Arkiv-side 10

Nye bygningsundersøgelser i Assens Vor Frue

Som den eneste danske kirke har Assens Vor Frue et ottekantet tårn fra middelalderen.

Som den eneste danske kirke har Assens Vor Frue et ottekantet tårn fra middelalderen.

Danmarks Kirkers redaktion for Odense Amt er netop hjemvendt fra Assens, hvor Fyns næst længste middelalderkirke, Vor Frue, bl.a. har været underlagt en grundig bygningsundersøgelse. Først og fremmest er der udtaget prøver til en dendrokronologisk datering af kirken, og heldigvis var der rigeligt egetræ at tage af; det høje midterskib har bevaret sin oprindelige tagkonstruktion i næsten uændret stand, mens både sideskibenes og tårnspirets nyere tagværker indeholder ældre tømmer, som kan stamme fra middelalderen. Omkring 80 prøver blev udtaget, og forhåbentlig vil de, når resultaterne foreligger, kunne præcisere, hvornår den store købstadskirke er opført. Da Odensebispen Jakob Madsen besøgte kirke i 1588, anførte han i sin visitatsbog, at bygningen stod færdig i 1488. Hvorfra han havde denne oplysning er uvist, og efter de nye undersøgelser er der da også grund til at tro, at han kan have taget fejl. Således har det fornemme sengotiske langhus et nært arkitektonisk slægtskab med Middelfart Skt. Nikolajs skib, som redaktionen netop har undersøgt og fået dendrokronologisk dateret til o. 1525. Hvorvidt dateringen af den store købstadskirke i Assens skal rykkes nogle årtier frem opklares forhåbentlig i løbet af de kommende måneder.

Afslutning på Skt. Nikolaj, Svendborg

I september var min kollega Rikke og jeg på den afsluttende tur til Skt. Nikolaj Kirke i Svendborg. Her skulle vi bl.a. besøge Svendborg Museum, der i samlingen har flere genstande, som oprindelig stammer fra kirken. En af de lidt sjove ting er en lydpotte, som har været indmuret i korets mur over vinduerne, så kun mundingen var synlig. Egentlig er der blot tale om en gråbrændt middelalderlig potte, og fire tilsvarende potter ses endnu i Skt. Nikolajs østgavl over det sydlige vindue. Lydpotter kendes fra flere andre danske kirker, og det formodes, at de har været indmuret af akustiske årsager. Antallet i de enkelte kirker synes dog at have været for lille til at give en egentlig virkning, men det har man muligvis ikke vidst.

Lydpotte fra Skt. Nikolaj Kirke i Svendborg.

Lydpotte fra Skt. Nikolaj Kirke i Svendborg.

På museets magasin står også et par mandshøje malmlysestager fra 1869, som har været placeret i hver side af koret.

Registrering af genstande fra Skt. Nikolaj i museets magasin. Til højre ses de store malmlysestager - her inden montering af armene.

Registrering af genstande fra Skt. Nikolaj i museets magasin. Til højre ses de store malmlysestager - her inden montering af armene.

De afsluttende undersøgelser af selve kirken afslørede heldigvis også et par nye oplysninger. Den første drejer sig om hvælvene i sideskibene, som bæres af fremkragede konsoller og retvinklede pilleled bortset fra nordre sideskib i øst, hvor der findes en halvsøjle med en unggotisk kapitæl. Denne udformning er blevet tolket som en senere ombygning. Ved nærmere eftersyn af både kapitæl, halvsøjle og base ses det imidlertid, at den er tilhugget og altså oprindelig har været et retvinklet pilleled som de øvrige. Årsagen til omdannelsen kendes ikke. En anden ny oplysning knytter sig til det senmiddelalderlige sakristi på nordsiden af koret. Det har tidligere været i to stokværk, og tre tilmurede stik på nordgavlen afslører, hvor indgangen til underste stokværk har været. I østfaget af koret ses inde i kirken det øverste af et tilmuret stik ved siden af den nuværende dør til sakristiet. Dette er formentlig den indvendige adgang til underste stokværk, mens adgangen til det øverste muligvis skal findes omtrent der, hvor den nuværende dør er. Et lille vindue i bunden af et større tilmuret vindue kan være sidste spor af denne dør.

Tilhugget halvsøjle med unggotisk kapitæl i nordre sideskib.

Tilhugget halvsøjle med unggotisk kapitæl i nordre sideskib.

Kirkerne i Uth, Nebsager og Bjerre

Tirsdag den 12. oktober 2010 udgiver Nationalmuseet “Administrationshistorisk indledning og kirkerne i Uth, Nebsager og Bjerre” som udgør hefte 12 i Danmarks Kirker, Vejle Amt.

Forsiden af Danmarks Kirker, Vejle Amt, hefte 12: Uth, Nebsager, Bjerre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkerne i Uth, Nebsager og Bjerre kan hver især med deres lange historie fortælle meget om lokalsamfundet gennem tiden. I bogen kan man blandt andet læse om:
• hvordan en godsejer har sat et meget personligt præg på sin lokale kirke,
• nyfundne kalkmalerier,
• kirkeinventar så fint at det er kommet til Nationalmuseet.

Bogen er på 144 sider, rigt illustreret og har vejledende udssalgspris på bare 175 kr. Du kan som altid købe den i Museumsbutikken eller få din lokale boghandler til at bestille bogen hjem til dig.

Unik trappe i Middelfart Skt. Nikolajs tårn

Danmarks ældste fungerende trætrappe fra o. 1510-20 i Middelfart Skt. Nikolajs tårn. Kun vangerne med udskæringer til 23 trin er bevarede mens trin og gelænder er fra nyere tid og delvist udført af genanvendt egetømmer. Nederst i hver vange ses hullet efter de nyligt udtagne boreprøver.

Danmarks ældste fungerende trætrappe fra o. 1510-20 i Middelfart Skt. Nikolajs tårn. Kun vangerne med udskæringer til 23 trin er bevarede mens trin og gelænder er fra nyere tid og delvist udført af genanvendt egetømmer. Nederst i hver vange ses hullet efter de nyligt udtagne boreprøver.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved Kirkeværkets undersøgelse af Middelfart Skt. Nikolaj er der udtaget boreprøver fra kirkens egetømmer, og der har været nok at tage af; – koret, skibet, korsarmen og sakristiet har næsten komplette middelalderlige tagværker. Kun tårnets oprindelige tagværk, som udskiftedes 1863 mangler, men her kunne prøverne udtages fra en række egebjælker, der bærer gulvene i mellemstokværket og klokkestokværket samt fra en lang indvendig trappe, der fører op til mellemstokværket.

Mens de svære bjælker var anlagt i murene under tårnets opførelse, kunne trappen principielt være indsat længe efter tårnet var færdigt, men intet talte umiddelbart for, at dette var tilfældet; De næsten 6 m lange trappevanger må således have været næsten umulige at få ind i tårnet efter at dette stod færdigt, og intet tydede på, at de var udført af genanvendt tømmer, som allerede fandtes i kirken.

Efter behandlingen af de dendrokronologiske prøver blev mistanken om, at tårntrappen var oprindelig da også bekræftet; både de indmurede gulvbjælker og trappen var udført af træ som var fældet o. 1510-20. Det var forventet at tårnet var opført indenfor dette tidsrum, men at også trappen var senmiddelalderlig, var en overraskelse som redaktionen ikke var forberedt på. Fra at være en gammel slidt trappe er tårntrappen i Middelfart nu den ældst daterede trætrappe i Danmark, der endnu er i brug, og denne unikke status kan meget vel udvides til flere af vores nabolande; en rundspørge hos kollegaer i Norge, Sverige, Finland og Nordtyskland taler for, at der ikke her kendes trætrapper, som med sikkerhed har samme høje alder.

Da der aldrig har været foretaget systematiske undersøgelser af trapperne i de danske kirketårne, kan det ikke afvises, at dendrokronologiske undersøgelser i fremtiden vil påvise endnu ældre eksemplarer, men trappen i Middelfart har foreløbig sat fokus på et interessant og overset inventarstykke i de danske middelalderkirker.

Den samlede dendrokronologiske undersøgelse af egetømmeret i Middelfart Skt. Nikolaj vil kunne læses i Danmarks Kirkers kommende hæfte om købstadskirker i Odense Amt.

Endnu et arbejde af Krøyer i Middelfart?

En af de mindre opgaver med at skrive Danmarks Kirkers hefte om Middelfart består i at skrive om Statshospitalets tidligere kirkegård. Nu er kun en sørgelig græsplæne tilbage, og af patientbegravelserne er der ej heller noget bevaret.  Til gengæld er hospitalets første overlæge, Frederik Langes gravsten bevaret og opsat, noget asymmetrisk, på den store græsplæne, der møder en ved indgangen til Teglgårdsparken. Og denne gravsten viste sig at være et særdeles spændende bekendtskab.

gravmonument over overlæge Frederik Lange (1842-1907)

Gravmonument, o. 1908, over overlæge Frederik Lange (1842-1907)

I gravstenen er nemlig indfattet et bronzerelief af den afdøde overlæge i profil, som er bemærkelsesværdigt af flere grunde. For det første fordi den portrætteredes navn tilsyneladende er skrevet to gange. I øverste venstre hjørne står hans navn sirlige versaler, akkompagneret af fødsels- og dødsdato nederst til venstre:10. nov. 1842 – 29. dec. 1907. Det er som man forventer af en gravsten. Men i nedre højre hjørne er indridset i en friere håndskrift: “Frederik Lange – Mai 1908”. Og her opstår forvirringen!

Busteportræt af overlægen i profil.

Busteportræt af overlægen i profil

Først og fremmest navnet: denne Frederik Lange kan umuligt være overlægen, der jo døde nogle måneder tidligere. I stedet har man set det som kunstneren Frederik Langes (1871-1941)  signatur. Det virker umiddelbart tilforladeligt, da kunstner Lange var overlægens nevø og i øvrigt opholdt sig i Middelfart i en periode. Er han kunstneren, er det hans eneste kendte bronzearbejde.

P. S. Krøyer, Overlæge Frederik Lange, 1907, Psyk. Samling, Middelfart Museum

P. S. Krøyer, Overlæge Frederik Lange, 1907, Psyk. Samling, Middelfart Museum

Noget andet er, at relieffet er meget nært beslægtet med den kultegning, P. S. Krøyer udførte af overlægen under en indlæggelse på Sindssygehospitalet i marts 1907; selv den håndskrevne indskrift er placeret samme sted.  Det ser kort sagt ud til, at da der skulle udføres et portræt til gravmonumentet, tog man udgangspunkt i det formentlig sidste portræt, der blev tegnet af overlægen i levende live.  Indskriften “Frederik Lange – Mai 1908” behøver derfor ikke være en signatur, men kan henvise til den forlægstegning, der må være udført forud for modelleringen af relieffet.

Men hvem var så kunstneren, der modellerede relieffet? Selvom Frederik Lange ikke helt kan udelukkes, så er P. S. Krøyer nok et bedre bud. Ikke fordi relieffet er knyttet til hans kultegning – den kunne kunstner Lange nok have fået lov at låne, enten fra overlægens dødsbo eller fra Krøyer, som han kendte. Men fordi indskriften “Frederik Lange – Mai 1908” tilsyneladende er skrevet i hans håndskrift. Krøyer prøvede kræfter med bronzearbejder ved flere lejligheder, bl.a. da der blev rejst et monument over Skagens byfoged Ole Christian Lund også fra 1908.  En nøjere stilistisk sammenligning med Krøyers bronzearbejder kan passende begynde dér.

Assens altermaleri

Da jeg for nylig så nærmere på de fotografier, jeg havde taget under mit seneste besøg i Assens Kirke, slog det mig, at Jes Bundsens fremstilling af Nadverens Indstiftelse i altertavlens storfeltsmaleri fra 1826 var komponeret på en måde, der mest af alt er typisk for manieristiske nadverfremstillinger fra 1500-tallets sidste årtier.

Altertavle - storfeltB

For at sikre mig, at det ikke var min egen forkærlighed for de gamle mestre, der fik mig til at se spøgelser, konsulterede jeg min foretrukne online ressource: British Museums fremragende samlingsdatabase. Og kort efter kunne jeg konstatere, at Jes Bundsens maleri faktisk er en kopi efter den ypperlige nederlandske grafiker Cornelis Corts kobberstik efter Livio Agrestis Nadverens Indstiftelse fra 1582 (New Hollstein nr. 55). Blot er baggrunden forsimplet; tilsyneladende med inspiration fra Leonardos verdensberømte nadverfreske.

Altertavle

Denne oplysning giver imidlertid ingen virkelig nyttige svar, men stillede tvært imod spørgsmålet: hvorfor i alverden har en guldaldermaler – endda en der har vundet Kunstakademiets sølvmedaille – taget udgangspunkt i en 250 år gammel komposition i stedet for at udtænke sin egen, sådan som det normalt kan forventes af 1800-tallets kunstnere?

Man får en antydning af svaret i Kirkeinspektionens papirer. Her fremgår det nemlig, at man 1823 indgik en aftale med Jes Bundsen, der lovede at levere et nyt alterbillede forestillende Nadverens Indstiftelse mod at få det gamle. Selvom kilden er åben for fortolkning, ser det – alt taget i betragtning – ud til, at Bundsens havde aftalt med kirken at levere et nyt storfeltsmaleri med samme motiv som det oprindelige fra o. 1620.

Og i 1620 ville det snarere være overraskende, hvis ikke et dansk altermaleri var udført som en mere eller mindre varieret kopi efter et (typisk nederlandsk) kobberstik!

Hvalstrandinger i nu- og fortid

Aviser og TV flyder i disse dage over med indlæg om den unge finhval, der udmagret og vist sygdomsplaget forvildede sig ind i Vejle Fjord, hvor den kom af dage. Tilbage stod spørgsmålet: hvad stiller man op med en 17m lang hval på 24 ton, når forskere, kunstnere og andre der deltog i gårsdagens partering har fået hver en luns?  Zoologisk Museum er en oplagt mulighed, men også i Vejle har man vist interesse i skelettet, og kan vist godt få lov at udstille det, såfremt det gøres et egnet sted.

StrandedWhale

Jacob Mathams kobberstik, der illustrerer en hvalstranding ved Beverwijk 1598. TV2 (http://nyhederne.tv2.dk/article/31494099/) er tydeligvis ikke ene om at være fascineret af en hvals dimensioner!

 

Hvalstrandinger har altid påkaldt sig stor opmærksomhed, hvilket bevidnes af de mange illustrationer der kendes fra ikke mindst den nederlandske 1600-tals kunst. Men den gang var det nok lettere at svare på, hvad man efterfølgende skal gøre med hvalen. I det mindste gav svaret sig selv, da en finhval strandede på den modsatte side af Lillebælt.

Efter strandingen overførte man finhvalens kæber samt et enkelt mindre knoglefragment til Middelfart Kirke, hvor de blev ophængt på skibets vestvæg sammen med en indrammet inskrift: “Anno 1603 dend 30te Aprill Blev denne Fisk optagen udi Middelfard Sund ved Hindsgauffls Skoufh, ock var Erlig og Velbyrdig Mand Jacob Ulfeld til Ulfeldsholm Befalingsmand paa Hindsgaul i fornefnte tiid”.

At knoglerne endte i kirken, skyldes vel at kirken var byens naturlige samlingssted og et af de meget få steder, der havde plads til de enorme kæber. Placeringen i et religiøst rum kan måske også forklares ved at hvalstrandinger blev set som varselstegn. 

Hvalknoglernes nuværende placering i Middelfart Kirke

Hvalknoglernes nuværende placering i Middelfart Kirke

Hvalknoglerne var ikke altid lige populære i kirken. I 1800-tallet anførtes det således i kirkens papirer, at “… en Hvalfisk hvis Kjæbebeen til Vanziir for Kirken staae i Krogen…”. Omkring 1800-tallets midte blev knoglerne så nedtaget og lagt i materialhuset, ude af syne for menigheden. Siden kom de atter til deres ret, og er nu ophængt som en art portal over kirkens vestindgang.

En pudsig sølvflaske i Middelfart

oblataeske

I Middelfart Museum kan man stifte bekendtskab med et sjovt eksempel på 1700-tallets kirkesølv. Her opbevares nemlig en  lille sølvflaske til altervin, i hvis skruekapsel er etableret et rum til oblatæsker (inv. 884 II 2). Vinbeholderens udformning afslører dens funktion: den er nemlig rund og har kuplet underdel, sådan at den har passet ned i en tilhørende alterkalk, og derfor let har kunnet pakkes, når kalk, vin og oblater skulle transporteres. Den kombinerede vinflaske og oblatæske stammer nemlig fra et sygesæt, brugt ved præstens hjemmebesøg.

 På oblatæskens låg er indgraveret “til Hørende Medel-Fahrt Kierke 1746”. Denne oplysning er meget vigtig, for i kirkens regnskaber kan man læse, at man det år lod guldsmed Christian Schlegel, Fredericia, “omgøre” det gamle sygesæt fra 1601, dvs. han smeltede det og udførte et nyt af sølvet.

Selvom der ikke er nogle sølvmærker præget i den, kan man på grund af dateringen gå ud fra, at den kombinerede oblatæske og vinflaske i Middelfart Museum altså er udført af Christian Schlegel. Formentlig har hans mærke været præget i alterkalken, der på sæt og vis endnu er i Middelfart Kirke. Den blev nemlig omsmeltet og genbrugt til kirkens ældste altersæt, udført 1840 af Chr. Ernst Struntze, Fredericia.

Fra Middelfart til Assens

IMG_8640 komprimeret
Hans Nielsen Bangs prædikestol i Assens

Odenseredaktionen lægger i disse dage sidste hånd på arbejdet med Middelfart kirke. Kun sygdom har forhindret os i at besøge kirken en sidste gang, inden manuskriptet kort efter sommerferien går ind i den afgørende fase, så heftet kan udkomme inden længe.

I mellemtiden er vi så småt ved at gå i krig med Assens’ Vor Frue Kirke, som jeg havde lejlighed til at slå et smut forbi i den forgangne uge. Hér venter os en meget interessant kirke. Som bygning er den en af Fyns største, med en kompliceret tilblivelseshistorie, vi naturligvis vil søge at belyse på bedste vis.

Hvad angår inventaret, er det den idelle kirke at besøge efter Middelfart, særligt på grund af Middelfart billedskæreren Hans Nielsen Bangs bemærkelsesværdige prædikestol, som jeg glæder mig til at gå i krig med. Det samme gælder for altertavlen, der blev skænket af Jens Mand (død ca. 1633) og Karen Berilds ca. 1620, men som også inkluderer fire apostelskulpturer, der er skåret i en anden type træ end den øvrige tavle. De fire skulpturer er formentlig tilføjet i tiden omkring 1650, da de er tydeligt præget af odensemesteren Anders Mortensens figurstil og endda for Lukas vedkommende er skåret efter Anders Mortensens foretrukne forlæg (f.eks. kendt fra Odense Skt. Knuds, DK Odense A., 541).

Nævnes må også kirkens fine smedejernsarbejder. Dels alterskranken, dels det 1741 daterede gitter ved Von Trampes gravkapel. Selvom førstnævnte er blevet tilskrevet Christian IV’s smed Caspar Fincke (død 1655), er det reelt et vidnesbyrd over den fine lokale smedekunsts niveau. Gitret er nemlig utvivlsomt skåret af en lidt yngre mester, der parafraserede Finckes bomærke, og som også har udført den næsten identiske alterskranke i Odenses Skt. Knuds Kirke fra 1694 (DK Odense A., 569).   

Og så kommer selvfølgelig også kirkens mange epitafier og gravsten, foruden Vor Frelsers Kirke og byens to kirkegårde. Der bliver nok at se til. Heldigvis.

Tillykke!

Også til os. I dag på dronning Margethes 70-års fødselsdag udgiver vi nemlig den første bog i et nyt amt. Det drejer sig om bog 1 i Svendborg Amt. Bogen indeholder:

  • Indledning på både dansk og engelsk – her forklarer vi redaktionsprincipperne og giver også en detaljeret tegning af en typisk dansk landsbykirke.
  • Fagordbog over de mange fagudtryk, vi bruger i vores beskrivelser af kirkerne. Mange steder er forklaringerne suppleret med tegninger.
  • Fortegnelse over arkivalier vedrørende Svendborg Amt i almindelighed.
  • Litteraturforkortelser vedrørende Svendborg Amt.

For os er det en stor ting at tage hul på et nyt amt og arbejdet med den første kirkebeskrivelse er allerede godt i gang. Vi kommer, som vanligt, til at lægge ud med en købstadskirke, nemlig Svendborg Skt. Nikolaj Kirke. Købstadskirker har som regel en rig historie og mængder af inventar og gravminder, så det er et omfattende arbejde, der er i gang. Den bog har vi med andre ord ikke lige på bedding, men i mellemtiden vil der sikkert falde godbidder om Svendborg Skt. Nikolaj Kirke af her på bloggen.

Og så tilbage til dagens bogudgivelse. Den vejledende udsalgspris er 145 kr. Bogen kan som altid bestilles hjem til din lokale boghandler, eller du kan købe den i Museumsbutikken.