Kirkeblog

Ved efterårets besøg i Jerusalem (se tidligere blogindlæg) besøgte Danmarks Kirkers redaktion også de palæstinensiske områder på Vestbredden. Første stop var Herodes den Stores mægtige palads og fæstningsværk Herodion, hvor Herodes efter sin død blev stedt til hvile i et særligt indrettet mausoleum. Herodes (ca. 73 – 4 f.Kr.) , der på Roms nåde regerede som jødernes konge, er berømt for sit monumentale byggeprogram, der blandt meget andet inkluderede ombygningen af det Andet jødiske Tempel i Jerusalem, ødelagt af Titus 70 e.Kr; han var dog også berygtet for sin utilregnelighed og brutalitet overfor venner såvel som fjender.

Herodion ligger ca. 12 km syd for Jerusalem og består af en kæmpemæssig fladtoppet høj, der blev konstrueret til formålet. Højen blev kronet af palads og fæstningsværker, hvis udformning i vid udstrækning kan rekonstrueres som følge af arkæologiske undersøgelser. I højen findes desuden et sindrigt system af underjordiske gange og cisterner, der er udhugget i klippen. Et imponerende anlæg, der må have virket ganske overvældende også på samtidens beskuere.

Fra Herodions top er der mod øst udsigt over den Judæiske ørken med Det døde Hav i baggrunden. Vender man sig mod nord kan Jerusalem skimtes i horisonten.

Et andet af udflugtens højdepunkter var besøget i Fødselskirken i Bethlehem, der er opført på stedet, hvor Jesus ifølge traditionen blev født.  Selvom meget af kirkens indre er tildækket som følge af en aktuel (og tiltrængt) restaurering, var det alligevel muligt at opleve og studere denne utrolig velbevarede bygning. Ældst er skibet, der er udlagt som en femskibet basilika, og som på forunderlig vis har overlevet siden midten af 500-tallet, hvor den blev opført af den byzantinske kejser Justinian som erstatning for en ældre kirke på stedet. Østafslutningen, hvorunder fødselsgrotten befinder sig, blev ombygget i korsfarertiden, hvor den fik sin nuværende form med apsider i nord, øst og syd. Korsfarernes om- og udbygning skal ses i lyset af, at her kronedes Jerusalems latinske konger. Af den ældre kirke, der opførtes af kejser Konstantin i 330’erne, er under gulvet bevaret rester af pragtfulde gulvmosaikker.

Fødselskirkens oldkristne døbefont er bevaret i søndre sideskib.

Som det er tilfældet ved alle større pilgrimsmål er der også i Bethlehem grundlag for en betydelig souvenirfremstilling. Det altoverskyggende tema er naturligvis krybbespil og diverse former for julepynt, især (lede)stjerner. Genstandene, der er udført af lokale kunsthåndværkere, er langt overvejende fremstillet af oliventræ, og man kan roligt sige, at vores gruppe aftog betydelige mængder af det flotte håndværk.

Senere fik vi også lejlighed til på nærmeste hold at se israelernes separationsmur, der markant skærer sig gennem landskab og bebyggelse, hvorved infrastruktur og kommunikation besværliggøres. Muren, der er opført af 5-7 m høje betonelementer, er siden opførelsen gradvist blevet udsmykket med malerier og graffiti; nogle formidler et politisk budskab, mens andre ansporer en humoristisk tilgang til situationen. Mange motiver kan købes som postkort i de omkringliggende gader.

Parti af separationsmuren i udkanten af Bethlehem.

Redaktionen af Danmarks Kirker er netop hjemvendt fra en studietur til Jerusalem. Her fik vi lejlighed til at opleve denne fantastiske by med de mange hellige steder og seværdigheder, og ikke mindst den helt specielle religiøse stemning, der underbygges af de mange pilgrimme fra alle verdens lande.

En af hovedattraktionerne er naturligvis Gravkirken, kristendommens helligste kirke, der er opført over Jesu grav. Kirken blev indviet 335, men er siden ombygget utallige gange som følge af udbygninger, moderniseringer, vandaliseringer og jordskælv, og har derfor en meget kompliceret bygningshistorie.

En af de mest markante byggeperioder i kirkens historie var i tiden 1099-1187, hvor de latinske konger herskede i Jerusalem. Det imponerende indgangsparti mod syd og det nu nedskårne klokketårn stammer fra denne periode, ligesom grundplanens hovedtræk.

Indgangen til Gravkirken i Jerusalem

Kompleksets tyngdepunkt er naturligvis Jesu grav i vestenden, der omkranses af en rotunde hvorover en enorm kuppel. Planformen inspirerede mange kirkelige bygmestre i middelalderen, hvorfor adskillige, såkaldte centralkirker endnu ses rundt om i Europa, også i Danmark. Gravkirken rummer tillige stedet for Jesu korsfæstelse, Golgatha, hvor en fordybning til korset udhugget i klippen endnu eksisterer. Østligst i komplekset findes hulen, hvor kejser Konstantins moder Helena ifølge traditionen fandt det Sande Kors.

Ebbe Nyborg bøjer sig mod Golgatha-klippen, hvori hullet fra korset endnu eksisterer

I middelalderen spillede Jerusalem, eller Den hellige Stad, en helt central rolle som det vigtigste pilgrimssted overhovedet, og byen blev opfattet som verdens åndelige og fysiske centrum. Det gør den ikke mere, men byens forunderlige tiltrækningskraft er usvækket, og et gensyn med byen er ikke et spørgsmål om “skal-skal ikke”, men om: hvornår!