirke i Nyborg.  Og det er en omfattende opgave: Selve kirkebygningen har en spændende og kompliceret historie med talrige til- og ombygninger. Der er et rigt inventar med blandt andet en renæssancedøbefont af træ med tilhørende himmel, en prægtig barokprædikestol, der er skåret af den fynske billedskærer Anders Mortensen, og en lysekrone som stammer fra 1300-tallet. Endelig rummer kirken en usædvanlig stor samling af epitafier (altså væghængte gravminder) fra 16-1700-tallet, omkring 30 stk. i alt, mange af dem med malerier af de afdøde.

Hvem skriver?

Min kollega Thomas Bertelsen  vil tage sig af bygningshistorien, mens jeg  kaster mig over inventaret og gravminderne. Den historiske indledning og kirkens omgivelser med korsbrødregården og den gamle præstegård bliver skrevet af Kirstin Eliasen, tidligere leder af Nyborg Museum. Vi k0mmer til at besøge kirken flere gange undervejs. Selv regner jeg med at kigge forbi første gang mandag d. 6. maj.

Flere kirker…

Bogen kommer desuden til at indeholde beskrivelser af den katolske kirke i Nyborg (Stella Maris), af Stensgaards Kirke og Hjulby Kirke (såvel den nedbrudte middelalderkirke som den nuværende), af slotskirken og den såkaldte Gammelkirke samt af Nyborgs kirkegårde. Vi forventer, at den udkommer i 2014. Indtil da kan du følge med i vores arbejde her på bloggen.

Anton Dorphs Kristus i Emmaus i Korup Kirke

I 1870 malede Anton Dorph et nyt altermaleri til Korup Kirke lidt udenfor Odense. Maleriet forestiller Kristus i Emmaus og er på mange måder typisk for såvel perioden som for kunstneren. Det er kendetegnet både ved dets traditionelle, naturalistiske stil og ved dets koncentrerede fremstilling af fortællingens essens: Jesus bryder brødet, og i samme nu åbenbares hans identitet for de to disciple, hvis forskelligartede reaktion – forskrækkelse og tilbedelse – er fint skildret.

Alt andet er renset ud af billedet. Den vanlige tjener er væk, vandkanden og tallerkenen på bordet er skubbet ud til siden, så de ikke forstyrrer den skinnende hvide dug, og det omgivende rum henligger i komplet mørke. Netop mørket og dets modpol, lyset, er Dorphs vigtigste virkemiddel. Lyset er helt afgørende for billedet, både som et udtryk for disciplenes erkendelsesmæssige oplysning, som en måde at fremstille scenen, som den foregår hér og nu for øjnene af beskueren, og naturligvis ikke mindst symbolsk som et udtryk for Jesu guddommelighed og for hans ord “Jeg er verdens lys” (Johs. 8,12).

Anton Dorph har dog ikke grebet denne scene ud af det blå. Den følger en århundredlang tradition for hvordan fortællingen skal skildres, og ikke mindst må Rembrandts brug af lyset have været af stor betydning, ligesom Rembrandt jo også var en evig inspirationskilde for Dorphs  nære ven, Carl Bloch.

Faktisk ser det ud til, at Dorph har taget udgangspunkt i Rembrandts maleri af samme emne i Musée du Louvre, Paris. Dorph har sandsynligvis kendt dette igennem et spejlvendt kobberstik (ill.). Ikke mindst disciplenes reaktioner vidner om, at dette stik dannede forbillede for maleriet, men Dorph har tilpasset det sin samtids krav, både ved at forenkle scenen og derved styrke klargeden, men også ved at forandre Jesu fremtoning. Hvor han hos Rembrandt har en mere ydmyg fremtoning med bøjet hoved og en udtalt mildhed, har Dorphs Jesus rank hals og blikket rettet mod det fjerne, og han fremstår derved ophøjet og utilnærmelig. Dorph betoner kort sagt Jesu guddommenlighed mere, end Rembrandt havde gjort.